Kære Josef Fritzl

Tak.

Folk kalder dig uhyre og monster. Det er ikke til at bære at en artsfælle kan begå så forfærdelige handlinger, derfor ekskluderes du fra vores race og må nødvendigvis være et uhyre. Men Josef, jeg ved at du er et menneske, og min broder. Jeg ved at dine handlinger udsprang af følelser og forestillinger som de fleste mennesker kender til. ”Hvorfor kommer du først hjem nu?” ”Elsker du mig ikke?” ”Hvem har givet dig lov til at vokse op så hurtigt?”. Er man forælder, har man nogensinde været forelsket, så kender man til angsten for at miste, og lysten til at holde fast på det for enhver pris. Kære Josef, tak fordi du med al ønskelig tydelighed viste os at det ikke er en farbar vej. At du gav det største offer, både dig eget, og dine børns liv, for at lære os denne lektie. Gid vi må blive klogere af det, og gid du og dine børn må finde fred en dag!