Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Kan du din "Emma Gad"? Del 3: Om udseende og beklædning

31. maj 2007 15:48
Visninger  [2826 ]   Debat  [7 ]

Sokker, slips og sko

Altså, hvide sokker til mænd duer ikke, og slipset skal være bundet så spidsen lige rører livremmen, når du står op. Skoene skal se´følig være pudset, og sålen kontrolleret for - ja - øhhh!

Høje skævslidte hæle eller hæle, som ser ud som om, du aldrig laver andet end at gå på brosten, er næsten kønnere end, hvis du kommer vraltende i et par splinternye sko, som du ikke kan gå i.

Hår 

Og ehhh, altså, så er der jo lige alt det vildtvoksende hår…såsom i ørerne, i næsen og over øjnene! Er skægget studset? Stikker der brystkassehår op over slipseknuden? Skælshampoo er opfundet, og en tid hos frisøren kan klares for 100 kr.

Øhh, sorte hår på benene under nylonstrømperne, som har det med at få dine ben til at ligne en harmonika skulle have fået dig til at tage en buksedragt på, og hår under armene ødelægger fuldstændigt det sexede/yndefulde ved din smukke spaghetti-strop-kjole.

Og det er altså en skam, at du ikke lige havde tid til at bruge pincetten til at fjerne de hår, som ikke var der, da du forlod damefrisøren med dine nye smukt formede øjenbryn.

Briller og negle 

Husk, at andre også skal kunne se dine øjne - puds brillerne! Og for resten så har et klogt hoved opfundet sådan en sjov lille tingest - den hedder en neglebørste. UNDSKYLD!

Og nej, den gik ikke, du skulle altså have smurt nyt neglelak på eller i hvert fald fjernet det gamle, som er slidt lidt af på højre pegefinger

 Parfume og Make-Up

Og kære kvinder og mænd nu-til-dags - smag og behag er forskellig! Det ER jo ikke sikkert at alle elsker din tunge favoritparfume, som uden besvær kan lugtes på 1 meters afstand! Makeup bliver lagt fordi det gerne skulle gøre dig både kønnere og mere festligt, MEN, sorte render under øjnene af mascare eller eyeliner er ikke kønt - heller ikke sorte klatter i øjenkrogene. Pudder, som sidder i klatter er ulækkert og en meget farvet læbestift, som er gået halvt af (sidder nok på glasset) er også træls at se på.

Tøj

Jeg ved ikke, hvad der er galt med mænds følesans, men nogen kan i hvert fald ikke mærke, at bukserne er gledet så langt ned, at underbukserne er synlige. Så tag dog seler på inden under skjorten.

Jeg ved heller ikke, hvad der er galt med spejle, når kvinderne kigger i dem. Nogen siger, at kvinderne, ved kig i spejlet, vurderer deres vægt 20 pct. forkert, og det er måske derfor, at én, som har tabt sig 3 kg men skulle have tabt sig 15 kg pludselig synes, at hun ser smart ud i stram tøj. Pssssst, prøv og sætte dig ned på en stol foran spejlet og med siden til....

Hvad irriterer dig ved andres udseende eller påklædning?

Del på Facebook
31.05-2007 | 16:31 af Erik Willumsgaard
Godt at få den på plads med slipselængden.

Jeg ved ikke, hvorfor. Men der er næsten ikke noget, som ser værre ud end for lange eller korte slips.

PS: Sikke da noget at gå op i, EW!
 
 
31.05-2007 | 16:43 af Anni Løndal de Lichtenberg
Kære Erik,

Jamen, det er altså meget forstyrrende at stå og tale med en mand, som har et livligt kropssprog, og bærer et slips som når ned midt på lynlåsen ....

Og en overvægtig mand, som har slipset siddende halvt oppe på maven er altså heller ikke et kønt syn.

Tænk, jeg har det modsat dig: gid nogle flere gik op i det ;-)
 
 
31.05-2007 | 20:22 af Christiansen
Jeg tror du skyder ved siden af, Anni.

Sådan som jeg læser E. Willumsgaard forestiller jeg mig da, at han helt automatisk binder sit slips så længden passer - hver gang! Er det ikke rigtigt, EW? Det gør jeg ihvertfald, så man kan vel godt sige at vi går op i det . Ikke at vi sådan set skænker det mange øjeblikkes overvejelse, vi gør det bare rigtigt.

Jo, jo, vi tager det skam alvorligt!  :-)
 
01.06-2007 | 08:38 af Anni Løndal de Lichtenberg
Kære Christiansen,

Jamen, jeg er da sikker på, at EW binder sit slips rigtigt. Jeg tror bare, at Erik pludselig studsede over sin egen omhyggelighed ;-)

Nogen vil kalde det forfængelighed. Jeg kalder det hensynsfuldhed ;-)

I mange år har det ikke være inn blandt mænd, at interesserer sig åbenlyst for eget look, men det har, eller er i hvert fald ved, at ændre sig.

Måske fordi vi er mindre og mindre bøsseforskrækkede?

Eller hvofor tror du, at det nu er acceptabelt, at mænd køber ansigtscremer, får ansigtsbehandlinger, ja, endda ansigtsløftninger og fjerner hår her og der og alle vegne?
 
