Mystikken breder sig. Hvad står Enhedslisten egentlig for? 

TV2Fyn gør opmærksom på, at ”Enhedslistens nye folketingskandidat Asmaa Abdol-Hamid er i modstrid med sit partis holdninger når det gælder holdningen til kongehuset. I Enhedslistens partiprogram fremgår det, at partiet vil have afskaffet monarkiet fordi det ikke er demokratisk og ingen skal fødes med privilegier. 

Men Enhedslistens kontroversielle folketingskandidat, Asmaa Abdol-Hamid er lodret uenig. I et debatprogram på TV 2/FYN i 2004 erklærede Asma Abdol-Hamid, at hun er stor tilhænger af kongehuset, og at hun mener at kongehuset også i fremtiden skal bestå. 

I debatprogrammet fortalte Asmaa Abdol-Hamid også, at hun er imod at enlige skal have lov at adoptere eller have lov til at blive kunstigt befrugtet. Desuden afslørede Asmaa Abdol-Hamid, at hun ikke mener, at homoseksuelle skal have lov at adoptere. Begge synspunkter er stik imod Enhedslistens officielle politik på området.”

http://www.tv2fyn.dk/article/128421 

Ikke nok med det. Enhedslistens gruppeformand Rune Lund siger at Asmaa Abdol-Hamid har ændret holdning til spørgsmålet omkring adoption og kunstig befrugtning og det mener Rune Lund er særdeles positivt. Gruppeformanden mener ikke at det er et problem at Asmaa Abdol-Hamid bakker op om kongehuset.? 

– Det får mig ikke til at ligge søvnløs, hvis hun bakker op om kongehuset, siger Rune Lund.

Aha. Enhedslisten er ikke længere antiroyalister. Man må vel have lov til at sige, at der bliver slugt en del kameler i det parti for øjeblikket? 

”Tørklædet er ikke et problem i sig selv, men når tørklædet, som i Asmaas tilfælde, dækker over et reaktionært syn på ligestilling og seksualitet, så er det ærgeligt, at det bliver et spørgsmål om symboler i stedet for et spørgsmål om Asmaas holdninger og demokratiske sindelag. For skal vi endelig diskutere tørklædet, så skal det efter min mening ses som en del, af den debat, der handler om, at Asmaa promoverer tørklædet som beskyttelse af kvinder imod mænds glubske seksualitet - et tørklæde som tusindvis af muslimske kvinder kæmper for at frigøre sig fra i kampen for respekt, ligestilling og frigørelsen fra et reaktionært og ældgammelt kvindesyn. 

Det kvindesyn medvirker Asmaa til at holde liv i.”

Sådan skriver SF’eren Jane A. Sørensen på sin side:

http://blog.janesorensen.dk/PermaLink,guid,a782d8bd-5862-4072-8be4-b66e5922be4c.aspx

“- Jeg har haft mange bejlere, men spørgsmålet er, om jeg skal have en bejler på den traditionelle måde, hvor en familie kender min familie, og så skal jeg lige lære deres søn at kende, siger Asmaa Abdol-Hamid til B.T. søndag.” 

Lever hun stadig under de normer, der foreskriver, at forældrene aftaler, hvem der skal giftes med hvem? Det lader det til. “Hvis Enhedslistens muslimske kandidat Asmaa Abdol-Hamid bliver valgt til Folketinget og træder op på tingets talerstol, vil halvdelen af danskerne være imod det.” 

Det skriver http://www.jp.dk til aften. 

I håb om, at flest muligt vil sætte sig ind i, hvad et medlem af Enhedslisten mener – undskyld : et tidligere medlem af Enhedslisten mener – vises her hele Lau Aaens indlæg i en avis forleden. 

Er værdier ligegyldige? 

Af LAU AAEN, nu tidligere medlem af Enhedslisten, stud. scient., adm. ved Aalborg Universitet, Fyensgade 34., 3., Aalborg 

Enhedslisten godkender religiøse menneskers ret til at være intolerante. MED opstillingen af Asmaa Abdol-Hamid i en sikker kreds risikerer Enhedslisten at støde mange af sine vælgere fra sig. 

Det er ikke selve tørklædet, der er problemet, for at gå med et sådant er naturligvis helt i orden. Det må og kan ingen lov forbyde. Og man må hilse på den måde, man ønsker. Alle må gøre, hvad de vil. Vil man ikke spise svinekød, ikke have sex før ægteskab og ikke røre alkohol, så er det ens eget legitime valg. Ligesom man selv må vælge, om man vil gå med nitter i hele ansigtet eller dække det til med en burka - uden sammenligning i øvrigt. 

Men årsag og motivation for ens handlinger og værdier er afgørende. Et konkret eksempel er holdninger til håndtryk og tørklæde. Her må man spørge, hvorfor man ikke vil trykke hånd og røre ved mænd - og hvorfor kvinder skal gå med tørklæde. I Asmaas tilfælde er det befalet i hendes religion et udtryk for en religiøst befalet kønsforskrækket diskrimination.

Asmaas krav er, at vi skal acceptere hendes diskrimination og hendes intolerance - ellers er vi åbenbart diskriminerende og intolerante. »I må ikke være intolerante over for min religiøst betingede diskrimination«, siger Asmaa sådan set. Den kortslutning accepterer Enhedslisten åbenbart. I stedet for at sige, at Asmaas religiøse motivation er noget pjat, så bakker man op. Enhedslisten godkender og fremmer dermed religiøse menneskers ret til at være intolerante og diskriminerende, bare de har religionen i ryggen. 

Og man giver religiøse tørklædetilhængere med et tilbagestående kvindesyn et politisk forbillede. Islam skyld i lidelse Alle har ret til en mening, som naturligvis skal tælle lige i et demokrati. Men ikke alle meninger er lige gode. Ikke alle holdninger er lige fornuftige. Ikke al morallære er lige god. Og den morallære og de værdier, man kan udlede af eksempelvis islam, er tilbagestående, konservative og diskriminerende. Islam er verden over skyld i menneskelig lidelse hinsides enhver beskrivelse. Al religion er et ufatteligt misbrug af menneskelige ressourcer. 

Primitive tankefængsler, der udgør kilder til menneskelig ulykke og konflikt. Det burde Enhedslisten gøre op med ved klart at udtrykke, at religiøse forestillinger må rulles tilbage, ja helst helt ophøre. Men det mener Enhedslisten måske ikke? Eller tør man ikke sige det? Enhedslisten er et politisk parti - med meninger, politik og værdier, som man burde stå fast på. Det bør, med andre ord, ikke være Enhedslistens problem, at fundamentalistiske religiøse ikke har noget parti at stille op for. Det er de fundamentalistiske religiøses problem.

Jeg savner mod i Enhedslisten. Mod til at sige, at nogle ideer og nogle moralkodekser er bedre end andre også selv om de ideer, man i så fald skulle modsætte sig, skulle komme fra minoriteter. Mod til klart og tydeligt at sige, at religionen er en stor del af verdens problemer. I stedet har Enhedslisten i sin iver efter at være mangfoldig opstillet en kandidat, der, når hun bliver spurgt om sine holdninger, mestrer en helt særlig form for sort udenomssnak.”