Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet mandag den 10. marts 2008, kl. 22:01
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
AppleMark
AppleMark ()

Børnemenuer er fyldt med fedt og salt

Burgere, røde pølser og friturestegt fiskefilet. Børnemenuer på restauranter landet over er fyldt med overflødigt fedt og salt. Det ødelægger børns forhold til mad, siger ekspert.

Børn risikerer både helbred, lammede smagsløg og et dårligt forhold til mad, når de spiser restauranternes børnemenuer.

Mens forældrene guffer lammekrone og oksemørbrad i sig, spises ungerne nemlig af med usund fastfood som røde pølser, burgere og pomfritter.

Et kig over seks tilfældigt udvalgte restauranters børnemenuer viser usund mad overalt.

- Jeg har indtryk af, at man ikke tænker på børnene, når man sammensætter børnemenuer. Det er, som om at børnene bare skal spises af med et eller andet, de kan lide, så forældrene kan få fred, siger ernæringsekspert Per Brændgaard.

Det resulterer i et menukort, som udelukkende består af usund mad. Ikke nok med, at børnene risikerer overvægt og åreforkalkning – det ødelægger deres forhold til mad både nu og i fremtiden, vurderer Per Brændgaard.

- Det vænner børnene til at spise mad, der er fyldt med salt og fedt. De massive bombardementer af smagsløgene gør, at de ikke kan smage finere nuancer. Det er eksempelvis en forudsætning for, at man lærer at spise grøntsager, siger Per Brændgaard.

Den usunde mad får også betydning, når børnene er blevet voksne, da man ofte forbinder bestemte madvarer med eksempelvis hygge.

- Man udvikler en meget stor lyst til den slags mad, fordi man som barn oplever maden som en del af det at gå ud og hygge sig. Derfor kan det være den slags mad, vi vender tilbage til som voksne, når vi skal trøste os selv, siger ernæringseksperten.

Han foreslår, at restauranterne laver en helt ny børnemenu, frem for at sætte en enkelt sund ret på menuen som kun de helsefikserede forældre vil vælge til deres børn.

Det kan eksempelvis være sunde udgaver af kendte børnefavoritter som spaghetti med kødsovs.

Også hos Foreningen af Kliniske Diætister ærgrer man sig over, at børnemenuerne ofte ligger i fastfood-afdelingen. Her støtter man Per Brændgaards forslag om, at man skal ændre hele menuen, frem for at give et enkelt sundt valg, da det usunde bliver for fristende.

- Der er ingen tvivl om, at hvis man stiller en skål med Matadormix frem, vil ingen lade være med at spise det. Det gælder i øvrigt både voksne og børn, siger formand Ginny Rhodes.

10.03-2008 | 22:45 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
11.03-2008 | 09:16 af Allan J
Puha, du er da modig. Børns nyrer er ikke fuldt udviklede før omkring 1 år. At komme salt, og andre mineraler i dem inden da, er farligt, da deres krop ikke kan håndtere dem, og du risikerer konsekvenser på sigt. Du har ikke læst sundhedsstyrelsens guide? Sundhedsplejersken har den med på første besøg.

Og så kan du ikke generalisere. Bare fordi dine børn ikke er kræsene, er det ikke ensbetydende med at andre børn ikke er.

Vi kører samme stil hos os, som vi gjorde i mit barndomshjem. Spis hvad der bliver serveret, eller gå sulten i seng.

Og de fleste dage, går min datter på 2½ sulten i seng. Uden brok, og uden at plage. Hun har aldrig fået lov at "spise efter", og plager derfor ikke. Bliver der serveret ret meget andet end kartofler eller pasta, så lader hun det ligge.

Og vi er alle ikke lige vilde med at lave mad. Jeg har 1000 ting jeg hellere vil, end at lave mad, men det skal nu engang gøres.
12.03-2008 | 00:45 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
12.03-2008 | 07:31 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.