Hej :-)
Tak fordi du kiggede ind.
Mit navn er Anni Løndal de Lichtenberg, og jeg har 3 blogs her på siten.
Denne blog bruger jeg kun til blogindlæg der omhandler emnet "Mennesker & Psykologi", den anden blog bruger jeg til mere politiske indlæg. Du kan finde den anden her: http://avisen.dk/brugere/ALdeL.aspx og den tredie er "Hunde-Bloggen" http://avisen.dk/brugere/HappyFriend.aspx
Iøvrigt blogger jeg også her, hvor du bl.a. kan se flere billeder af mig, og få mere at vide om, hvem jeg er:
http://annibraingain.blogspot.com/
Lidt om mig:
Jeg er født i Fredericia i 1964, mor til Sebastian født 1999 og indehaver af BrainGain.dk - en ny virksomhed, som er i opstartsfasen. Det er både en kommerciel side, idet vi som de første i Danmark sælger resuméer af Fagbøger på skrift og lyd inden for Ledelse, Globalisering, erhvervspsykologi, Kommunikation & markedsføring, Personlig udvikling og et par stykker mere, og så er det også en ikke kommerciel vidensdelingssite med Netværksgrupper på dansk og engelsk, encyklopædi, vidensdatabase, forskerpodcast m.v. Vi gør i stor udstrækning brug af web 2.0 og det er brugerne som gør siten til det, den er.
Desuden vil du kunne finde gratis persontest på siten - de samme som skaffede mit tidligere firma Løndal Management 20.000 besøg pr. måned. Gåder, Sudoku og alt det andet hjernegymnastik er der også.
Jeg har i mit voksenliv boet i rigtig mange byer i Danmark: Middelfart, Århus, Sønderborg, Kyndbyværkets By (Sjælland), Slagelse, Ringsted, Varde, Skanderborg, Mols, Tinnet Krat, Klovborg, Laurbjerg ved Langå og nu bor jeg så igen i Fredericia, som har en vision om at blive Danmarks Bedste Børneby 2012.
Mit C.V. personanalyse og livshistorie kan findes på www.BrainGain.dk hvor jeg iøvrigt også blogger. Det er anden gang, jeg starter virksomhed. Den første hed Løndal Management og den levede i 10 år, og blev kun sat på pause, fordi jeg skulle bidrage til reproduktionen. I min børneudviklingsperiode har jeg været borgerjournalist på www.flix.dk og også været temmelig aktiv i de trykte medier, radio m.v.. Jeg skriver jævnligt artikler for diverse fagblade.
Jeg blogger, fordi jeg gerne vil medvirke til, at min søn får et mindst lige så godt samfund at leve i, som jeg selv har haft. Jeg tror på, at blogs med tiden vil medføre, at verden får taget nogle bedre beslutning med et globalt udsyn.
Better Thinking - Better Decisions. Det er mit valgsprog.
Tak fordi du læste med hele vejen :-)
Anni Løndal de Lichtenberg
nyhedsavisen?BrainGain.dk (erstat "?" med "@")
Oprettet 31. marts 2007