 
01.06-2007 | 08:44 af Anni Løndal de Lichtenberg
Kære "knudemand" ;-)

Jeg kender mænd, som får ekspedienten til at binde slipset, og så sørger de for, at slipseknuden aldrig mere går op....bare et tips ;-)

Vi er jo i en tid, hvor det er prestigefuldt at "kunne selv". Selv skifte hjul, selv sætte nye stikkontakter op, selv binde sit slips o.s.v.

Derfor er der opstået flere websites, hvor videofilm viser, hvordan man skal gøre. Siden der også er én, der viser, hvordan man binder slips, så er der nok en hel del, som ikke ved det ;-)

Hmmm, jeg har også af og til reddet en mand for et raserianfald, ved at binde hans slips for ham ;-)

Afhængig af mit kropssprog, så sker ét af to:

1. Han falder helt ned og giver et kram

2. Han mister selvværd
 
 
02.06-2007 | 12:43 af Christiansen
Kære Anni.

Jeg ved da ikke rigtigt med den der bøsseforskrækkelse - min homo-allergi trives fint, og jeg er slet ikke med på cremer og styling og slet, slet ikke operative indgreb. Der er jeg stået helt af.

Men jeg vil fortsat sørge for at være ordentligt barberet når jeg forlader hjemmet - og hvis et slips er passende til lejligheden skal det selvfølgelig sidde rigtigt.

Jeg har forresten altid undret mig lidt over at så mange af mine kønsfæller står af på den med slipseknuden. Når de samme fyre er på arbejde eller går og roder ude i garagen eller er ude at sejle er det ikke noget problem at gøre noget fast med et råbåndsknob, et pælestik, et dobbelt halvstik eller et flagknob. Men slips? Nej, det er for svært. Mærkeligt nok.

Det er lidt ligesom de damer der opgiver på forhånd: Lille jeg kan nok slet ikke finde ud af at køre baglæns med sådan en stor bil!

Jeg ved ikke rigtig hvor bøsserne kommer ind i billedet, men da du nu bringer sex på banen, Anni, så er her et tip: Når du har bundet hans slips  og I er kommet hjem igen efter festen - så tager du hans slips af med kyndige kvindehænder og langsomme bevægelser.

Den kombination af omsorg og lettelsen ved at blive befriet er uforlignelig og kan føre til hvad som helst! ;-)
 
02.06-2007 | 12:46 af Christiansen
Dobbelt halsstik, hedder det ..
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl
Anni Løndal de Lichtenberg

Hej :-)

Tak fordi du kiggede ind.

Mit navn er Anni Løndal de Lichtenberg, og jeg har 3 blogs her på siten.

Denne blog bruger jeg kun til blogindlæg der omhandler emnet "Mennesker & Psykologi", den anden blog bruger jeg til mere politiske indlæg. Du kan finde den anden her: http://avisen.dk/brugere/ALdeL.aspx og den tredie er "Hunde-Bloggen" http://avisen.dk/brugere/HappyFriend.aspx

Iøvrigt blogger jeg også her, hvor du bl.a. kan se flere billeder af mig, og få mere at vide om, hvem jeg er:

http://annibraingain.blogspot.com/

Lidt om mig:

Jeg er født i Fredericia i 1964, mor til Sebastian født 1999 og indehaver af BrainGain.dk - en ny virksomhed, som er i opstartsfasen. Det er både en kommerciel side, idet vi som de første i Danmark sælger resuméer af Fagbøger på skrift og lyd inden for Ledelse, Globalisering, erhvervspsykologi, Kommunikation & markedsføring, Personlig udvikling og et par stykker mere, og så er det også en ikke kommerciel vidensdelingssite med Netværksgrupper på dansk og engelsk, encyklopædi, vidensdatabase, forskerpodcast m.v. Vi gør i stor udstrækning brug af web 2.0 og det er brugerne som gør siten til det, den er.

Desuden vil du kunne finde gratis persontest på siten - de samme som skaffede mit tidligere firma Løndal Management 20.000 besøg pr. måned. Gåder, Sudoku og alt det andet hjernegymnastik er der også.

Jeg har i mit voksenliv boet i rigtig mange byer i Danmark: Middelfart, Århus, Sønderborg, Kyndbyværkets By (Sjælland), Slagelse, Ringsted, Varde, Skanderborg, Mols, Tinnet Krat, Klovborg, Laurbjerg ved Langå og nu bor jeg så igen i Fredericia, som har en vision om at blive Danmarks Bedste Børneby 2012.

Mit C.V. personanalyse og livshistorie kan findes på www.BrainGain.dk hvor jeg iøvrigt også blogger. Det er anden gang, jeg starter virksomhed. Den første hed Løndal Management og den levede i 10 år, og blev kun sat på pause, fordi jeg skulle bidrage til reproduktionen. I min børneudviklingsperiode har jeg været borgerjournalist på www.flix.dk og også været temmelig aktiv i de trykte medier, radio m.v.. Jeg skriver jævnligt artikler for diverse fagblade.

Jeg blogger, fordi jeg gerne vil medvirke til, at min søn får et mindst lige så godt samfund at leve i, som jeg selv har haft. Jeg tror på, at blogs med tiden vil medføre, at verden får taget nogle bedre beslutning med et globalt udsyn.

Better Thinking - Better Decisions.  Det er mit valgsprog.

Tak fordi du læste med hele vejen :-)

Anni Løndal de Lichtenberg

nyhedsavisen?BrainGain.dk (erstat "?" med "@")

Oprettet 31. marts 2007

Indlæg | 28 | 72.069 | 83
Siden | 31. marts 2007 13:40
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites