At kunne sin "Emma Gad" har flere gode formål.

Takt & Tone eller etiketteregler har mere med behagelige omgangsformer at gøre end med stil eller snobbethed. Langt de fleste "regler" er opstået, fordi de er praktiske for samværet enten med baggrund i høflighed, venlighed, hensynsfuldhed eller hygiejne. Etiketteregler er altså opstået for at gøre samværet mellem mennesker mest behageligt for alle parter - både værtsfolkene, gæsterne og serveringspersonalet.

Når man kan sin "Emma Gad", så føler man sig bedre klædt på. I stedet for at bruge sine ressourcer på at overveje, hvordan man nu gør dette eller hint, så kan man i stedet føle sig glad, fri, selvsikker og være både hensynsfuld og opmærksom overfor gæsterne og værterne i stedet for kun at være opmærksom på sig selv. Altså bliver man en meget mere behagelig gæst - en gæst, som bidrager til et rart samvær med hele sin opmærksomhed rettet udad til glæde for dem, man er sammen med i stedet for indad, som oftest ikke engang er til glæde for en selv, da indadvendtheden ofte skyldes usikkerhed.

Nogen mener, at Takt & Tone er latterligt og de gør hvad de kan for at sabotere og gøre grin med "Den gode omgangsform". Men det ER ikke latterligt. Det er uappetitlig, at se på en, som holder så langt nede på bestikket, at fingrene bliver sovset ind. Samme person griber derefter sit glas med hele klørfem, hvorefter andre skal sidde og se på et meget fedtet glas!

Tænker du efter, så er der en mening med hver eneste etiketteregel - en mening, som tager udgangspunkt i høflighed, venlighed, hensynsfuldhed eller hygiejne i relation til dig selv og de mennesker, som du er sammen med.

Har du f.eks. tænkt over, hvor lidt der skal til før et barn straks bliver opfattet som en behagelig gæst i stedet for en umulig unge?

Et barn, som siger pænt goddag og som sidder pænt ved bordet uden konstant at sige: "det kan jeg ikke li´", men som blot siger "nej tak" eller lader det ligge, som han/hun ikke kan lide uden yderligere kommentarer og som beder om ting i stedet for at række ind over eller endda rejser sig, for at hente det savnede, bliver der straks lagt positivt mærke til.

Et barn, som ikke smasker, pænt folder sin brugte serviet sammen, spørger om det må forlade bordet, siger tak for mad og som tager sin tallerken med ud møder en masse venlighed fra de øvrige gæster.

Barnet bliver glad over at føle sig respekteret og velkommen. En god ting - for barnet….. Det er ikke en god ting for barnet, at blive irettesat i andres nærvær…

P.S. Jeg er ved at lave en "kan du din Emma Gad?" om uskrevne regler på arbejdspladsen inspireret af Indvandrerkonsulent Mehmet Yüksekkaya nye bog  »Uskrevne regler på arbejdspladsen« . Hvis du kan komme i tanke om nogle uskrevne regler på arbejdspladsen, så håber jeg, at du vil kaste dem ind her.