Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Bøde og øretæve til Lagkagehuset

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Fødevarekontrollen kritiserer Lagkagehuset sønder og sammen for dårlig hygiejne. Det har vi fortjent, indrømmer direktøren.

12. april 2011 kl. 22:45 Christian Kloster
Fødevarekontrollen kunne ikke lide lugten i det ellers så populære bageri, der producerer brød til Lagkagehusets butikker
Fødevarekontrollen kunne ikke lide lugten i det ellers så populære bageri, der producerer brød til Lagkagehusets butikker Foto: Lagkagehuset
Del på Facebook

Hvis ejeren af den konkurstruede gourmetbager-kæde Emmerys er indebrændt over, at det går forrygende for konkurrenten Lagkagehuset, er der her en trøstekiks.

Dokumentation

Læs kontrolrapport

(Fra brødfabrikken)

Læs kontrolrapport

(Fra Frederiksberggade, Kbh)

Læs kontrolrapport

(Fra Frederiksborggade, Kbh)

Lagkagehusets brødfabrik, der producerer til kædens butikker, trængte alvorligt til en forårsrengøring, da fødevarekontrollen for nylig dukkede op med bødeblokken.

Øretæver

Bødeblokken kom i brug, og bagermesteren fik en ordentlig øretæve, og det er ikke en flad kanelsnegl med glasur, men hård kritik for overtrædelse af helt basale hygiejneregler.

"Faktum er, at der ikke har været rent og ryddeligt og det må vi tage øretæverne for," siger Kristian Scheef Madsen, der er administrerende direktør for Lagkagehuset.

Gulvene i bageriet og på lageret var beskidte, konstaterede myndigheder. Og i kølerummet flød det med gammel dej og snavs.

Læs også: Berygtet kloak-restaurant politianmeldt

En håndvask med utæt afløbsrør var fyldt med papir, og udslåede æg lå på et bord, hvor der samtidig blev produceret pizza.

Den såkaldte egenkontrol, som skal sikre, at Lagkagehusets brød er sikre at spise, virkede ikke, og lokalerne alt for små - og overfyldte.

Ikke opgaven voksen

Kristian Scheef Madsen erklærer sig enig i fødevarekontrollens kritik.

"Den stedlige ledelse har ikke været opgaven voksen. Vi ønsker ikke at komme med undskyldninger, for der skal være orden i tingene, og det var der ikke," siger han.

Han forsikrer, at der er skredet ind overfor problemerne, og at fødevaresikkerheden på intet tidspunkt har været i fare.

Det er ikke første gang, Fødevarekontrollen langer ud efter Lagkagehusets engrosbageri.

Bananfluer

I november i fjor opdagede Fødevarekontrollen, at der var bananfluer på lageret. En hane til en beholder med maltekstrakt var utæt og tiltrak fluerne.

Læs også: Kontrollen svigter: Din mad er farlig

Og Lagkagehusets butikker i Frederiksberggade og Frederiksborggade i København har for nylig fået kritik for at være beskidte.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
13.04-2011 | 18:55 af Maria Kvolbæk
Du bliver hvadf du spiser,siges der.
Skal vi tro på alt-nådada-i min barndom hørte jeg ofte: lidt skidt skal vi jo have-så pyt eller hvad?
Beskidte lokager i lagkagehuset-!!efter sigende-fra dem selv-nylig startet op i Sønderborg hvor jeg bor, eftertragtet bagværk,som vi mangler i vores by!!!!
 
13.04-2011 | 19:21 af svend petersen
Ja det er nok kun på Tv, det forgår på den rigtige måde,ude i virkeligheden er der ikke så meget focus på, hvad der sker.puhaaaaa.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites