Moské forholder det sig sådan, at muslimer faktisk er født med et særligt relgiøst Muhammed-gen.

Opfattelsen må i hvert fald siges at møde forståelse, da ikke mindst domstolsafgørelser af og til indrømmer især islamisk overbeviste mennesker denne særlige genetiske foruddisponering for noget helt særligt medfødt, der er en så integreret del af deres eksistens, så man må antage, der er tale om genetisk særegenhed. Noget helt unikt der faktisk bevirker, at man ikke uimodsagt kan diskutere det islamiske fænomen, uden at vore egen integrationsminister, Birthe Rønn Hornbech (V) eksempelvis i sin seneste bog, kan forveksle selve fænomenet islam med de mennesker der hævder at tro på det selv samme fænomen.

Det er muligt, at det er direkte rascistisk at anfægte det islamiske, fordi man derved helt uvilkårligt samtidig kommer til at fornærme tilhængerne som personer. Men anerkender vi ikke dermed forudsætningen for islam. Nemlig dette, at intet menneske er led i den udviklingsteoretiske dokumentation som Charles Darwin introducerede for århundrede siden - men at vi skal anerkende, at vi er skabt som det er beskrevet i det gamle testamente?

Spørgsmålet er: Gider vi ikke godt være 97% genitisk overensstemmende med chimpanserne og Charles Darwins teori, eller er vi vitterligt så overophøjede, så vi er nødt til at forkaste selve tanken og i stedet anerkende, at vi er Guds særligt udvalgte biologiske julebryg?