Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Hvad er dannelse i det moderne samfund?

17. april 2007 13:57
Visninger  [8526 ]   Debat  [12 ]

Hvad er det for færdigheder vi må ruste de nye generationer med – og hvad skal de vide?

Et dannet menneske, er for mig en person, der har viden, egenskaber og tydelige holdninger, som denne til alle tider handler efter på en sådan måde, at han virker både interessant, troværdig og sympatisk på andre mennesker uanset disse andres platforme.

Dannelse handler nemlig om, hvordan vi som individer på verdensplan omgås hinanden på en hensigtsmæssig måde.

Dannelse er netop evnen til at indgå i en dialog på trods af forskellige leveformer og værdisæt, og evnen til selv at vokse som menneske, stille spørgsmålstegn ved egne værdinormer, og kunne forandre sig i forhold til samfundets udvikling uden at miste sit eget grundlæggende fundament og ståsted.

Derfor behøver borgerne i et samfund ikke at have det samme grundlæggende fundament og ståsted.

En værdinorm, som er vigtig for mig, at det danske samfund skal have, er derfor, at forskelligheder skal betragtes som en styrke, og altså ikke være begrænsende. En sådan værdinorm kan kun gennemsyre de samfund, som også har værdinormerne: demokrati, frihed og lighed.

Et dannet menneske kommunikerer altid ud fra grundholdningen: "Jeg er OK- Du er OK" - også selv om man ikke synes, at modpartens holdning er OK. Det gør det dannede menneske, fordi han ved, at dialogen er vigtig, og at man ikke får en konstruktiv dialog, hvis kommunikationen gennemsyres af holdningen: "Jeg er OK - Du er ikke OK". Er det dannede menneske bevidst om sine egne svagheder, og ved han, at han i visse situationer ikke evner denne dialogform, så går det dannede menneske ikke i dialog simpelthen fordi, det dannede menneske véd, at en dialog udfra holdningen "Jeg er OK - Du er ikke OK" i bedste fald er meningsløs.

Som du kan se, så ser jeg ikke dannelse, som noget statisk eller et sæt regler eller en basal faglig viden eller nogle personlige færdigheder eller nogen holdninger.

Dannelse er dynamisk og afhængig af, hvordan verden i øjeblikket ser ud.

Hvad betragter du som dannelse i det moderne samfund?

 

Del på Facebook
17.04-2007 | 14:26 af LNielsen
Dannelse er, at gøre hvad jeg siger. og ikke som jeg selv.

Det var parolen for mine dejlige men store børn.
 
17.04-2007 | 14:30 af Hans Hansen
Der skal nok vise sig at gå mange årtier, før Danmark bliver dannet med de høje krav.

Folk er jo gerne konservative derinde bag de fine ord. Had man i barndommen annammer...osv

Det er vel langt mere samfundet end mennesket, der har brug for det dannelsesideal, du præsenterer. Og jeg vil da gerne have lov til at blive en sur gammel stodder, som ikke gider halse efter en dynamisk verden.
 
 
17.04-2007 | 14:31 af Anni Løndal de Lichtenberg
Men så skal vi jo vide, hvad du siger, før vi ved, hvad du forstår ved dannelse...

Hmmm, børn gør ikke det, du siger, at de skal gøre. Børn gør det, du gør..
 
 
17.04-2007 | 14:33 af Anni Løndal de Lichtenberg
Hans Hansen,

Ser du dig selv, som et dannet menneske?

Hvorfor/hvorfor ikke?
 
 
17.04-2007 | 14:54 af Hans Hansen
Det ved jeg ikke Anni. Jeg ser mig selv som en rimelig godt forankret person, der sjældent kaster den føste sten. Men jeg er ikke fri for at være selektiv både det ene og det andet sted.
 
 
17.04-2007 | 14:59 af Anni Løndal de Lichtenberg
Hans, har du som mål, at være en dannet person?
 
 
17.04-2007 | 15:21 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
17.04-2007 | 15:26 af Anni Løndal de Lichtenberg
Poul Solrart Sørensen,

Tænksomt :-)

Jeg ved bare ikke rigtigt, hvad du forstår, som det animalske væsen?

/Anni
 
 
17.04-2007 | 16:29 af Hans Hansen
Nej, det har jeg sådan set ikke, Anni. Livet er for kort til at stå i dannelsens tjeneste. Jeg har som daglig målsætning at være lykkelig, men jeg forstår dannelse som en funktion i forhold til andre menensker, og dér begrænser jeg mig til at opføre mig ordentligt.
 
 
18.04-2007 | 10:37 af Anni Løndal de Lichtenberg
Hvad kom først? Hønen eller ægget?

Almen dannelsesbegrebet kom rigtigt i vælten i perioden 1717-1830, hvor bl.a. Schiller, Schleiermacher, Goethe m.fl. diskuterede begrebet. Senere blev dannelse de velhavenes privilegium, og dannelse blev en omfangsrig kanon med et fastlåst indhold, hvor det at være dannet betød, at man var som de andre (velhavere). Altså ingen dividualiseringsmuligheder og temmelig statisk.

Det ser ud som om, at den nuværende kulturminister sammen med DF ønsker en kanonbaseret statisk Immanuel Kant agtig "Nytænkning" af hele dannelsesbegrebet.

I Danmark var det vel mest af alt Grundtvig, som startede hele dannelsesdebatten, og den historiske lede ved eliten er stadig at finde i visse grupper i det danske samfund. Måske fordi nogen ikke ønsker at bøje sig for det bedste argument.

Lige nu synes det som om, at forskellen mellem skolens dannelsesidealer og fritidens kulturelle virkelighed bliver tydeligere dag for dag.

Og det får mig til at tænke over, hvor den største påvirkning af dannelse sker.

Er det Folkeskolen der påvirker dannelsen, eller er det mere det omgivende samfund, som påvirker dannelsesidealerne i Folkeskolen? Går det begge veje?

Er det på medieområdet - især Internettet -, at "dannelses-trenden" viser sig først?

Jeg tror, at det er igennem dialogen/samtalen/debatten at man kan nå til en højere enhed, og Internet-debat er et suverænt medie til dialog, så for mig er det ikke en fremmed tanke, at "dannelses-trenden" først sker på Internettet.

Dannelse er måske ikke så meget, det vi ved, men mere måden, hvorpå vi reflektere, håndtere og bruger vor viden.

Her nogle definitioner af/på dannelse fundet på Internettet via Google:

Finn Thorbjørn Hansen, ph.d., adjunkt i Institut for pædagogisk filosofi,Danmarks Pædagogiske Universitet: "Dannelse er at være optaget af, hvad det Sande, det Gode og det Skønne i tilværelsen er ikke bare for mig selv, men for mennesket som sådan og samtidig erkende, at der ikke kan gives noget endeligt svar. Det er spørgsmål, man bestandig og i fællesskab må stille sig selv og hinanden - for netop at forhindre tanken i at størkne i faste meninger, dogmer eller ideologier. Dannelsens overordnede formål må være at øge børns, unges og voksnes oplevelse af livsglæde og livsmod. Men næsten ligeså vigtig er evnen til selvstændig dom, hvilket sker gennem opøvelsen af en kritisk refleksionsevne over egne såvel som andres synspunkter. Dannelse er også evnen til loyalt at kunne gengive sine modstanderes synspunkter"

Professor og idéhistoriker Lars-Henrik Schmidt definition på moderne dannelse er ‘selvoverskridende selvforsikring‘. At kunne overskride sig selv for at blive en del af noget større. Desuden siger Schmidt: "at være ignorant er lige præcis at være udannet"

Meir Aaron Goldschmidt dansk forfatter 1819-1887): ”Ved dannelse forstår jeg den udviklede evne til at være opmærksom, opfatte og tilegne sig en tanke, være selvstændig i sin dom, ville noget…”. "Dannelse er den udviklede evne til at være opmærksom."

Klafki mener at almen dannelsen skal koncentreres om epokale nøgleproblemer, som fred, miljø, samfundsskabt ulighed, informations- og kommunikationsteknologi og jeg/du-forhold

C. L. Wilkens: "det er ikke Massen af, hvad et Menneske ved eller har lært, der bestemmer hans Dannelse, men den indre Bearbejdning og Tilegnelse til en ejendommelig Livsfylde og selvstændig Dom“.

Filosoffen Immanuel Kant, ønskede en kobling af videnskab og dannelse. Mennesket skulle dannes efter  ‘de gamles mønstre‘, hvorfor mennesket skulle være i stand til at læse græsk og latin for at kunne læse de store tænkere.

Og så skal vi også lige have professor Hans Brix citat med: "Det gælder om at snakke sammen, mens man lever, for når man døde, kan man risikere at ligge ved siden af en, der ikke siger noget."

Og også lige den populære sætning: "dannelse er det, der er blevet tilbage, når man har glemt, hvad man har lært."

Ordet "dannelse" indgår i Folkeskolens formålsparagraf, men gad vide, hvordan Berthel Haarder definere ordet?
 
 
18.04-2007 | 10:44 af Anni Løndal de Lichtenberg
Hej Jan,

Du skriver: "Og jo, nogle af borgerne i dette her samfund HAR det samme grundlæggende fundament og ståsted (tankegods, historie, æt og erfaringer), og det er udannet og udtryk for mangel på pli og indsigt at ignorere det faktum."

Kan man sige, at man har det samme grundlæggende fundament, når det er åbenlyst, at individets fortolkning af de fælles "hændelser" er forskellig?

Problemet med der der med at skulle gøre sig fortjent til dialog er, at hvad du ser, som fortjent, ser andre måske som ufortjent.

Hvem kan dømme om, hvem der har gjort sig fortjent til dialog?
 
 
20.04-2007 | 07:18 af Anni Løndal de Lichtenberg
Hvad mener du om følgende 2 påstande?

1. kommunikationsrådgiver Jess Myrthu siger: "Vi lever i en tid, hvor der, ifølge flere iagttagere, er en forstærket tendens til, at troværdighed tolkes som sammenhængen mellem, hvad vi siger, og hvad vi gør."

2. Lektor Henrik Jensen siger: "Den forstærkede tendens til at zoome ind på sammenhæng mellem offentlige personers adfærd skal ses som en følge af autoriteternes fald. Påberåber nogen sig autoritet, vil vi straks undersøge, om de har noget at have det i, for vi vælger selv, hvem vi vil give autoritet, siger han og beskriver udviklingen som uheldig for demokratiet.

Er du uenig eller enig i de to synspunkter?

Kilde: Kristeligt Dagblad i dag
 
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl
Anni Løndal de Lichtenberg

Hej :-)

Tak fordi du kiggede ind.

Mit navn er Anni Løndal de Lichtenberg, og jeg har 3 blogs her på siten.

Denne blog bruger jeg kun til blogindlæg der omhandler emnet "Mennesker & Psykologi", den anden blog bruger jeg til mere politiske indlæg. Du kan finde den anden her: http://avisen.dk/brugere/ALdeL.aspx og den tredie er "Hunde-Bloggen" http://avisen.dk/brugere/HappyFriend.aspx

Iøvrigt blogger jeg også her, hvor du bl.a. kan se flere billeder af mig, og få mere at vide om, hvem jeg er:

http://annibraingain.blogspot.com/

Lidt om mig:

Jeg er født i Fredericia i 1964, mor til Sebastian født 1999 og indehaver af BrainGain.dk - en ny virksomhed, som er i opstartsfasen. Det er både en kommerciel side, idet vi som de første i Danmark sælger resuméer af Fagbøger på skrift og lyd inden for Ledelse, Globalisering, erhvervspsykologi, Kommunikation & markedsføring, Personlig udvikling og et par stykker mere, og så er det også en ikke kommerciel vidensdelingssite med Netværksgrupper på dansk og engelsk, encyklopædi, vidensdatabase, forskerpodcast m.v. Vi gør i stor udstrækning brug af web 2.0 og det er brugerne som gør siten til det, den er.

Desuden vil du kunne finde gratis persontest på siten - de samme som skaffede mit tidligere firma Løndal Management 20.000 besøg pr. måned. Gåder, Sudoku og alt det andet hjernegymnastik er der også.

Jeg har i mit voksenliv boet i rigtig mange byer i Danmark: Middelfart, Århus, Sønderborg, Kyndbyværkets By (Sjælland), Slagelse, Ringsted, Varde, Skanderborg, Mols, Tinnet Krat, Klovborg, Laurbjerg ved Langå og nu bor jeg så igen i Fredericia, som har en vision om at blive Danmarks Bedste Børneby 2012.

Mit C.V. personanalyse og livshistorie kan findes på www.BrainGain.dk hvor jeg iøvrigt også blogger. Det er anden gang, jeg starter virksomhed. Den første hed Løndal Management og den levede i 10 år, og blev kun sat på pause, fordi jeg skulle bidrage til reproduktionen. I min børneudviklingsperiode har jeg været borgerjournalist på www.flix.dk og også været temmelig aktiv i de trykte medier, radio m.v.. Jeg skriver jævnligt artikler for diverse fagblade.

Jeg blogger, fordi jeg gerne vil medvirke til, at min søn får et mindst lige så godt samfund at leve i, som jeg selv har haft. Jeg tror på, at blogs med tiden vil medføre, at verden får taget nogle bedre beslutning med et globalt udsyn.

Better Thinking - Better Decisions.  Det er mit valgsprog.

Tak fordi du læste med hele vejen :-)

Anni Løndal de Lichtenberg

nyhedsavisen?BrainGain.dk (erstat "?" med "@")

Oprettet 31. marts 2007

Indlæg | 28 | 72.066 | 83
Siden | 31. marts 2007 13:40
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites