Så faldt 10-øren
Henrik Qvortrup glæder sig i dagens klumme over, at kulturtyperne har ændret holdning i sagen om Muhammed-tegningerne
(Published 2008-02-14 08:04 i MetroXpress)
Som bekendt afværgede PET forleden et planlagt mord på tegneren Kurt Westergaard. En skrækindjagende påmindelse om, hvor farlig den islamiske fundamentalisme er. Skulle nogen have fortrængt det, planlægger fanatikere også her i Danmark at myrde uskyldige mennesker – og vel at mærke gøre det i profeten Muhammeds navn.
Det er skæbnens ironi, at Kurt Westergaard uhyggeligt præcist forudsagde sin egen skæbne. Det gjorde han med den berømte tegning af profeten med en bombe i turbanen. Med denne tegning udkrystaliserede han, hvorfor verden har grund til at frygte – ikke Islam – men islamismen. Tegningens budskab var, at ekstremister er parat til at begå uhyrlige forbrydelser – og tilmed mene, at de har tilladelse fra allerhøjeste sted. Lige på kornet var den tegning. En karikatur i bedste danske tradition.
Men én ting formåede Westergaard ikke dengang for to år siden, da tegningen blev trykt i Jyllands-Posten: At overbevise kulturtyper om, at ofrene i denne sag var tegnerne – og ikke de muslimske tudefjæs. Hvad mon i øvrigt Rifbjerg, Helger og alle de andre havde sagt, hvis tegningerne havde karikeret Indre Mission? Næppe skreget op om ‘forståelse for andre kulturer’.
Dengang for to år siden var halalhippierne ved at falde over hinanden for at for at udtrykke ‘sympati’ for de nærtagende muslimer, opfordre til ‘dialog’ – selv om dialogen fra den anden side bestod i ambassadeafbrændinger og trusler. Tegnerne, derimod, skulle ikke regne med tolerance fra parnasset; de såkaldte kulturpersoner havde helt efter bogen mere travlt med at dæmonisere Jyllands-Postens motiver.
Og når ikke venstrefløjs-sammenrendet og Politiken-segmentet rituelt solidariserede sig med muslimerne, så gjorde repræsentanter for dansk erhvervsliv det i en sjælden ulækker demonstration af, at penge i de kredse er vigtigere end principper. Sekunderet af Uffe Ellemann-Jensen vendte direktørerne for Arla og Grundfos sig mod Kurt Westergaard. Der var jo som bekendt oste- og pumpeeksporten at tænke på.
I dag er der så gået to år. Omsider ser det ud til, at 10-øren er faldet. En mordtrussel mod en venlig 73-årig tegner var, hvad der skulle til. Nu er det, som om at Kurt Westergaards pointe endelig er feset ind hos alle dem med de ‘rigtige meninger’. Alle står de nu i kø for at tage afstand fra det planlagte mord. Selvfølgelig. Det er så nemt. Noget kønnere havde det unægtelig været, om Tøger & Co. allerede i 2006 klart havde lagt afstand til en reaktion, der bare var så meget ude af proportioner.
Ps. Ovenstående synes at bringe bloggeren Amila i affekt i en sådan grad, at hun dels kommenterer i egen blogg her på Nyhedsavisen - men samtidig fastholder retten til kategorisk at slette ethvert forsvar for ytringsfriheden - at foretage etnisk menings-udrensning. Denne blogg skulle være for-sikret mod noget sådant.