Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet torsdag den 8. maj 2008, kl. 10:03
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this

Børnenes frække doktor-lege forskrækker forældre

Mange forældre bliver forlegne eller går i panik, når deres små børn »udforsker og eksperimenterer med deres egen og hinandens kroppe«.

»Skal vi lege, at du er faren, og jeg er moren,« spørger Lise.

»Ja, så leger vi, at vi ligger ovenpå hinanden og boller,« svarer Andreas.

Det er både ganske uskyldigt og helt almindeligt, at små børn i børnehavealderen leger seksuelle lege, hvor de tager hinandens temperatur i diverse kropsåbninger, gnider sig mod møblerne eller viser deres numser og kønsdele frem. Alligevel gør det mange forældre usikre, forskrækkede og forlegne, siger eksperter i børns seksuelle udvikling, adfærd og leg.

Forældre i panik

»Forældre er ofte tilbøjelige til at opfatte det som seksuelt, når børn udforsker og eksperimenterer med deres egen og hinandens kroppe. Men for børn er det naturligt at undersøge kropslige fornemmelser og kropsdele, derfor behøver forældre på ingen måde at lade sig forskrække,« siger foredragsholder og forfatter til pjecen Børn og Seksualitet, Anna Lousie Stevnhøj.

Når mange forældre alligevel lader sig forskrække, så skyldes det, ifølge læge og formand for Sex & Samfund, at forældre ofte er uvidende om, hvordan de skal håndtere deres børns seksuelle eksperimenter.

»Og det er de, fordi små børns leg med seksualitet er så tabubelagt. Så i stedet for at glæde sig og tage det helt rolig, så går mange forældre i panik og agerer akavet, når deres lille Anna sidder og kører rundt på sofapuden,« siger formand Christian Graugaard.

Både Anna Louise Stevnhøj og Christian Graugaard råder forældre til at være åbne og afslappede overfor deres børns seksuelle leg. For hvis blot den ikke indebærer tvang, trusler eller smerte for nogle af de børn, der leger med, men foregår let fnisende i en positiv atmosfære af nysgerrighed og opdagelseslyst, er den helt naturlig.

»Så er den blot en forberedelse på og en øvelse til voksenlivet,« siger Anna Lousie Stevnhøj.

Pilleri i enrum

Men forældre skal sørge for at lære deres børn om blufærdighedsgrænser.

»Ligesom vi lærer vores børn, at de skal spise pænt ved bordet og lade være med at bøvse, så skal vi, når de får alderen til det, lære dem om blufærdighedsgrænser,« siger Anna Louise Stevnhø. Hun giver som eksempel, at en fem-årig godt kan lære, at onani er fint og godt, men at det er noget, man bedst gør privat på sit værelse.

Uden den viden vil børn nemlig komme til at opleve negative og fordømmende reaktioner fra deres omgivelser.

08.05-2008 | 11:13 af På Spydet
Hæ hæ

Så skulle I have set de lege, vi legede som børn.

Men det var jo også i 70 erne ...

vh PS
 
08.05-2008 | 11:31 af leon lerche
ja, jeg kommer også og siger, det er naturligt for børn at lege også doktore, hilsen fra. Leon, som tænker på, hvad forældre de entligt tænker på.
 
08.05-2008 | 11:48 af allah ahkbar
Pas på lille hånd hvad du gør....
 
08.05-2008 | 15:13 af Nanna Gersov
Sikke en titel:

"Børnenes frække doktor-lege forskrækker forældre"

Når vi taler om at børn er frække, er det sjældent i DEN betydning.

Er det sådan børnehavebørn er, som vi her får indtryk af? Jeg mener nej. Og jeg genkender heller ikke billedet af forældre som nogen, som ikke kan tage naturligt på tingene.

Har skrevet nogle kritiske bemærkninger på min blog ud fra dagens trykte udgave af Nyhedsavisen, som ikke er identisk med netudgaven, men dog ligner.
 
08.05-2008 | 15:19 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
08.05-2008 | 16:50 af Nanna Gersov
Ingen har påvist, at moderne forældre skulle være snerpede. Jeg mener, at det er det rene vrøvl. Også vor tids pædagoger er meget naturlige og ved faktisk noget om børns seksualitet, for det lærer de om på seminariet. Stor ros til dem!

Dette med hænderne over dynen er vel noget af en kliche, som de færreste uden mimrekort kan have oplevet. Men folk, som gerne vil fremstille sig selv som frisindede, ynder denne frase.

Mit råd til dem: i stedet for at påstå andre er snerpede, så VÆR selv frisindet. Praktiser - og lad de positive vibrationer tilflyde andre!
 
02.06-2008 | 20:00 af RettenTilSelvforsvar
@ Mandarin
Snerperiet skyldes islam og alt den ulækre kønsforskrækkelse det medfører.

Det er dog ikke mit indtryk at forældre ikke kan finde ud af at håndtere den slags situationer. Men igen forsøger de velmenende at finde noget der er i vejen med almindelige, fornuftige mennesker, så man kan opdrage på dem.
02.06-2008 | 20:13 af leon lerche
Jeg må grinene sige at, den der med hænderne over dynen er fra de gode gammeldage, hilsen fra. Leon, som smiler.
 
12.06-2008 | 16:50 af Finn Jensen
Og hvad gør drenge når samme er gamle nok til tage på telttur, på 2 - mandshånd, efter lyset er slukket ___ og af mangel på Piger
18.06-2008 | 19:40 af HBjensen
# Finn Jensen. Hehe - det er nok liiige lidt for tabubelagt endnu at komme nærmere ind på.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.