Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Børn fjernes tilfældigt

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Dokumentarudsendelsen »Er du mors lille dreng?« presser socialrådgivere til at tvangsfjerne børn, mener jurist

21. april 2008 kl. 06:30 sawe
Del på Facebook

Tv-billederne af den spæde Jørn og hans lillebror Mads fra udsendelserne »Er du mors lille dreng?« har de seneste uger fået mange til at spørge, om landets kommuner ikke burde tvangsfjerne langt flere børn.

En ti år gammel dokumentarudsendelse blev genudsendt på TV 2 forrige torsdag og i sidste uge fulgt af et nyt program, hvor Århus Kommune længe tøver med at fjerne drengene, selv om forældrene ikke tager sig af dem.

Men ifølge jurist Hanne Ziebe kan det gøre livet endnu mere surt for de børn, som skriger på omsorg, hvis kommunerne haster med at tvangsfjerne endnu flere børn.

»Massehysteriet omkring udsendelserne gør, at sagsbehandlerne træffer dårligere beslutninger, fordi de bliver frygteligt bange for at få en lignende sag lige i nakken. Derfor tænker de, at det er bedre at tvangsfjerne for en sikkerheds skyld,« siger Hanne Ziebe, der er advokat for Krim og altid repræsenterer forældrene i tvangsfjernelsessager.

Tilfældet råder

Hun mener, at frygten og hysteriet betyder, at Århus Kommune tvangsfjerner børn tilfældigt.

»Jeg har oplevet, at man har lavet tvangsfjernelser af børn i Århus Kommune med henvisning til, at man ikke vil have en ny Jørn-sag. Derfor kan jeg godt være bange for, at man tvangsfjerner for en sikkerheds skyld og ikke som en absolut sidste udvej,« siger hun.

På den måde kommer en enkeltsag som »Er du mors lille dreng?« ifølge Hanne Ziebe i sidste ende til at være til stor skade for børnene.

»Tvangsfjernelser løser ikke sociale problemer. De øger risikoen for kriminalitet og for at gentage den samme dårlige mønstre som forældrene,« mener Hanne Ziebe, der ofte oplever, at børnene bliver placeret rundt omkring i op til syv forskellige plejefamilier og senere ender i kriminalitet og fængselsophold.

Styrkelse af personalet

Bünyamin Simsek, der er politisk ordfører for Venstre i Århus og medlem af kommunens socialudvalg, er enig i Hanne Ziebes bekymring over, at sagsbehandligen kan blive tilfældig, når der er pres på medarbejderne.

»Jeg nærer den samme frygt, og derfor må læren ved det her også helt klart være, at vi som politikere styrker fagpersonalet og skaber rammerne for at træffe de bedste beslutninger. For hver lille fejl er en kæmpe fejl i sådanne sager,« siger Bünyamin Simsek, som dog ikke mener, at der er risiko for at skabe yderligere hysteri med den undersøgelse af sagen, som den ansvarligerådmand, Gert Bjerregaard (V), nu har sat i gang.

»Undersøgelsen vil styrke vores medarbejdere, fordi der kommer faktuel viden på bordet,« siger Bünyamin Simsek.

Socialdemokraternes politiske ordfører og medlem af socialudvalget, Jacob Bundsgaard Johansen, glæder sig over debatten:

»Det er ikke min oplevelse, at vi tvangsfjerner for mange børn, tværtimod. Men det er en rigtig diskussion, fordi det ofte er svært af få anbringelserne til at lykkes,« siger han.

Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra rådmand Gert Bjerregaard.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
21.04-2008 | 09:26 af egon hansen
@Sawe

Det er fint nok at inddrage KRIM i debatten, men jeg savner i den grad at kunne vurdere, hvor langt foreningen er parat til at gå for at beskytte forældrenes rettigheder.

Hvad mener KRIM f.eks. om den konkrete sag, der førte til debatten. Var tvangsfjernelsen forkert?

Hvorfor får vi ikke svar på det?

I øvrigt er der ikke skyggen af belæg for overskriften i artiklen. Med mindre man anser meninger for at være fakta...
 
21.04-2008 | 10:28 af Argyll Nwendor
Hvorfor bliver børn ikke tvangsfjernet fra en mor, som er dømt som uegnet til at have med børn at gøre?

Hvordan kan en uegnet kvinde som mor, få forældre myndigheden over børn, selvom hun lige er bleven erklæret uegnet til at have med børn at gøre?
 
 
26.01-2011 | 12:49 af lise-lotte trab
ja sådan sker det i mange kommuner, Jeg har personlig selv prøvet det og kæmper nu for at få mine børn tilbage, fordi en kommune ikke vil hjælpe med et sygt barn, ja så fjerner man bare børnene og stempler forældrene, men det gider ingen jo hører på
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites