Mandag morgen vågnede Margrethe glad

- God morgen mon cher Henrique, ved du hvad vi skal i dag?

- Non, ikke den ganske præcis, ma cher Marguerite. Men jeg går ud fra, at du først skal have møde med ham den lillle fadbamse om den valg i går, og så skal du ud og klippe nogle snore over og have en masse blomster, og jeg skal vel til en kedelig jagtfrokost med ham Bendt den Betjenten og nogle fynske lensbaroner og fedtegrever.

- No, no, no Henrique. Jeg ved godt du så fransk fjernsyn om parlamentsvalget i går, og ikke véd så meget om dansk politik endnu. Men der var faktisk også en afstemning om os her i landet.

- Om os? Hvor interessante!

- Ja, jeg sad og gloede på det på vores fjernynsapparat til langt ud på natten sammen med Frede

- Oui, et?

- Jo, ved du, hvad der skete? De sagde ret tydeligt, at de ville blæse dette kongelige hus en lang march, og jeg forstår dem så godt så godt, for jeg er ved den gode Gud også ret træt af det

- Ah, hvor interessante! Men du skal vel alligevel hen og have orientering om dette af denne lille fadbamse.

- Nej du, jeg vil sige til ham, at det behøver han ikke bekymre sig om, og jeg vil tage min konsekvens af afstemningen og sige op, ja abdicere hedder det! Pr. dags dato, og så skal du og jeg ud at se på lejligheder. Bagefter går vi på Café Sorgenfri, får sild, bøf med spejlæg og gammelost med rom og nogle voksne snapse. Og bagefter går vi på BoBi og skyller efter.

- BoBi, ma cher, hvad er den BoBi?

- I følge Frede skulle det været et skidehyggeligt sted, med intellektuelt stimulerende diskussioner, langt over det pladder vi daglige udveksler med borgmestre, ambassadører og finansbaroner.

- Ja, men det lyder jo fortryllende, ma petite Marguerite! Men hvad skal vi leve af så?

- Bare rolig, vi kan godt undvære den månedlige apanage, når vi ikke længere skal aflønne en hær af hofnarrer og mundskænke. Vi har nogle aktier i Danske Bank og Maersk. De er godt nok faldet katastrofalt, men der er rigeligt til dig og mig, og børnene har godt af at komme ud at bestille noget.

- Men skal Frederique eller Joachim så ikke være konge, når du siger op?

- Nej, jeg har ofte snakket med Frederik om det. Det hænger ham ud af halsen. Og det kan enhver nogenlunde ædruelig dansker jo også se, når han er ude at afløse for mig. Han orker jo ikke engang at LADE som om det interesserer ham en lille smule og står bare og siger æh, bæ buh, når han skal holde en tale ved et eller andet ligegyldigt arrangement.

- Ja, men hvad så med Joachim da, Marguerite, han har ligesom altid været lidt mere "kongelig", ikke?

- Ja, det har du da ret i; men han har sagt, at han kun gider, hvis han kan nøjes med at deltage i de kongelige jagter, på godserne og provinsdiskotekerne. Og det er lissom ikke tilstrækkeligt, vel?

- Jamen, hvad så med den monarki, Marguerite?

- Tja, det må vi jo se at få afviklet på en anstændig måde. Jeg har aftalt med Benedicte, at hun kommer og træder ind, når der er absolut brug for en monark, ind til ham Løkkebamsen får sig nos.., øh taget sammen til at få en ny grundlov skruet sammen og vedtaget.

- Fantastique! Jeg glæder mig til ikke mere at komme haltende flere skridt bag dig; men at gå først ind på vinstuerne og skærme for dig som en rigtig mand!

- Ja, ja, tag det nu roligt, for nu er ligestillingen rigtigt kommet til kongehuset!

- Ja, det bliver amusante, lige som før du fik det der dronningejob, og vi rigtigt slog til Peter i London!

- Til SØREN, mon cher!

- Åh, excuse moi, ma cher, til SOREN. Klokken er kun 5.30, så vi har lige en halv time til...

- Åh, din gavtyv, Henrique!

- Vive la Republique! En garde!