Nu er det nok.
Sådan lyder reaktionen, efter at Nyhedsavisen tirsdag kunne afsløre, hvordan to børn i årevis blev voldtaget af deres far, uden at myndighederne greb ind.
Men eksperter og politikere er uenige om, hvad der kan sikre de udsatte børn.
Ifølge en førende ekspert på området svigtes børnene, fordi nogle af landets kommuner ikke lever op til deres ansvar. Hun foreslår derfor nu, at staten skal stå for at anbringe børn uden for hjemmet – mange kommuner skeler nemlig til økonomien, inden de beslutter, om et barn skal fjernes.
- I nogle kommuner bliver der rådet til, at man skal holde lidt igen med anbringelser af økonomiske årsager. Ministeren burde derfor sikre, at der er en fælles økonomisk kasse for samtlige kommuner, der dækker udgifterne til anbringelser, siger ekspert i anbringelsessager Karin Kildedal, lektor ved Aalborg Universitet. Hun og får opbakning af Dansk Socialrådgiverforening.
- Nogle kommuner har jokket så meget i spinaten, at forslaget er en god idé, siger formand Henning Breinholt.
Men det forslag afviser velfærdsminister Karen Jespersen (V) blankt:
- Kommunerne er tættere på borgerne, end staten er. Derfor skal opgaven ligge der, siger ministeren.
Misbrug og misrøgt
Tirsdag fortalte Nyhedsavisen den tragiske sag om et søskendepar fra Møn, der blev seksuelt misbrugt af deres far. Skolen bad kommunen undersøge børnenes vilkår i hjemmet, men i halvandet år skete der intet.
Ifølge den ansvarlige socialrådgiver havde kommunen »ressourcemæssige problemer«. Men det er ikke nødvendigvis derfor, at det går galt i sager om misbrug og misrøgt af børn, mener Karen Jespersen.
- Fordi en sagsbehandler siger det, er det ikke sikkert, at det er rigtigt. Hvis man bare giver flere penge til kommunerne, er det ikke sikkert, at man får løst problemerne, siger hun.
I stedet vil ministeren oprette regionale centre, der skal hjælpe kommunerne i tunge, sociale sager. Forslaget er en del af, hvad Karen Jespersen kalder barnets reform , som skal give bedre hjælp til truede børn.
- De skal bestå af eksperthold, som skal hjælpe kommunerne med at sikre, at børnesager bliver grebet an på en måde, så de er til gavn for barnet, siger hun og forklarer, at reformen i sig selv vil koste penge at gennemføre. Penge, der er til gavn for børnene.
80 børne-sager på et år
Men udover støtte fra ekspertholdet, er der også brug for et loft for, hvor mange børnesager socialrådgiverne må have, mener ekspert i anbringelsessager Karin Kildedal:
- Nogle steder har de over 80 sager på et år, men de burde maksimalt have 35.
De mange sager er et »reelt problem«, erkender Karen Jespersen:
- Men inden vi vil diskutere noget loft, er det vigtigt at klargøre, om mange af børnesagerne virkelig er tunge sager. Eller om størstedelen er lette sager, der ikke tager så lang tid at behandle.