Det rodfæstede demokrati i både Danmark og USA har haft en lang og besværlig fødsel. Diverse statskup var tæt på at omstyrte demokratierne, senest i 1940. Blandt kupmagerne er både skibsreder Arnold Mærsk Mc-Kinney Møllers far, og George W. Bush bedstefar.

De fleste har hørt om Påske-krisen, hvor kong Christian den X for sidste gang selv afskedigede en regering. I 1916 havde kongen også krævet regeringsændringer ved salget af De Vestindiske Øer. I 1920 stemte Sønderjylland/Nordslesvig om genforening med Danmark. Et flertal i Mellemslesvig ville forblive tyske, men kongen ønskede at få hele Slesvig tilbage. Den radikale Zahle-regering var imod, så kongen afskedigede regeringen og indsatte en ny med kongens advokat Otto Liebe i spidsen. Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og og De Samvirkende Fagforbund udråbte generalstrejke, og Påskedag den 4. april 1920 måtte kongen afskedige sin private regering og udskrive folketingsvalg.
1940 var der igen bud efter kong Christian den X for at få omstyrtet demokratiet. Den tyske besættelse havde medført en samlingsregering med Stauning som leder, hvor Venstre i øvrigt benyttede lejligheden til at tage stemmeretten fra mange af de fattige.
En lille junta af erhvervsfolk, med blandt andre skibsreder A.P. Møller og ingeniør Knud Højgaard, ville selv være ministre. Denne "Højgaardkreds" bad kong Christian den X om at lade dem få magten, med kongens fætter prins Axel som leder. Kongen afslog klogeligt forslaget.

Bush ville være diktator
Det sidste kup er mere ukendt, og foregik i USA i 1934. Mange har hørt om Prescott Bush - far og bedstefar til de to præsidenter Bush - som havde stærke bånd til nazisterne i Tyskland. Færre ved, at den nuværende præsidents bedstefar var direkte indblandet i et statskup mod USA.
En lille junta af erhvervsfolk kaldet American Liberty League, her i blandt Prescott Bush, kontaktede en pensioneret general. Han skulle så skabe en privat hær af en halv million veteraner fra 1. Verdenskrig, der skulle overtage magten i USA. Generalen blev i stedet rystet over planerne, og sladrede. De skyldige blev kun straffet ved at præsident Roosevelt i stedet bandt dem til en aftale om at støtte regeringens politik. Hele denne omstridte sag blev omhyggeligt afdækket af en officiel komité, bortforklaret og så begravet i et hemmeligt arkiv, som først fornyligt er åbnet på klem.

Demokratiets endegyldige sejr
I dag virker det nærmest uundgåeligt, at demokratiet er blevet den fremherskende styreform - men mange danskere blev født i en verden, hvor det hele var mere uklart. Op til slutningen af 2. Verdenskrig var tilslutningen til nazisme og fascisme udbredt. Lande som Belgien,  Frankrig og Storbritannien havde også efter 2. Verdenskrig fortsat kolonier, hvor demokrati og frihed havde svære vilkår.
Så sent som i 1970erne var der fortsat mange diktaturer i Europa - som Grækenland, Portugal, Spanien og Tyrkiet. Og det er færre år siden, at Sovjets diktatur helt frigav vores nære nabo DDR, og skabte en væld af andre nye titulære demokratier rundt om i Østeuropa. Mange af disse lande er tydeligvis mest demokratiske af navn, og flere af dem har også oplevet diverse kupforsøg.
Samtidig er der absolut ikke enighed om hvad det reelt indebærer, at være et demokrati. Mange såkaldte demokratier har parlamentariske strukturer, der favoriserer pengemagt og bestemte partier, og gør det så godt som umuligt for nye tanker at komme til - fx Rusland, Storbritannien og USA.

Den værste styreform
Demokrati er den værste styreform, bortset fra alle alternativerne, bliver den tidligere engelske regeringsleder Winston Churchill ofte citeret for. Han har ret på den måde, at demokrati er blevet et uangribeligt dogme, som det ikke er tilladt at sætte spørgsmål ved - knap nok i forsøg på at forbedre styreformen.
USA har jævnligt væltet demokratisk valgte regeringer, når en amerikansk regering ikke var tilfreds med et andet folks valg. Tilsvarende har befolkningerne i Palæstina og Algier også omhyggeligt fået af vide af EU, USA og resten af Vesten, når de har valgt nogle forkerte partier. Alligevel hylder Vesten i kor demokrati og frihed - og forsøger gerne utålmodigt at bombe disse værdier frem - som om demokrati var en evig og universel værdi.