I går blev bloggerne i denne avis beskyldt for, at næsten alle er uden realitetssans og fuldstændigt subjektive.

Det er journalisten Rasmus Karkov der bringer denne påstand på banen i artiklen: "Derfor er bloggere så grænseløst irriterende".

Sært nok er artiklen sig selv et eksempel på den kommunikation Karkov, så gerne vil lægge afstand til: en række påstande, der ikke underbygges eller kvalificeres.

Han har ikke talt med nogen kilder eller på anden vis arbejdet med sin historie. Det er ellers sådan journalister gør, når de fagligt forsøger at komme videre med deres (subjektive) ideer. Han artikel er altså blot udtryk for hans egen mening. Skulle man tolke det lidt positivt er det måske bare dovenskab eller arbejdspres. Det havde næppe taget mere end 10 minutter at finde en meningsfælle med mere autoritet end ham selv.

Karkov fortsætter dermed med den tarvelig form for journalistik, som åbenbart har frit spil på Nyhedsavisen. Mærkeligt at redaktøren ikke griber ind, når Karkov forfalder til at skrive en artikel på en måde, der til forveksling ligner det vi bloggere gør.

Mærkeligt at redaktørerne heller ikke griber ind, når Karkov gang på gang skrive artikler, der alene baserer sig på tilfældige videnskabelige tidskrifter, hvor han end ikke gør sig den umage at tjekke kildernes lødighed. Handler hans artikel om svært forståelig genetisk forskning ringer han ikke, og får resultaterne tolket af dansk forsker på området. I stedet udlægger han selv resultaterne - oven i købet forkert. Det har andre bloggere herinde nemlig argumenteret overbevisende for.

 Det er ikke et tilfælde at hans artikler bliver fulde af fejl og subjektive påstande. Det skyldes at han forsynder sig mod en af de vigtigste grundregler i såvel forskning som journalistik: tjek dine kilder, og find gerne en anden kilde, der har et kritisk syn på hovedpåstanden i stoffet. Konkret kommer det til at betyder at han bevidst eller ubevidst bringer historier på banen, som på et falsk grundlag bekræfter almene forestillinger.

Når det gælder forskning og specielt genetik, synes jeg man skal være lidt kritisk. Dit kriterium synes at være, at det lyder sjovt og noget folk gerne vil læse (selvom det er forkert). Næste gang du bringer "ny forskning" på banen, frygter jeg at du i din mangel på selvkritik får spredt løsagtige raceteorier eller anden tendentiøs genetisk forskning. Det kræver blot lidt historisk bevidsthed at se, hvad den slags "teorier" kan udløse af politiske ulykker.

I en langtrukken tirade over bloggernes dumheder, nævner Karkov at vi ser verden sort/hvidt rent politisk. At vi tror vi har indflydelse, at vi hylder konspirationsteorier, at vi tror vi er i medierne og tror vi skriver rigtige artikler.

Til disse fuldstændige subjektive påstande kan jeg blot sig, at jeg helt bevidst vælger at blogge. Hvis jeg havde lyst til at skrive et læserbrev ville jeg gøre det, og hvis jeg ville i medierne kunne det sikkert også lade sig gøre. Der er mange muligheder, men fordi du kun taler med dig selv, så tager dine fordomme overhånd. Havde du været en oprigtigt nysgerrig journalist havde du i stedet gidet undersøge, hvorfor nogle blogger vælger anonymiteten, når de har andre muligheder.

Du tror du er en rigtig journalist, der skriver rigtige artikler blot fordi du har taget en uddannelse og kan få dit stof på tryk. Der skal mere til i mine øjne, for at kunne træde ind i et fag med så stolte traditioner.  Men du kan jo altid slå dig på at blogge med os andre.