Jeg er lige kommet hjem, ja for lidt siden, efter at have været med til at tømme de sidste ølankre i vores telt ude i Fælledparken.

Jeg har ikke løbet i over et halvt år, pga. et dårligt knæ, men et sent afbud fra en kollega medførte et gruppepres mod mig, for hvis jeg nu meldte mig, ville fire andre kolleger ikke være nødt til at droppe deres deltagelse (da, der som bekendt er fem løbere på hvert hold).

Og i formiddags faldt mine parader mod gruppepresset, trods ZERO træning. Hjem og hente de løbesko, som jeg købte ved ophørsudsalget i Dalle Valle, og afsted til Fælledparken.

Jeg trak som den heldige sidste tur på de fem kilometer på mit hold. Mens de andre løb, var der smålunt, men da jeg trak i trikoten, var der blevet småkoldt og støvregn, mens de tilbagevendte løbere mæskede sig i grillbøffer, lækre salater, rødvin og fadøl.

Men èn for alle, alle for én osv. Jeg trak et stramt støtteben om knæet og stillede mig klar i startboksen for at sætte ny personlig rekord i DHL-stafetten! Og øjnede straks en "hare", som måtte kunne trække mig igennem, en yngre kvinde med iøjnefaldende former og en selvlysende trøje, som jeg ville kunne skimte i det begyndende mørke.

Det lykkedes, ind til jeg havde passeret de heppende kolleger 300 meter efter start, men så blev min hare opslugt af mørket forude. Herefter fandt jeg nye harer, men enten var de i for god form, eller også så måtte jeg overhale for, trods alt, at nå i mål, mens der stadig var fadøl på hanen og lidt rester på buffetten.

Uden efterhånden at ane mål eller retning, og ruten føltes endeløs i sine mange zig og zag, passerede jeg pludselig målstregen, i tiden 29.58. Ikke epokegørende, men dog stadig langt over forventning efter en lang, lang usund sommer. Og i modsætning til lunger, hjerte, hjerne gjorde det venstre knæ slet ingen knuder.

Buffetten havde mistet lidt af glansen, men de gode kolleger havde sat til side. Og SÅ hyggede vi os! For der var stadig masser af fadøl og rødvin.

HVOR ER DET DEJLIGT AT FØLE SIG RIGTIG SUND :-D