Berlingske skriver i to artikler i dag om "foråret i Prag", som blev knust af russiske tanks den 21. august, og at man nu her 40 år efter stort set ikke agter at gøre noget ud af dagen i Prag. For de nuværende ledere er åbenbart totalt historieløse, i følge Peter Uhl, der var med - som marxistisk oprører - som aktiv deltager i "foråret" og medunderskriver af "Charta 77" og som måtte bøde herfor med mange års fængsel.
Jeg husker den 21. august, få dage før min 16-års fødselsdag - som det var i går. Jeg var lige stået op og havde tændt for Radioavisen, da det blev meddelt, at hærenheder fra Warszawa-pagten (minus Rumænien) havde overskredet grænsen til Tjekkoslovakiet. Og fik et enormt chok. For trods mit medlemskort til KU havde jeg troet på det Dubcek og det tjekkoslovakiske forår som en ny vej frem og som en vej til at mildne den kolde krig. Og nu var alt håb knyttet hertil brast. Ikke mindst frygteligt for tjekkoslovakkerne, men også for os andre, som nu måtte forvente den kolde krig blive endnu mere frysende og forbitret.
Det er besynderligt at læse, at en så forfærdelig begivenhed nærmest er gået i glemmebogen i det land, som den gik ud over og kostede så store ofre, og et fremtidshåb, som blev udskudt i nok 20 år.