Flere og flere børn henvises til udredning for ADHD.

I 2005 blev 1.050 børn henvist med mistanke om ADHD. I 2009 var antallet steget til 3.826. Det er en stigning på 264 procent, skriver metroXpress.

Mange af børnene viser sig slet ikke at have ADHD - de har bare svært ved at kommunikere.

"Flere læger og psykologer fortæller, at mange af de børn, der udviser sprogvanskeligheder, ofte ender med at få diagnosen ADHD, fordi lægerne ikke ved, hvilken diagnose de ellers skal give dem," siger psykolog og lektor ved Aalborg Universitet, Kristine Jensen, til metroXpress.

Hun står bag et større forskningsprojekt om børn og sprogforstyrrelser på Aalborg Universitet.

Formanden for Pædagogisk Psykologisk Forening, Bjarne Jensen, er enig i, at alt for mange børn ender med en ADHD-diagnose.

"Diagnosen bliver brugt alt for lemfældigt. Der er en tilbøjelighed til, at ADHD er den diagnose, man giver børn, så snart de har en afvigende adfærd. Børn er forskellige og reagerer forskelligt. Deres reaktion kan derfor lige så godt bunde i, at de for eksempel har problemer i hjemmet eller har det svært i skolen," siger han til avisen.

Ifølge Kristine Jensen fra Aalborg Universitet skyldes de mange fejldiagnosticeringer, at lægerne ikke har redskaber til at skelne mellem sprogforstyrrelser og ADHD.