Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Jeg mistede for nyligt en søn ret pludseligt.!

4. juli 2011 15:46
Visninger  [1532 ]   Debat  [25 ]
Lars Nunnegaard har anbefalet dette indlæg.
Del på Facebook
04.07-2011 | 16:08 af kirsten hansen
Han blev begravet i fredags d1.7.2011, Det er vel noget af det værste, at en familie kan udsættes for!
Der var ingen forvarsel, han var ikke syg, faldt bare pludseligt om i armene på hans 19 år gamle søn!
Mange af de nære slægtninge brød totalt sammen, især hans ældste søn, derudover havde han 2 andre sønner på 4 og 8 år. Sidstnævnte græd meget ved begravelsen, mens den mindste blev syg og fik høj feber. Ligesom mig, græd han ikke. Jeg havde fortalt ham, at nu var far oppe i himlen, og at han ville passe på ham. Selv følte jeg, at det var Guds vilje og et passende tidspunkt, da han havde kørt sig selv hård. Han knoklede fra morgen til aften, kunne ikke sidde stille - efter tiden i Kosovo, som også indebar, at han drak en del!
Men Bo har ikke levet forgæves, han har 3 dejlige sønner med hver deres mor, som alle var med ved begravelsen. Han har haft utroligt mange venner både her i Danmark men også i Rusland hvor han har arbejdet en tid. Jeg kan se det på facebook! Kirken var helt fyldt og der var en ca 2 km. lang kortege efter os til Kirkegården. Graven blev fyldt med blomster og kranse, men jeg ænsede ikke ret meget.
Men jeg sang en sang for ham, som både min mor og jeg altid har elsket!
Sig nærmer tiden, af Steen Steensen Blicker. Jeg har fundet den på you tube i flere udgaver, også med kim Larsen og lars Muhl, men kan dog bedst lide originaludgaven med Skandinavianlullaby. Desværre kan jeg ikke overføre den. Vil nogen hjælpe mig? Det er så smuk en sang. Knus Kirsten
 
 
04.07-2011 | 16:19 af Helle Nielsen
Det var dog en skrækkelig historie.

Det må være hårdt, meget hårdt.
Det er ikke meningen vores børn skal blive syge eller dø før os.
Det er unaturligt.

Jeg kondolerer
 
04.07-2011 | 16:26 af Helle Nielsen
Jeg har fundet et link på den

http://www.youtube.com/watch?v=PVyvPfze54w
 
05.07-2011 | 06:55 af Kirsten Lyhne
Kære Kirsten. Jeg vil gerne kondolere. Det er simpelthen ikke meningen at vi skal overleve vores børn....Det er det værste, der kan overgå en. Jeg tænker på dig/Jer og sender de varmeste tanker......
 
 
04.07-2011 | 16:22 af lene n
Må jeg kondolere og udtrykke min medfølelse ..

Jeg kendte ikke den sang du nævner, men tænker at dette sted måske kunne være et sted hvor vi kunne dele det sangvalg du har truffet i så svær en situation.

Sig nærmer tiden

Melodi: Oluf Ring - Tekst: St. St. Blicher

Sig nærmer tiden, da jeg må væk,
jeg hører vinterens stemme;
thi også jeg er kun her på træk
og haver andensteds hjemme.

Jeg vidste længe, jeg skal herfra;
det hjertet ikke betynger,
og derfor lige glad nu og da
på gennemrejsen jeg synger.

Jeg skulle sjunget lidt mer' måske -
måske vel også lidt bedre;
men mørke dage jeg måtte se,
og stormen rev mine fjedre.

Jeg ville gerne i Guds natur
med frihed spændt mine vinger,
men sidder fast i mit snævre bur,
det alle vegne mig tvinger.

Jeg ville gerne fra højen sky
udsendt de gladere sange;
men blive må jeg for kost og ly
en stakkels gældbunden fange.

Tit ligevel til en smule trøst
jeg ud af fængselet titter
og sender stundom min vemodsrøst
med længsel gennem mit gitter.

Lyt og, o vandrer, til denne sang,
lidt af din vej du hidtræde!
Gud ved, måske det er sidste gang,
du hører livsfangen kvæde.

Mig bæres for, som ret snart i kvæld
at gitterværket vil briste;
thi kvidre vil jeg et ømt farvel;
måske det bliver det sidste.
 
 
04.07-2011 | 16:22 af kirsten hansen
Seklv om det bliver et stort savn for både mig og familien, er jeg så stolt af ham. Han har bygget et rigtigt flot hus i deres haveforening, det er malet knaldgult, så man kan ikke undgå at se det, men så sent som dagen før hans død, lagde han sidst håne på værket med et flot hvidt stakit rundt om græsplænen, som jeg aldrig har set magen til! En god og dygtig dreng, med et hjerte af guld, som altid var parat til at hjælpe folk i nød - og nu er han borte, men jeg ved vi mødes igen. R.I.P. min kære søn!
 
 
04.07-2011 | 16:28 af kirsten hansen
Tusind tak Helle og en stor tak til Lene N!
Ja i min skoletid lærte vi mange sange, som desværre bliver glemt igen, men denne sang har altid været i mit hjerte!
 
 
04.07-2011 | 16:45 af Helle Nielsen
Det var så lidt Kirsten, jeg håber det var den du mente.
Stakkels hans børn, sådan et dødsfald virker fuldstændigt meningsløst.
 
04.07-2011 | 16:37 af kirsten hansen
Tak Lene for sangen Lene. Smukt sunget men bare lidt lavmælt, men som jeg husker den. Taktak.
 
 
04.07-2011 | 16:45 af kirsten hansen
Undskyld Helle, og tak for dit link, jeg er stadig lidt konfus. Men dejligt at høre sangen her. Tusind tak!
 
 
04.07-2011 | 16:52 af kirsten hansen
Jo tak Helle, det var den. Jeg sang den nok lidt anderledes - ikke så tungt - for mig er det en frihedssang - men også et smukt farvel!
 
 
04.07-2011 | 16:56 af Helle Nielsen
Ja den er meget smuk og vemodig.
 
04.07-2011 | 17:03 af kirsten hansen
Ja, det var også derfor, at jeg ville dele den med Jer, Helle!
 
 
04.07-2011 | 17:11 af Helle Nielsen
Tak for det Kirsten.
 
04.07-2011 | 18:34 af kirsten hansen
Tak til både Lene og Helle for tekst og melodi. Sådan. (S)
 
 
04.07-2011 | 18:36 af Isabelle Mandel
Kære Kirsten
Det gør mig så ondt for dig, for dine børnebørn og for alle, der elskede og holdt af din søn. Det er stort, at du kan glædes ved det, han nåede i sit liv, selv om sorgen lige nu må fylde. Jeg kan godt forstå, du valgte "Sig nærmer tiden". Den er meget smuk.
Varme hilsner
Isabelle
 
 
04.07-2011 | 23:14 af kirsten hansen
Tusind tak søde Isabella! Ja det er en hård tid. Men tiden nærmer sig også for mig og så ses vi igen. Knus
 
 
04.07-2011 | 23:32 af Isabelle Mandel
Kære Kirsten

Jeg er egentlig ikke troende, men denne salme vil jeg gerne have sunget, når mine dage på jorden er slut. Måske kan du også tænke på den, når du tænker på din søn.

Se, nu stiger solen af havets skød,
luft og bølge blusser i brand, i glød,
hvilken salig jubel, skønt alt er tyst,
medens lyset lander på verdens kyst.

Jeg vil ånde luften i fulde drag,
synge Gud en sang for den lyse dag,
takke ham, at morgnen mig end er sød,
at mig dagen fryder, trods synd og død.

Takke ham, som gav mig, når sol står op,
selv at føle morgen i sjæl og krop,
at al mørkhed svinder og sjæleve,
blot jeg trygt vil sige: Din vilje ske!

O, at jeg tør favne dig, skære dag,
kalde dig med navne, min sjæls behag,
alle gode navne, som bedst jeg ved:
moder, søster, elskte, min kærlighed!

Lysvæld bag ved lysvæld i himlen ind,
did, hvorfra den kommer nu, morgnens vind,
ret som om det ånded af lyset ud -
o, du milde Fader, min skaber, Gud!

Lad mig nu kun drage ad natmørkt hav,
lad mig ikkun stævne imod min grav.
Livets Gud mig skærmer, jeg er hans barn,
ud hans hånd mig river af dødens garn.

Se, da stiger solen af hav på ny,
alle dødens skygger for evig fly!
O, for sejersjubel, for salig lyst:
lyset stander stille på livets kyst!

Knus
Isabelle
 
 
05.07-2011 | 07:46 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
05.07-2011 | 07:54 af gitte rasmussen
Det er altid trist at miste nogle man elsker. De bedste ønsker til dig og din familie.
 
 
05.07-2011 | 08:18 af Lars Nunnegaard
Min dybeste medfølelse med dig og dine. Det gør mig virkelig ondt.
Knus her fra
Lars
 
 
05.07-2011 | 12:08 af kirsten hansen
Mange tak til Per, Gitte og Nunne for Jeres deltagelse og til Isabelle for sangen - også en smuk sang.De kærligste hilsner til Jer allesammen. Knus Kirsten
 
 
05.07-2011 | 21:13 af Julean Jens Michlas Nielsen
Kærligste Tanker, medfølelse, en bøn om kærlighed omkring, i, for, bag dig og din familie.

Kh Jens
 
 
06.07-2011 | 01:10 af Knud Sandbæk Nielsen
Jeg har et lille bitte problem. Jeg vil gerne vise min deltagelse og tilbyde min kondolence, og det være hermed gjort. Men hvordan deltage i en blog om død, uden at diskutere døden som sådan - og den diskussion er ældre end alle religioner tilsammen.

Det gør mig ondt for dig, men det gør altså meget lidt ondt, for det er akun noget jeg har læst. Og det gør jo uendelig meget mere ondt på dig.

Så jeg vil egentlig gerne nøjes med: Kondolerer!
Jeg sender dig et knus, men det bliver ikke til mere end bogstaver...
 
 
06.07-2011 | 14:34 af kirsten hansen
Tusind tak Jens for de søde ord - og til Knud - tak for kondolancen - jeg tror jeg forstår!
Døden kan komme på mange måder og jeg har mødt den tit. Det mest chokerende er de pludselige dødsfald, men jeg er glad for, at min søn ikke havde et langvarigt sygeleje eller endte som en grøntsag. For ham var det en nem og behagelig død - men det er utrolig svært for hans børn,
Men tak til alle der har vist deres medfølelese, rart at vide, at man har venner når det brænder på!
De kærligste hilsner til Jer alle fra Kirsten
 
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl
kirsten hansen

Jeg er 73 år og enlig Folkepensionist! Jeg har 4 sønner og 12 børnebørn + plus 3 i reserve! Mit ældste barnebarn er 26 år og det yngste - indtil nu 13 måneder!

Jeg er lidt handicappet, da jeg lider af både gigt og knogleskørhed, men humøret fejler som regel ikke noget!

Lille Sebastian er nu 1 år og en måned og er en rigtig glad gut

Hjemmeside: www.123hjemmeside.dk/eka

Jeg går ind for retfærdighed og sandheden skal altid findes!

Indlæg | 51 | 62.511 | 4824
Siden | 15. oktober 2008 23:07
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites