Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Med Lene Espersen ud over afgrunden på brede motorveje
8. september 2008 23:18
 [1155 ]    [24 ]   Anbefal

For snart mange år siden sagde den socialdemokratiske finansminister Knud Heinesen, at vi bevægede os ud over afgrunden på 1. klasse, underforstået med tog.

Det var selvfølgelig billedsprog, men også på det tidspunkt en velvalgt metafor til at understøtte en nødvendig advarsel mod al for stor udenlandsk gældsættelse, som netop ikke gik til at forbedre det danske produktionsapparat, herunder infrastrukturen, men kun til at finansiere voldsomt stigende overførselsindkomster.

Men nu er det ramme alvor, i en helt anden grad. For Connie Hedegård, regeringens miljøpolitiske figenblad, rejser på skift med Anders Fogh Rasmussen, som rejseleder til Grønland for alverdens statsledere og med rette ryste dem til dåd, ved at vise verdens truende miljøafgrund ved den smeltende isrand.

Og det er jo forfærdeligt. Nu må der gøres noget! Vi må til at bruge toiletpapiret på begge sider, sætte flere solfangere på villaerne og sortere vores affald. Men transportsystemet det kan der jo ikke gøres noget ved, ikke noget drastisk i hvert fald, i følge regeringen. Vi skal i hvert fald først have motorvejssystemet udbygget til at dække hver eneste kommune, som har en eller potentielt kan have få en Venstreborgmester inden for de næste tyve år, inklusive Fanø, Læssø, Ærø og Bornholm.

Først derefter bør vi, i følge den sindige regering, grundigt overveje om ikke også det ville være en god idé, ligesom det øvrige Europa at udbygge infrastrukturen til den bæredygtige skinnetransport, med højhastighedstog, sporvogne, lightrails, metrosystymer mv.

Men heller ikke her bør vi forhaste os. Først efter et meget grundigt kommisionsarbejde, som kan fremlægge deres konklusion, når vi vores oldebørn står klumpet sammen om den sidste motorvejsstrækning, som ikke er under vand, på toppen af Ejer Bavnehøj, bør vi alvorligt overveje om vi ikke skulle til at satse lidt mere på de hersens jernbaner!

Send til
Debat  24
Anbefal
For at kommentere et blogindlæg skal du være logget ind. Har du ikke en bruger kan du oprette en her.
08.09-2008 | 23:33 af Erik Willumsgaard
Kort sagt: Ingen kan tage regeringens efterhånden ofte udtrykte bekymring for miljøet og klimaet alvorligt, så længe, at man i den grad handler direkte til skade for begge. Og regeringens miljøpolitiske figenblad, Connie Hedegaards troværdiged bliver stadig mere tyndslidt, så længe hun står model til den politik.
 
08.09-2008 | 23:35 af Erik Willumsgaard
Til den tid vil regeringen nok også give visse afgiftslettelser til Krogager, den gode Venstremands vindmølleopladelige elbil, så HANS oldebørn kan gøre det til en god forretning at leje den ud til små ture rundt om Ejer Bavnehøj - det resterende Danmark!
 
09.09-2008 | 00:16 af Erik Hulegaard
Asfalt og liberalisme synes at være to forbundne kar i disse år. Lad os se, hvad den konservative trafik-Carina kommer frem med af skinne-legemer i den kommende tid.
Landet er for lille til Maglev-tog :-), men mindre kan vel også gøre det, især hvis IC4 - dette italiensk-byggede vidunder uden timeplan - kunne komme i fast drift, men regularitet er jo ikke italienernes stærke side!
09.09-2008 | 02:22 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
09.09-2008 | 07:14 af Steen Uffe Tommerup
@ Erik

Jeg mindes lige din tur i Ellert op til valget - dét var måske et køretøj hvis betingelser skulle forbedres :-)

Ellers er der jo mulighed for at lovgive på ganske andre måder, som vil betyde forbedringer på andre områder: Hvilket transportmiddel må anvendes set i forhold til den afstand der skal tilbagelægges.
Op til tre kilometer tilarbejdet, må der under ingen omstændigheder anvendes motorkøretøj. Transport skal foregå ved egen kraft. (godt for folkesundheden og miljøet).
Fra tre til 10 kilometer må anvendes elkøretøj eller andet miljø'rigtig' fartøj.
Fra 10 til 20 kilometer må anvendes benzindrevet og over 20 skal man ved egen kraft gå/cykle til en station/stoppested og derfra tage det offentlige.

Afstandende kan differentieres om man er i by- eller landdistrikt. Således vil afstandene i byen (de store af dem) sættes op så afstande under syv kilometer alle skal foretages med det offentlige eller ved egen kraft.
På landet kan der også dispenseres, eks. hvis man har mere end to km til et stoppested.
 
09.09-2008 | 08:46 af Erik Willumsgaard
@Janutte

Ja, den er god nok med jernbanen til Bornholm. Man kan jo allerede taget toget direkte fra København til hurtigfærgen i Ystad. Så mangler der bare lige en jernbanetunnel, og den er der mange gode bornholmere, der arbejder for.

Mht. godstransport på jernbane, så er USA i millioner af megatonskilometer foran Danmark. Hvor man i de seneste ti år har foretaget en planlægning for at forringe mulighederne for godstransport på skinner så meget som muligt. Ved f.eks. fra statens side at opkræve horrible afgifter for brug af jernbaner, broer og kombiterminaler, at forringe jernbaneinfrastrukturen ved de store havne og ved at lade kommunerne placere alle fabrikker og lagre med store godsmængder langs motorvejene, uden mulighed for direkte sporforbindelse.

Og jeg er helt enig, tog er det eneste, som dur, når man skal rejse langt. Jeg har mange gange taget turen rundt i Europa, både som ung interrailer, og senere med familien. Børnene elsker at have så lang og tæt kontakt med deres forældre. En tur over til Stillehavet, med den Transsibiriske er det også blevet til.

Men en togtur tværs over USA, f.eks. Boston/New York-Chigago-San Fransisco, ja og tilbage gennem Canada, står også på ønskelisten.

Og, ja ellers skal vi da begrænse pendlingen, også gennem god fysisk planlægning, så vi kan bosætte os, få børnene passet mv. i cykelafstand fra de store arbejdspladser. Og det mål synes jeg nærmer sig her i København med de enormt mange hundrede af boliger, der skyder op hver eneste måned her rundt langs havnen. Bygherrerne skal bare lige gå fallit et par gange, før de kommer ned i en pris, som kan lokke pendlerne tilbage fra Ringsted, Korsør mv.

Fler kanaler er da også en idé. Har selv overvejet at anskaffe en robåd til at sejle på arbejde i, fra Vesterbro til Islands Brygge!
 
09.09-2008 | 08:48 af Erik Willumsgaard
@Skrymer

Ja, Ernst Krogagers City-El var ikke helt dum, i hvert fald ikke at race rundt i inde i Rigsdagsgården!

Mht. dine målsætninger vedr. pendling er jeg ret enig, men jeg vil hellere fremme dem ved diverse økonomiske og planlægningsmæssige incitamenter end med regler!
 
09.09-2008 | 08:50 af Erik Willumsgaard
Men kom nu ikke bort fra, at temaet for dette indlæg er at vise den totale og stigende afstand, der er mellem regeringens skåltaler og deres konkrete tiltag i klima- og miljøpolitikken!
 
09.09-2008 | 10:11 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
09.09-2008 | 11:28 af Erik Willumsgaard
Anytime, Poul Sørensen, en højhastighedsforbindelse direkte til Middelhavet!: Oslo/Stockholm-Gøteborg-Malmø-København Syd (Ellebjerg)-Gedser-Rostock-Berlin-Prag-Wien-Ljubljana-Trieste skal vi have op at stå lige med det samme. Via en hurtigfærge Gedser-Rostock.

Undervejs - i Rostock, Prag, Wien og Ljublana kan man opnå forbindelser øst og sydover, og i Trieste kan man komme videre til hele Italien.
 
09.09-2008 | 11:49 af Erik Willumsgaard
Med regeringsrokaden i anledning af BBs tilbagetræden skulle Connie Hedegaard træde ind i regeringens "magtfulde" koordinationsudvalg. Så er der håb forude!
 
09.09-2008 | 16:59 af Erik Willumsgaard
Man har vel lov at være lidt naiv en gang imellem :-)
 
09.09-2008 | 17:18 af Erik Willumsgaard
På den anden side har Lene Espersen jo ikke ligefrem brilleret med skarpe miljøpolitiske udmeldinger, om nogen overhovedet!
 
11.09-2008 | 00:33 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
11.09-2008 | 22:57 af Ernst Krogager
Tak for dine betænksomme visioner, Erik Willumsgaard. Men jeg er nu ret sikker på, at der bliver meget mere end Ejer Bavnehøj for mine oldebørn at køre CityEL på!

Var du i øvrigt til klimafestival sidste weekend? Det var jeg, og måske vil det have din interesse at kigge nærmere på et billede, jeg har lagt på http://ing.dk: http://ing.dk/grupper/elbiler-unplugged/billeder/Find-borgmesteren.

Som det fremgår, var Klaus Bondam ikke helt så modig, som du var i november sidste år! :-)

Tak også til dig, Steen Uffe Tommerup, for at pege på CityEL som et køretøj, man kunne give bedre betingelser. Jeg er naturligvis helt enig. Til gengæld går jeg ikke ind for dine tanker om stram styring af, hvilke transportmidler folk må bruge. De er jo lige til at få kuldegysninger over! Her er jeg meget mere på linje med Erik, som lader sin indre Venstremand tale og hellere vil fremme elbilerne ved diverse økonomiske og planlægningsmæssige incitamenter end med regler! :-)
 
16.09-2008 | 21:27 af Ernst Krogager
...
 
16.09-2008 | 21:38 af Erik Willumsgaard
OK; Ernst Krogager, der var vist en kommentar jeg havde overset!

Nej, jeg nåede desværre ikke klimafestivalen, men jeg vil kigge nærmere på dit billede.

Og, ja du er god med din snak om min indre "Venstremand"! Det er rigtigt, at jeg aldrig har været nogen stor tilhænger af regler og unødig lovgivning, men er det ikke ofte stovte venstremænd, som har krævet stadig mere lovgivning og strengere straffe, f.eks. salig Alberti, for at nævne én af de allermest kendte Venstremænd!
 
16.09-2008 | 21:41 af Erik Willumsgaard
@EK

Vedr. opgaven "find borgmesteren" mener jeg at ane en borgemstermave tilhørende min egen politiske chef ved en fødevarestand. Rigtigt? Hvor meget har jeg vundet? :-)
 
16.09-2008 | 21:57 af Erik Willumsgaard
.... E. Krogager!
 
16.09-2008 | 22:18 af Ernst Krogager
Du kender nok din borgemster på maven, Erik Willumsgaard. Men det må vist være en ommer – eller uden for billedet – eller skulle der mon virkelig være to på én gang! Måske skulle jeg overveje at lægge billedet på med lidt højere opløsning. :-)
 
16.09-2008 | 22:23 af Erik Willumsgaard
OK, måske yderst til venstre (ikke Venstre) i samtale med sin spindoktor, med de fine intialer ØL.
 
16.09-2008 | 22:31 af Ernst Krogager
Næh, du skal rette blikket mere mod højre. Hvormed ikke være sagt, at borgemster Bondam er højreorienteret.
 
16.09-2008 | 22:38 af Erik Willumsgaard
Åh ja, lige til højre for borgemstermaven.
 
16.09-2008 | 23:00 af Ernst Krogager
Tampen brænder. Hvormed ikke være sagt, at der er ild i borgemstermaven!
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl