Nedrykningen blev noget nær realitet for Viborg, da de grønblusede gik målamok i udekampen mod FC Nordsjælland, men tabte 5-3. Viborg har ni point op til AGF over stregen med seks kampe igen.
Hans Eklunds mandskab bragte sig ellers på sejrskurs ved at føre 2-1 efter blot ti minutter, men de rødblusede nordsjællændere er umulige at holde nede på eget græs, og på et superhug bragte Thomas Kristensen med sin anden scoring FCN foran i starten af anden halvleg.
Siden gik Viborg i opløsning på grund af nogle sløje forsvarsaktioner af Asbjørn Sennels og Dan Anton Johansen.