Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet søndag den 30. aug. 2009, kl. 11:18
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Blomster fra Pia Kjærsgaard i anledning af Kurt Westergaards udstilling udløste bombefrygt.
 Foto: www.colourbox.com
Blomster fra Pia Kjærsgaard i anledning af Kurt Westergaards udstilling udløste bombefrygt. Foto: www.colourbox.com ()

Blomster fra Pia K. skabte bombefrygt

Kort før åbningen af Muhammed-tegneren Kurt Westergaards udstilling fik en lukket papkasse sikkerhedsfolk til at slå alarm.

En hilsen fra Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard til galleriejer Erik Guldager skabte lørdag ekstra opmærksomhed omkring ferniseringen på en udstilling med tegneren Kurt Westergaards akvarel-malerier.

Da der blev leveret en lukket papkasse til Galleri Draupner kort før åbningen af Muhammed-tegneren udstilling lørdag formiddag, slog politi og sikkerhedsfolk alarm.

Tvivlen om, hvad pakken indeholdt, fik politiet til at afspærre området omkring det lille galleri i en kort periode, indtil et telefonopkald til leverandøren kunne afsløre, at der var tale om en uskyldig buket blomster fra Bering Blomster med en lykønskning fra lederen af Dansk Folkeparti Pia Kjærsgaard.

Galleriejer Erik Guldager tog efterfølgende forskrækkelsen med humor.

Til Horsens Folkeblad fortæller han, at han ikke kunne have ønsket sig en mere dramatisk og set i bakspejlet sjov happening som optakt til lørdagens fernisering.

"Det var en sjov begivenhed og var nærmest sådan en lille happening forud for ferniseringen. Så jeg siger tak for blomster og opmærksomhed til Pia Kjærsgaard. Hvis hun battler om at blive Kulturminister, synes jeg, at hun lægger hårdt ud," siger galleriejeren.

30.08-2009 | 11:31 af Lars Nunnegaard
Sig det med blomster!
 
30.08-2009 | 11:35 af Carsten Svendsen
"Husk hvad blomster kan gøre"! :o)
30.08-2009 | 12:12 af Mike Schou
Ud med hende hun skaber jo frygt;-)
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.