Dansk Folkeparti er fredeligere end Socialdemokraterne. Dansk Folkeparti har stemt mod dansk krigsdeltagelse tre gange, mens Socialdemokraterne kun har gjort det to gange. Begge partier har ellers konsekvent stemt for - og er kun imod krig, når de er i opposition, viser en opgørelse over 27 udvalgte krigsafstemninger gennem de sidste ti år.
Det Radikale Venstre har stemt mod fire gange, mens Kristendemokraterne og Fremskridtspartiet har stemt mod en enkelt gang. De Konservative, Venstre og Centrumdemokraterne har altid støttet militære løsninger, og også den nytilkomne Ny Alliance.
I den modsatte ende har Socialistisk Folkeparti stemt for krig seks gange, og selv Enhedslisten har stemt for en militær indsats en enkelt gang, der drejede sig om ammunitionsrydning.
Danmark har en tradition for at deltage i FNs fredsbevarende operationer. Disse vedtages som regel enstemmigt, om end Dansk Folkeparti har stemt imod. De 27 udvalgte krigsafstemninger her koncentrerer sig mest om krigshandlinger, som FN ikke støtter.

Samtlige folketingsmedlemmer har et personligt ansvar, da deres stemmer tæller for partiet, uanset om de er til stede i Folketingssalen, eller ej. Ved alle afstemninger i Folketinget "clearer" partierne med hinanden, så det er ret tilfældigt hvem der reelt kommer til at trykke på knapper ved de enkelte afstemninger, og hvem der er fraværende. 
I nogle få tilfælde har socialdemokrater markeret sig med særstandpunkter - Hardy Hansen, Holger Graversen, Jytte Madsen, Jytte Wittrock, Lissa Mathiasen og Thomas Adelskov har flere gange brudt med partilinjen og har stemt mod krig. De nordatlantiske mandater er ret selvstændige - repræsentanter for Fólkaflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Tjóðveldisflokkurin har også stemt mod.
Et særligt tilfælde er Lisbeth L. Petersen fra Sambandsflokkurin, der er tilknyttet Venstres folketingsgruppe. Ved en enkelt afstemning blev hun talt med gennem clearingen, selv om hun ikke ønskede at være en del af krigsflertallet.

De enkelte beslutningsforslag svinger mellem meget vidtrækkende og mere perifere beslutninger, og det skal naturligvis tages med i vurderingen af stemmeafgivningen.
Partiernes beslutninger viser dog stor konsekvens - det er reelt kun Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti, der stemmer mod militære løsninger.

Politikernes forklaring på den konsekvente brug af vold som politisk middel er ofte, at det er det eneste værktøj, de har til rådighed. Fulgt op af spørgsmålet, om hvad oppositionen ville have gjort i stedet - men lad os dog i stedet finde løsninger sammen.
De militære indgreb har spillet fallit. Der er ingen nemme løsninger, men fredsbevægelsen Aldrig Mere Krig ønsker at give politikerne bedre værktøj. En begrænset del af de militære budgetter kunne nemt betale forskning og udvikling af ikkevoldelige konfliktløsninger, gerne i et nordisk samarbejde mellem militær, nødhjælp og græsrødder.
Vælg freden - kontakt din folketingskandidat, og bed om hjælp til at lade det næste Folketing finde bedre muligheder for konfliktløsning.