Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Der bliver færre til at tage sig af børnene, når børnehaverne betaler overpriser.
Der bliver færre til at tage sig af børnene, når børnehaverne betaler overpriser. (Foto: colourbox.com)

Børnehaver tvinges til at betale overpriser

Institutionerne skal spare 320 millioner kroner. Men Københavns Kommune tvinger dem til at købe agurker til 19 kroner stykket.
Hver dag skal ansatte med snot i hovedet og andre sygemeldte i Københavns Kommunes jobcentre rapportere til chefen.
Her ses Trine Machs valgplakat, der hænger flere steder på Nørrebro. Umiddelbart uden for billedet kan den arabiske tekst læses på dansk.
En lille dreng blev glemt i flere timer af sin børnehave.
faktaboks

Den centrale indkøbsordning blev indført i 2004. Og den betyder blandt andet, at institutionerne skal betale:

- 19.06 kroner for en økologisk agurk
- 10.71 kroner for en liter økologisk letmælk
- 45.61 kroner for en liter økologisk fløde
- 78 kroner for tre kilo pastaskruer
- 56.25 kroner for 15 økologiske æg

Til sammenligning tager Netto:
- 6.95 kroner for en liter økologisk letmælk
- 30 kroner for en liter økologisk fløde
- 47.70 kroner for tre kilo økologiske pastaskruer
- 35.93 kroner for 15 økologiske æg

Den skulle egentlig spare de københavnske institutioner en masse penge. Men kommunens centrale indkøbsordning dræner børnehavernes og vuggestuernes pengekasser.

Den tvinger dem nemlig til at betale 11 kroner for en liter økologisk letmælk, 78 kroner for tre kilo pastaskruer og 56 kroner for 15 æg. Det viser en række fakturaer, som Nyhedsbureauet Newspaq har fået fingrene i.

Lignende varer er mere end 50 procent billigere i Netto.

De høje priser går helt sikkert ud over børnene, fastslår Pia Boesgaard, der er leder af institutionen Drivhuset, der ligger i Vanløse og har 17 ansatte til at passe på 102 børn.

"Vi kommer ikke på bondegårdstur mere, og vi tager ikke på busture mere. Det er der simpelthen ikke råd til. Og det betyder, vi har færre hænder. Jeg vil tro, at indkøbsordningen koster os omkring en pædagogstilling om året," siger hun til Newspaq.

Medlem af Københavns Borgerrepræsentation Manu Sareen (R) er rystet over priserne.

"Det kom som et chok for mig, da jeg fik de her tal. Indkøbsordningen skulle ikke være besnærende for institutionerne. Den skulle give en besparelse. Men det viser sig åbenbart, at det er det modsatte, der sker," siger han til Nyhedsbureauet Newspaq.

Og det er ikke kun madvarer, institutionerne skal betale overpriser for. De er også tvangsindlagt til at købe møbler, legetøj og andre nødvendigheder igennem kommunen. De høje priser kan mærkes i budgettet.

"En række institutioner taber vel mellem 100.000 og 200.000 kroner om året på den her indkøbsordning, fordi varerne er så meget dyrere end i den lokale Netto eller den lokale Silvan," siger Jan Hoby, der er næstformand i pædagogfagforeningen LFS, til Newspaq.

Manu Sareen finder det absurd, at en central indkøbsordning er med til at tømme kasserne, når institutionerne er blevet pålagt at spare 320 millioner kroner.

Han vil nu finde ud af, hvorfor priserne er skruet så voldsomt op. Det har Newspaq allerede forsøgt, men det har ikke været muligt at får en kommentar til de høje priser fra Københavns Kommunes Koncernservice, der står for at lave indkøbsaftalerne. Oplysningerne skal først kontrolleres, lyder meldingen.

Koncernservice vil dog gerne sige, at indkøbsaftalerne generelt laves af tre grunde. For det første fordi det er den billigste løsning. For det andet fordi pædagoger ikke skal bruge tid på at handle ind. Og for det tredje for at sikre, at politiske beslutninger bliver ført ud i livet - det kan for eksempel være, at alle institutioner skal servere økologisk mad for børnene.

10.03-2010 | 17:44 af Carsten Svendsen
11.03-2010 | 09:32 af Kristian Mortensen
Dels er det alle bureaukraterne, altså DJØF'er der alle skal have 1 million om året i løn men også EU lovgivningen og VKO regeringens krav om at alt skal i udbud og licitation der koster skatteborgerne kassen
http://www.ski.dk/Aktuelt/presse/Sider/KoebenhavnsKommuneogSKIitaetsamarbejdeIndgaarpartnerskabomeffektivtogklimabevidstindkoeb.aspx
"Kort om partnerne i aftalen
SKI gennemfører EU-udbud på vegne af den offentlige og halvoffentlige sektor. Udbuddene udmønter sig i rammeaftaler, der fremmer og effektiviserer offentligt indkøb, og dermed bidrager til at sikre den danske velfærd."

Så al den snak om privatisering og udlicitering skulle være billigere er da kun for at forgylde monopoler og trusts, eks Dansk Supermarked A/S o lign
 
11.03-2010 | 09:33 af Kristian Mortensen
Men VKOs bagmænd der også er gullaschbaronerne skal jo også forgyldes
 
16.03-2010 | 08:00 af Maria Møller
Man burde give institutionerne deres indkøbskort tilbage, og give dem muligheden for at handle i de forretninger, der har knaldtilbud på økologiske madvarer, legetøj mm. Det ville presse de forhandlere, der er med i indkøbsordningen til at give institutionerne nogle priser, som kan svare sig.
Det holder jo ikke at sige, at pædagogerne ikke skal bruge tid på at handle, for som det er nu, skal de bruge tid på, at nærlæse de forskellige indkøbsaftaler, for at finde de billigste priser på de varer, de skal bruge.
Indkøbsaftalerne burde være det billigste alternativ, men er det ikke.
Jeg kan ikke lade være med at tænke - hvem er det egentlig, der tjener penge på disse indkøbsaftaler???? Ud over forhandleren.......
16.03-2010 | 08:14 af Maria Møller
I øvrigt tager Netto 7,95 for en ½ l fløde og 23,95 for 10 økologiske æg.... Fakta tager kun 4,95 for en dåse hakkede tomater mod indkøbordningens 8,95. Rema 1000 har også konkurrencedygtige priser, og selv Irma, der jo normalt er en smule dyrere kan udmærket konkurrere med indkøbsordningen..... Skræmmende......
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.