Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Jeg synes det er tragisk, når man ...

8. august 2007 08:26
Visninger  [635 ]   Debat  [6 ]

... faktisk KAN gøre noget! Jeg skrev lidt om, hvad man kan gøre for at sikre sig, at ferien ikke bliver enden på parforholdet: Hvorfor er det lige efter ferien, det går galt

For ferie-tiden kan faktisk bruges som intensiv-terapi for det  store serviceeftersyn af parforholdet - men det kræver jo at mindst den ene i parret er opmærksom på, at nu blinker de parforholdets advarselslamper, og at det er tid til at gøre noget ved sagerne - inden det er for sent.

  • Synes du kæresten oftere og oftere er irriterende, ligegyldig eller, at det sgu var nemmere uden ham/hende?
  • Er det længe siden i har talt dybt sammen om alt, intet og universet, og følt den form for nærvær som var der hele tiden i jeres første tid sammen?
  • Er jeres sexliv tilfredsstillende ....... hvis du skal være HELT ærlig?

Hvis svaret er "Ja" til bare ét af ovenstående spørgsmål, så er det vist tid til at booke en date med hinanden i samtale-køkkenet.

Man kan med nogle ret enkle tricks sikre sig, at ferien ikke ender med at være mere benzin på bålet. Dels kunne man jo bruge perioden til at få talt om parforholdet, kærligheden, drømmene. Og få talt ud om de fejl, misforståelser, forglemmelser der har sat parforholdet under pres indtil nu.

Kodeordet er at tale sammen. Og at tale sammen om de rigtige emner. Og især at tale sammen på den rigtige måde. For på trods af samtalekøkkener, samtale-terrasser og samtale-bade-templer med 30-årige flexrente-lån, så er samtalen og nærheden stadig det ømme punkt.

Jeg tror jeg opfinder "Samtale-samtalen" (TM), får den pakket pænt ind og sælger den finansieret med 30-årige realkreditlån.

Del på Facebook
08.08-2007 | 10:21 af Groucho
Vi har desværre intet samtalekøkken eller samtalejacuzzi, men 30-årige flexlån og en samtaleterasse og et forhåbentligt 60-årigt flexsexliv. Men det lyder jo meget fornuftigt det du skriver der, Thomas.

Men da det ikke passer ind på skalaen islam-islamofacisme-højreekstremist, passer det dårligt ind i det aktuelle debatmiljø på Nyhedsavisen.
 
 
09.08-2007 | 15:39 af Ms.sugar
Hvordan holder man liv i den gnist der er i starten? Hvad skal man gøre, for at han bliver ved med at kigge dig i øjnene og sige at han aldrig bliver trær af at sige, hvor højt han elsker dig?

Ved du virkelig det, så mail mig. kiiddo1989@hotmail.com

Det er desværre ikke engang en joke. Hvis du kan fortælle mig det, ville jeg være den mest taknemmelige pige i verden.

@Groucho

kunne du ikke snart finde på noget pænt at sige om folk? Uanset hvor man kigger, er der lede kommentarer fra dig. Find dog på noget bedre at lave end at rette folks stavefejl, og irritere folk, mand!
 
 
10.08-2007 | 06:29 af traveler
Desværre frk. sukker

Med de forventninger, som du antyder, kan du ende som et skuffet menneske, for der kommer nok ingen ridder på den hvide hest og leverer dig netop den livslange trofaste kærlighed, som du påberåber dig.

Med lidt lavere forventninger ville chancerne for at blive taknemmelig være større :-)
 
10.08-2007 | 07:55 af Ms.sugar
Jamen jeg forstår bare ikke hvorfor? Hvis man kan i starten, hvorfor kan det så ikke blive ved?

Man mener det vel mere 2 år inde i forholdet som man gjorde det 2 måneder inde i forholdet?
 
 
10.08-2007 | 11:39 af Tomas Friis
den lidt hurtige forklaring er, at mens forelskelsen stadig raser, så kører vi på endorfiner og andre lykkehormoner. Det er praktisk, for biologisk set er det bla. den mekanisme, der sikrer at vi får sat noget afkom i verden.

Når så forelskelsens rus klinger af, så melder hverdagen sig, og det betyder at vi meget mere aktivt skal vælge den anden igen - og denne gang uden at være forblændet af lykkehormoner og andet "guf". Pludselig kan vi se den anden som den vedkommende ER - og ikke som det drømmebillede vi havde sat op. Den vi forelsker os i er nemlig ikke den anden part - det er vores eget drømmebillede af den anden part - med alle de egenskaber, vi går og savner. Reality-checket kan være voldsomt - især hvis den anden ligger langt fra det drømmebillede vi havde skabt.

Groft forenklet er det ikke den anden der forandrer sig - men vores eget billede af den anden, der kommer mere og mere "i sync" med virkeligheden.

Hvis afstanden ikke er større end man kan overkomme, så skal der arbejdes for forholdet og i det hele taget skal vi gøre os gøre os umage.

Vi skal hver eneste dag vælge den anden til som kæreste. Og oven i købet uden at været på forplantningsbiologiens doping.

Men ligesom så meget andet (cykelløb fx) så kan man jo træne, øve sig og fokusere - og så KAN man komme til toppen og over målstregen. Det er bare meget nemmere når man har dopet sig.
 
 
10.08-2007 | 11:44 af Tomas Friis
jeg faldt lige over et citat jeg vist havde glemt. jeg synes det summer meget godt op:

Love is a feeling, Marriage is a Contract, Relationship is (hard) work
 
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl
Tomas Friis

Coach, Mande- & Parterapeut

Jeg arbejder med mennesker, forhold, samliv og valg i den forbindelse - funderet i en dyb og kærlig interessere i både kvinde- og mandekønnet, maskulinitet og manderoller - og ikke mindst parforhold, samliv og seksualitet.

Jeg tror på, at selverkendelse, samtale og selvansvarlighed er nøglen til at få et rigt og reelt tilfredsstillende liv - med sig selv, i parforholdet, seksuelt og i forbindelse med karrieren - overalt hvor man lever sit liv.

Privat er jeg far til fire. Vi bor sammen i verdens (vist nok) ældste nulevende bofællesskab sammen med godt 30 andre familier i Nordsjælland.

Tag det første skridt - kontakt mig helt uforpligtende på

tomas@tomasfriis.dk
eller på
4031 4014 (efter 17)

Milnersvej 10, kld
3400 Hillerød

Indlæg | 4 | 2.844 | 55
Siden | 8. juni 2007 06:27
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites