Helle Thorning snakker om det, Søvndal snakker om det og det samme gør Frank Aaen. Nemlig lighed. Ikke lighed for loven, men derimod økonomisk lighed. Alle disse tre politikere forsøger gang på gang at "lovliggøre" ligheden i et større og større omfang. Det kan undre når disse tre "kløgtige" politikere "selvfølgelig" god kender lighedens pris. Lighed resulterer nemlig i sidste ende fattigdom!
Danmark har en relativ høj lighed. Det betyder ikke at Danmark er specielt fattigt, da vi stadig har en klar overvægt af økonomisk frihed. Men det blandt andre de tre ovenstående ikke bemærker er, hvor mange penge den unødvendige omfordeling af midler koster samfundet. Der sker en omfordeling når skattebetalingen stiger i takt med individets indkomst. Derfor slipper dem med mindre indkomst langt billigere. De fleste med den mindste smule økonomisk viden burde kunne se, at der naturligvis med omfordelingen går en masse ressourcer tabt i form af velstand. Forskernes skøn viser faktisk, at det koster omkring 5,50kr for de højtlønnede at omfordele en ekstra krone til de lavtlønnede via general omfordeling.
Ikke alene her fejler omfordelingen/den høje skat, men også på andre enkle og vigtige områder er den ganske enkelt stærkt ødelæggende for samfund og borger. For de første medfører højere skat en lavere tilskyndelse til at uddanne og på en anden måde dygtiggøre sig. Det skyldes naturligvis højere løn i takt med uddannelsesniveau. De høje uddannelser bliver derfor i højere grad beskattet bort, og kan i sidste ende betyde mangel samfundsopbyggende stillinger. Også viljen til at påtage ansvar på de enkelte job vil falde, og igen medfører det samfundsmæssige tab fordi mere ansvar medfører højere løn og omvendt. Til sidst skaber det mindre initiativ og dynamik i et samfund, der generalt vil tilgodese alle i form af købekraftkorrigeret BNP.
Som man kunne læse i mit sidste indlæg har høj skat/omfordeling en meget negativ virkning på iværksætteri. Dette vil generalt resultere i mindre kapital til at starte firma osv. da disse stillinger beskattes meget. Derfor vil man muligvis se færre og færre iværksættere. Det vil skade staten, der tjener mange penge af dygtige forretningsfolk.
Det burde hverken være særlig svært eller kraftanstrengende for disse tre politikere at indse, hvordan lighed ødelægger et samfund i sådan et omfang, at det går udover vores levevis. Det burde heller ikke være svært at forstå, at ulighed ikke gør et samfund fattigere, hvis omfordelingen kun rammer dem, der ikke kan klare sig selv.
Ulighed vil ligefrem medføre mere dynamik og mere initiativ, som selv de fattige nyder godt af.
Som en klog mand engang sagde det:
"Det er helt på sin plads, at staten omfordeler til de borgere, som ikke kan forsøge sig selv selv, men der er INGEN overbevisende moralske argumenter for, at staten skal øge den økonomiske lighed mellem alle borgerne i samfundet. Højtlønnede personer modtager ikke deres indkomst på bekostning af andre. Tværtimod får de en høj løn, fordi de skaber meget værdi for deres arbejdsplads, og dermed for det samfund vi lever i."