Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
DOBBELT STATSBORGERSKAB I FOLKETINGET I DAG
19. februar 2009 09:58
 [1795 ]    [6 ]   Anbefal

Giv nu danskerne samme rettigheder...

I dag - den 19. februar 2009 - har danske politikere en historisk chance for at give danskere samme rettigheder som over 90% af EU's befolkning allerede har – nemlig retten til dobbelt statsborgerskab!
 
Danskere i udlandet og udlændinge i Danmark ønsker at ligestilles med borgerne i de lande Danmark sammenligner sig med og samarbejder med.

”I stedet for at føre en kamp mod dobbelt statsborgerskab, der ikke kan vindes, bør kræfterne sættes ind på at gennemføre en fornuftig regulering af forholdene i forbindelse med dobbelt statsborgerskab” konkluderer Danmarks førende ekspert i statsborgerskab Eva Ersbøll (jurist og seniorforsker ved ”Institut for Menneskerettigheder”) i en dugfrisk rapport om ”Dobbelt statsborgerskab fra en international synsvinkel”.

Rapporten er skrevet af kampagnen for dobbelt statsborgerskab – www.statsborger.dk, hvor den kan downloades, og rapporten er blevet tilsendt danske politikere og beslutningstagere.

Rapporten dokumenterer en klar tendens til at europæiske lande i stadig større omfang vælger at tillade deres borgere at bibeholde det oprindelige statsborgerskab, når borgeren ansøger om og opnår sit bopælslands statsborgerskab. Lande som USA, Canada og Australien har i årtier tilladt dobbelt statsborgerskab.

Den manglende mulighed for dobbelt statsborgerskab forhindrer danskeren i udlandet og udlændingen i Danmark i at opnå fulde borgerrettigheder og dermed i at kunne integreres 100% i bopælslandet.

Danskeren i udlandet ønsker stemmeret i sit bopælsland.
Danskeren i udlandet ønsker også sikkerhed til at leve, hvor han/hun er,
og ikke som i dag være underlagt et lands til enhver tid gældende – og ikke-statiske! – lovgivning angående indvandring.
Behøver jeg at minde om, at indvandrerlove også i Europa ikke lempes i disse år, men netop strammes - også til kanten af det lovlige!

Over 90% af EUs borgere har i dag disse rettigheder, som en gruppe danske borgere i udlandet og en gruppe danske borgere af udenlandsk herkomst i Danmark ikke har.
 
Da Danmark – naturligvis – tillader dobbelt statsborgerskab for børn med forældre af forskellig nationalitet og i dag også for over 40% nydanskere, hersker der i Danmark en udemokratisk dobbeltilstand på området.

Man fristes til at mene, at dobbelt statsborgerskab i dag KUN er udelukket for de voksne oprindelige danskere, der bor i udlandet men har et dybt ønske om at bevare deres ”ret til at være født” i Danmark.

Rapporten dokumenterer, at Danmark er sakket bagud i spørgsmålet om dobbelt statsborgerskab i forhold til både regeringens egne visioner i ”Globaliseringsrapporten” fra 2006 samt i forhold til det store flertal af EU-lande.

De Radikale støtter forslaget, S, Enhedslisten og SF er  - som det så smukt og uforpligtende udtrykkes - overvejende positive.
DF kalder os bigamister (sic!).
V og K vil stemme nej i dag - selv om der i begge disse partier er en stadig større andel politikere, der godt kan se, at danskere i udlandet og udlændinge i Danmark bør ligestilles.

V og K anfører blandt andet terror-truslen som et kardinal-punkt for deres modstand.
At dobbelt statsborgerkab skulle anspore til terror er ikke påvist nogle steder - og V og K kan vel næppe mene, at terror eller anden kriminalitet bør bekæmpes med indfødsretsloven i hånden.

Der mangler heller ikke erfaringer på området - f.eks. melder hverken Sverige eller Finland om nævneværdige problemer med det dobbelte statsborgerskab, som begge lande tillod for få år siden.

V og K kan næppe heller i længden forsvare, at hypotetiske terrortrusler fra ganske få mennesker retfærdiggør at en meget større gruppe mennesker i dag er frataget grundlæggende borgerrettigheder, retssikerhed og stemmeret.

Der er ikke flere undskyldninger for at tvivle og sige nej - nu er det bare om at komme i gang med at lave en lov, der omsider giver danskere i udlandet og udlændinge i Danmar deres liv tilbage.

Venlige hilsner,
Charlotte Sylvestersen - talskvinde for www.statsborger.dk

Send til
Debat  6
Anbefal
For at kommentere et blogindlæg skal du være logget ind. Har du ikke en bruger kan du oprette en her.
19.02-2009 | 13:30 af Lars Nunnegaard
Hvad med at betale skat i Danmark først!
 
