Jeg kan virkelig undre mig, når voksne mennesker kan tale om at "kede sig", og at "slå tiden ihjel".
Men jeg forstår godt, at stress virkelig er en folkesygdom. For hvor er det da svært at overkomme alt det man gerne vil. Når arbejde, rengøring, indkøb og madlavning er overstået, skal man nå at blogge, læse og skrive bøger, aviser og tidsskrifter, lege med børnene (ja og konen!), være politisk aktiv, rejse, filosofere, bade, spise god mad, tage på skovtur, familiebesøg og -fester, motionere, diskutere, gå på værtshus.
Og man får kendskab til stadig flere spændende bøger, film, teaterstykker, udstillinger, spisesteder og rejsemål, nye som gamle, som man gerne vil læse, se, opleve. Så mængden af det uoverkommede stiger med en stejl eksponentiel kurve. Jo ældre man bliver, des mere mangler man at opleve, og jo kortere tid er der tilbage til det. HJÆÆÆLP, er der nogen løsning?