Kommentar er blevet slettet.

Besvar (log ind)

 

@KL Men var det ikke dig, som skrev i den ovenstående blog, at ateister ikke gør den slags?

Besvar (log ind)

 

@KL Du skrev også noget om bøger, "som ateister ikke tror på". Som ateist tror jeg da på meget af det, som står i både Det Gamle, Det Nye Testamente og Koranen. De er vigtige kilder til historien om opståen af jødedommen, kristendommen og islam og mange af de historiske personer, f.eks. Moses, Jesus og Muhamed, som spillede en væsentlig rolle heri.

Besvar (log ind)

 

Kommentar er blevet slettet.

Besvar (log ind)

 

@KL Alt efter hvilken tradition (religion) man som ateist har som baggrund vil det vel være forskelligt, hvilke "hellige skrifter" man hyppigst referer til. At Jesus ikke skulle være nogen historisk person, overrasker mig noget. For jeg gik da ud fra, at der skulle være så mange kilder til hans eksistens, at historievidenskaben skulle anse det for meget sandsynligt, at han har eksisteret. Mht. Moses erkender jeg, at han lige kom med på slump!

Besvar (log ind)

 

Kommentar er blevet slettet.

Besvar (log ind)

 

@KL Med tradition mener jeg om man - som ateist - er blevet født ind i den f.eks. den kristne, hindusistiske, jødiske eller muslimske tradition, og f.eks. dermed fra barnsben har lært en del myter at kende inden for den givne tradition. Man kan forholde sig på forskellige måder til alle hellige skrifter, herunder både GT, NT og koranen. Nogle religiøse ser dem som Guds ord, andre som inspirationskilder for deres religion, og historikere kan se dem som historiske kilder, f.eks. når Jesu og Muhameds liv skal beskrives. Ateister kan også se dem som historiske kilder og i øvrigt forholde sig helt frit til dem, som til mange andre kilder med myter og historier. Mange andre kilder end NT lider af de samme skavanker som du nævner med anakronismer af mange slags som, at der nævnes byer og personer med forskellig datering mv. Men alle kilder af den slags er bare nogle blandt de mange puslespilsbrikker, herunder arkæologiske fund, man kan bruge, når historien skrives.

Besvar (log ind)

 

Langt den største del af alle danskere er opvokset inden for den kristne tradition. Helt ubevidst bruger man f.eks. mange talemåder som " At kaste perler for svin", "At slagte fedekalven", "en god samaritaner", "at sætte sit lys under en skæppe", "bjælken i dit øje" mv mv. kommer jo direkte fra Biblen, uanset hvor ateistisk man er.

Besvar (log ind)

 

Kommentar er blevet slettet.

Besvar (log ind)

 

@KL Jeg må lige gentage, at jeg ikke taler om traditionER, men om EN tradition. En tradition, som langt hovedparten af alle danskere er født ind i, eksemplificeret ved de talemåder, som vi alle bruger. Så jo, jeg har nævnt ÉN tradition. Og nej, man bliver ikke kristen af at blive født ind i en kristen tradition (og heller ikke nødvendigvis muslim af at blive født ind i en muslimsk tradition). Så man skal måske bare kalde det "kristen". Og så kan man ellers være "kristen" muslim, "kristen" hindu mv. mv. Men det er altså ikke kun talemåderne, det drejer sig om, men f.eks. også begreber som næstekærlighed, tolerance, og måske også humor. Disse begreber hedder måske inden for andre traditioner noget andet, men samme mening.

Besvar (log ind)

 

Kommentar er blevet slettet.

Besvar (log ind)

 

@KL Nu har jeg meget summarisk nævnt f.eks. en kristen, jødisk, hinduistisk og islamisk tradition, og disse begreber vil jo også i den grad dække over nogle forenklinger, fordi alle de nævnte kan deles ind i undertradtioner, f.eks. ortodoks, ultraortodoks, shia, sunni, aleiv, katolsk, protestantisk, calvinsk, luthersk, grundtvigiansk, indremissionsk mv. Men som der bl.a. står i den leksikon.org-artikel du henviser til, så: "Som i såkaldte traditionelle samfund er de fælles traditioner også i moderne samfund en uundværlig normalbetingelse for socialt liv. Men forholdet til traditionerne er mere elastisk. De er ofte mere abstrakte og tvetydige i indhold, og er afhængige af et større og langt vanskeligere repertoire. Grunden er, at man må færdes skiftevis på mange forskellige samkvemsområder - økonomi, familie, politik, ret, uddannelse, videnskab osv. Samkvemmet mellem forskellige kulturer øges, og ændringstakten øges i den forstand, at man bliver indstillet på at samfundsproducerede forandringer og overraskelser er noget selvfølgeligt. " ja, så er det at leve i forhold til en given tradition jo noget, som er ret elastisk bestemt.

Besvar (log ind)

 

Willumsgaard skriver: "Skal man som ateist undlade at refere til de fortællinger, som er kendte af så mange fra de hellige skrifter, når man er ateist, for ikke at tale om alle de talemåder, som stammer fra dem? Er det ikke nok som ateist ikke at tro på nogen Gud?" -Jeg vill mene at det er helt ok at referere til bibelen, koranen, samt andre "hellige" tekster som ateist. Ateister tror blot ikke på gud men kan sagtens tage nogle af "moralerne" til sig på "moral-shopping". Dog ville jeg mene at ordet "rationalist" er et bedre ord for "ikketroende". For vi kalder os jo ikke "a'santaister", eller "a'zombieister" eller "a'ghost'ister"... Hvorfor skal "teisme og deisme" overhovedet have en plads i menneskers selvindentificerende moralkodeks? Derfor,, jeg er rationalist fordi jeg forholder mig til fornuft, erfaring og beviselige rationaler. Muligvis er jeg til tider irrationel, men i det mindste prøver jeg at leve efter rationelle moralfilosofiske begreber.

Besvar (log ind)

 

Kommentar er blevet slettet.

Besvar (log ind)

 

@KL Jeg troede faktisk, at jeg havde svaret flere gange! Hvis du stiller spørgsmålet helt personligt til mig, er jeg født og opvokset i en tradition, hvor referencer til kristne fortællinger hele tiden er meget nærværende. Når man åbner en bog, en avis, hører en tale osv. osv., anvendes der hele tiden - uanset det er ateister som ytrer sig - talemåder, fortællinger mv., som har sin rod i kristendommen.

Besvar (log ind)

 

@NN Helt enig! Også i, at ateisme er et meget dårligt begreb. mvh Rationalisten

Besvar (log ind)

 

Mon nogen kan sige sig fri fra at være under påvirkning af den ene eller anden religiøse tradition, som de måtte være født og opvokset i?

Besvar (log ind)