19.02-2009 | 13:32 af leon lerche
Hvordan med Færderlands-kærligheden, hilsen fra. Leon, som er til et statsbogreskab.
 
19.02-2009 | 13:43 af Lars Nunnegaard
Den fædrelandskærlighed opstår først tredive år efter, når man har brug for hjemmehjælp!
 
20.02-2009 | 12:37 af charlotte sylvestersen
Kære Nunn,
borgerrettigheder tildeles heldigvis ikke efter en vurdering af selvangivelsen.

Over 90% af Europas befolkning har ret til dobbelt statsborgerskab - hvorfor ønsker du, danskere fortsat skal stilles dårligere...?

Har man boet ude i tredve år, Leon - så flytter man næppe sit liv pga den danske hjemmehjælp - det er et lidt tyndt argument. - Og vist da også efterhånden en "tynd" service.
I mit andet hjemland passer familien på deres gamle... - jeg kan hilse og sige, at det giver en noget "bedre" service og er meget værdsat af de ældre medborgere :-)

Og blot lige for endnu en gang at understrege det: - dobbelt statsborgerskab handler slet ikke om økonomi - det handler om rettigheder og retssikkerhed!

Kære Leon,
man kan også holde af sine to børn...eller mener, du "kærlighed" er noget, der skal sættes antal på....
Jeg tager hjem og besøger min mor i Danmark - og derfra tager jeg hjem til Milano. Det er en berigelse at føle sig hjemme i to lande. Ja, det kan måske være svært at forstå, når man ikke har prøvet det. Men tro du roligt på det - vi er rigtigt mange, der netop har erfaringerne :-)

Dobbelte hilsner,
Charlotte - dansk og italiensk i Milano.

PS: Ja, jeg ved godt, forslagene ikke blev vedtaget i Folketinget i går - men dagens gode nyheder er, at Venstre nu åbent siger, de IKKE er imod dobbelt statsborgerskab, og at en grundig redegørelse ER på vej - dobbelt statsborgerskab eksisterer, er kommet for at bliver - og BLIVER også en realitet for Danmark - det glæder vi os over og til :-)
 
20.02-2009 | 12:44 af Lars Nunnegaard
Sylle
Enig i ast selvangivelsen inge betydning bør få. Men når danskere bosætter sig i et andet land og får statsborgerskab der, må det være et bevidst fravalg af Danmark, og det er ok, for mig, men at ride to heste samtidig forekommer mig at gå med livrem og seler.
Men OK , hvisdet bliver vedtaget. Men jeg der bor og altid har boet i Danmark kan ikke få dobbelt statsborgerskab, fint med mig.
Men hvis bor 40 år i udlandet med andet statsborgerskab har man ikke bidraget til dette samfund i de år.
Men lad mig tygge på det endnu engang. Jeg er ikke så skråsikker længere.
 
20.02-2009 | 13:03 af charlotte sylvestersen
Kære Nunne,
hvis du ikke er så sråsikker længere - så er vi i gang med en dialog :-)

Vi er RIGTIG mange herude, der bidrager til Danmark. I al ubeskedenhed - man bliver lidt udansk ubeskeden af at bo uden for DK indrømmer jeg - så er jeg med i en gruppe af danske erhvervsfolk, der netop mødes for at promovere Danmark, danske virksomheder og danske produkter.

Min gode ven Steen importerer f.eks. dansk fisk for over 100 mill.d.kr. om året fra Danmark til Italien - bare for at nævne én...

Derudover skriver jeg webmagasinet www.italy,dk, som forhåbentlig er med til at skabe kulturudveksling, og også er en portal, hvor danske rejsebureauer og feriehusudlejere faktis står i kø for at annoncere. Jeg har også arbejdet med direkte at promovere Danmark for Danmarks Turistråd - og ja, jeg betaler faktisk også skat i Danmar for opgaver løst for danske virksomheder.

I regeringens Globaliseringsrapport fra 2006 nævnes og påskønnes udedanskernes indsat for at udbrede kendskabet til DK og for at fremme danske interessere fra kultur til økonomi - så jo, også efter 20-30-40 år kan man bestemt - og vi gør det hver dag - bidrage til vort oprindelsesland.

Vi gør det med glæde - vi vil gøre det med endnu større glæde, hvis vi fik samme rettigheder som "de andre" har :-)

Vi har ikke fravalgt Danmark - vi har blot tilvalgt et andet land også!
Hej
Charlotte
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl