"Sommer søndag - nationen holder fri", sang C.V. Jørgensen den gang. I et senere vers lå "nationen lig". Det er ikke sommer - kun forår; men den globale overophedning har gjort sommer til et anliggende, der også kan være relevant i begyndelsen af maj.

Overophedningen har ligeledes ramt provinsbyens stille og rolige villakvarter. Således i morges gik håndværkerne i gang henne i nr. 8. Jeg bor i nr. 12 og kan således sagtens høre når vinkelsliberne og trykluftværktøjet bliver igangsat i en ombygning, der nu har stået på et års tid. Det tager jo tid, når man har begrænset sin arbejdsfrekvens til weekenden.

Dårligt når håndværkerne at gå til middag inden genboen, der er ved at lægge fliser, går i krig med sit støvende og larmende aggregat. OK! Tingene skal jo ordnes. Der er ombygninger i gang over hele linjen. Hvis ikke, er der nybygninger. Der er flow i samfundet. Nabolaget ligner efterhånden snart en kvalificeret reklame for et velassorteret byggemarked.

Der falder ro over foretagendet hen over middag. Dvs. indtil naboen resten af dagen skal demonstrere sønnikes nyeste legetøj - en firehjulet knallert, som han ivrigt kører rundt med på små 75 kvdm. græsplæne under stor jubel og tumult. Dette køretøj er også i besiddelse af et dyt-horn. Et dythorn til en båtnakke. Bemærk Dem poesien, mine Damer og Herrer.

Nååårh, ja! Så kan jeg jo lige så godt få klippet min græsplæne med min osende og støjende plæneklipper. Startsnoren springer... *suk* Jeg må prøve at skaffe en ny i morgen. Da er der mandag - og så indfinder roen sig atter i det provinsielle villakvarter. Med mindre der kommer et sjak og graver vejen op...? Man kan aldrig vide!