Han var kendt som den kække og hurtigsnakkende DR-vært på 'Rene ord for pengene' og 'Rabatten'.
Men så en dag i 2005 brød det hele sammen for Henrik Dahl. Han blev fyret efter et raserianfald på redaktionen og fik kort efter diagnosen maniodepressiv.
I dag har den 44-årige far til tre igen fået styr på sin sygdom, skriver Her & Nu.
- Jeg får noget medicin, der holder min sygdom nede. Sådan bliver det ved med at være resten af mit liv. Jeg kommer til at være afhængig af medicinen resten af mine dage. Til gengæld kan jeg med glæde sige, at jeg er helt stabiliseret, men det har selvfølgelig været hårdt for familien, siger Henrik Dahl.
Henrik Dahl lever nu af at sælge kopimaskiner og lave rekelamefilm. Og han elsker det.
- Man skal aldrig sige aldrig, men lige nu kan jeg ikke se mig selv tilbage på skærmen. Jeg er glad for at sælge kopimaskiner. Det er lige mig at køre rundt og sælge, selv om jeg nok var lidt betænkelig i starten, siger han til Her & Nu.