I åbningstalen varslede Anders Fogh Rasmussen klogt, at det måtte være slut med at være afhængig af energi-leverancer fra diktaturstater i øst og syd, og at man derfor vil gennemføre en "grøn revolution".
Men når regeringen samtidig planlægger at udbygge motorvejssystemet og flere faste forbindelser til biler, står det jo klart for alle, at den såkaldt grønne revolution er det rene mundsvejr. Som ingen troværdighed har, så længe man ikke vil foretage gennemgribende ændringer af transportsektoren.