De stikker af sted. Væk fra det hele. Væk fra den uretfærdighed, de synes, har mødt dem. Og det bliver i højere og højere grad et problem.
En opgørelse fra Ankestyrelsen viser, at hele 500 anbringelser sidste år ikke fungerede efter hensigten, og i 100 af tilfældene stak børnene af fra deres anbringelsessted. Det skriver Berlingske Tidende.
"Det er typisk børn over 12-13 år, der tager konsekvensen og smutter, fordi de opgiver at få nogen til at forstå, at de ikke vil være der. De opgiver simpelthen dialogen om, hvorvidt det er det rigtige sted, de er anbragt," siger formand for Dansk Socialrågiverforening, Bettina Post, til avisen.
Og hos Børns Vilkår, der dagligt står for at rådgive børn og unge, forstår lederen af den såkaldte besidderenhed, Jette Wilhelmsen, godt, at børnene stikker af, når de ikke føler, at de bliver hørt.
Hos Kommunernes Landsforening afviser formanden for børne- og ungeudvalget, Jane Findahl (SF), ikke, at kommunerne laver fejl i anbringelsestilfælde.
"For at undgå de her sammenbrud, er mange kommuner i gang med at udarbejde lokale alternativer til f.eks. døgninstitutioner, hvor de unge ikke vil være," siger hun til Berlingske Tidende.
Venstres socialordfører Ellen Trane Nørby er ikke tilfreds med tallene, og hun fastholder, at det er et krav, at børn og unge bliver hørt, før de anbringes.