Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Glødende kulturudveksling

23. juni 2008 17:44
Visninger  [365 ]   Debat  [0 ]

Keramikeren Jørgen Hansen har skabt et blivende værk i Århusforstaden Herredsvang

Herredsvang i det nordvestlige Århus er præget af et multikulturelt miljø. Allerede ved ankomsten til bydelen under opbygningen af dét, der i løbet af nogle få dage skal blive til en glødende brændingsskulptur, oplevede man denne mangfoldighed af kulturer og sproglige nuancer.

 

Rundt i verden

På dét tidspunkt var skulpturen endnu ikke afdækket af brændhæmmende, keramiske måtter og man var stadig i stand til at få en fornemmelse af, hvordan skulpturen ville tage sig ud i sin endelige form.

 

Jørgen Hansen har foretaget et stort antal af disse brændingsskulpturer rundt i verden; men denne skal, i modsætning til de tidligere, placeres i Kulturhuset i Herredsvang. De tidligere er blot efterladt på stedet til forfald. Alene af dén grund er opgaven for Hansen og hans stab af hjælpere anderledes end tidligere. Således er denne udgave placeret på et solidt stålfundament, som gør den flytbar.

 

Magien

Det afgørende øjeblik i en sådan proces er, når Hansen og hans hjælpere fjerner polstringen omkring den glødende form. Det foregår, når brændingen har nået en temperatur på et godt stykke over de 1100°. Allerede ved ankomsten til området lørdag aften, den 21. juni, har publikum indtaget arealet omkring Kulturhuset og en næsten spændt atmosfære breder sig.

 

I samme øjeblik polstringen fjernes opstår et øjeblik af magi. Alle klapper og jubler, som gælder det selveste integreringen af folkeslag. Her synes alt at gå i stå, mens man kigger ind i den glødende form, der muligvis kunne give associationer til en brændende by.

 

Flere nationaliteter

Beboerne i området har i dagene op til begivenheden ivrigt fulgt arbejdet og spurgt ind til metode og mål. Der har foregået en næsten kærlig dialog mellem beboere og kunstner samt dennes hjælpere, som også er sammensat i en lige balance mellem køn og nationalitet. Helt fra New Zealand er der således hentet assistance.

 

En af hjælperne, en ung pige med tyrkisk baggrund holdt under seancen en stærkt rørende tale, der udtrykte, hvor stor en betydning denne oplevelse har haft for hende og samtidigt bekræftet hende i, at dét valg hun havde taget ved at satse på billedkunsten i sit fremtidige liv, har været det helt rigtige.

 

Jørgen Hansen er født i 1945 og uddannet på keramiske værksteder i Frankrig, England og Canada i perioden 1965-72. Jørgen Hansen har blandt andet undervist på Designskolen i Kolding og på Århus Kunstakademi.

Del på Facebook
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl
Lars S
Billedkunsten fylder det hele, sammen med litteraturen og musikken samt denne computer, som jeg ved meget lidt om
Indlæg | 30 | 19.635 | 17
Siden | 12. marts 2007 14:02
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites