Danske virksomheder ville tjene milliarder på genopbygningen af Irak. Sådan lød spådommen for få år siden fra flere sider.
Men i dag er eksporten stort set gået i stå.
Sidste år eksporterede Danmark for 199 millioner kroner til Irak. Det er langt mindre end før krigen og under en tiendedel af eksporten til Saudi-Arabien, der har lige så mange indbyggere.
I 2003 forudså Dansk Industri (DI) ellers, at eksporten i 2007 ville eksplodere til tre milliarder kroner.
»Vi må erkende, at vi var for optimistiske,« siger chefkonsulent Peter Thagesen fra DI. Det er blandt andet risikoen for gidseltagninger, der afskrækker. Kun virksomhederne FL Smidth, Epoka, B&W og Novo Nordisk handler ifølge den danske ambassade i Irak i dag. Dansk Folkepartis Peter Skaarup fremhævede i 2003, at danske virksomheder kunne tjene gode penge, hvis Danmark sendte soldater til landet.
»Vi håbede på en sidegevinst ved engagementet i Irak. Det er beklageligt, at det gik skævt,« siger han.
I 2004 forudså Dansk
Industri og Danmarks Eksportråd under Udenrigsministeriet, at den
danske eksport til Irak i 2007 ville være på tre milliarder kroner.
Danmarks
eksport af varer og tjenester til Irak udgjorde sidste år 199 millioner
kroner. Til sammenligning var eksporten til Saudi-Arabien, der har
omtrent lige så mange indbyggere, 2,8 milliarder kroner.
Eksport
Kredit Fonden, der forsikrer danske virksomheder i Irak, har i dag kun
syv aktive forsikringer for samlet 40 millioner kroner. Folketinget har
ellers afsat en milliard korner til formålet.
På den
danske ambassade i Irak kender man kun til fire virksomheder, der gør
forretning i irak. Det er Burmeister & Wain (generatorer), Novo
Nordisk (medicin), Epoka (handel) og FLSmidth (cement). Dertil skal
sandsynligvis lægges en række mindre virksomheder.