Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Ved de noget, jeg ikke ved??

15. februar 2007 18:39
Visninger  [577 ]   Debat  [0 ]

Man kender ansigtsudtrykket hos en lille dreng, der lige har bøjet forskærmen på fars Cortina med sin trehjulede cykel. Sådan en fyr er jeg trods alt i stand til at afkode, når han står der med skrabende fødder og snotnæsen i jorden.

Se, jeg er til gengæld helt lost, når det kommer til landets socialchefer.

Efter TV 2 viste filmen ’Er du åndssvag?’ myldrer de nu ud af deres kontorer for at sidde på landsdækkende TV og kræve mere kontrol med deres egne medarbejdere.

Hmm.

Hvorfor nu egentlig det?

Lad mig lige slå fast, at det, man så fra den institution, var helt hen i vejret, men hvad er det, de har set i det program ud over, at der i Nyborg er en institution med ringe medarbejdere?

Programmet dokumenterede ikke, at det sker andre steder.

Programmet dokumenterede ikke hvorfor, de ansatte opførte sig, som de gjorde.

Programmet dokumenterede sådan set kun, at der på én afdeling af en institution i Nyborg er sket en god håndfuld psykiske overgreb i løbet af tre måneder.

Det er oplagt, at politikerne bliver nødt til at være forfærdede. Det vil se noget skidt ud for en minister at sige: ”Det var da lige godt nogle latterlige ansatte, men det er Region Syddanmarks problem – ikke mit”. Politikere er nødt til at gå amok og lave redegørelser og alt muligt.

Men de her socialchefer skræmmer mig lidt.

Hvad er det, de ved i dag, som de ikke vidste før udsendelsen?

De må da have hørt fra de der eksperter, som nu siger, at udsendelsen tegner et typisk billede af dagens Danmark.

Nu sidder de så der i mit tv og siger, at deres medarbejdere er så upålidelige, at de skal overvåges-og-jeg-ved-ikke-hvad.

Kom nu socialchefer: Hvad er det I ved? 

 

Del på Facebook
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl
Sune Bové Christensen

Praktikant Morgenavisen Jyllands-Posten 1999-2000

Uddannet Danmarks Journalisthøjskole 2001

Politisk reporter 4S - 2001

Åbner metroXpress i Århus - 2002

Reporter metroXpress, København - 2005

Politisk reporter Nyhedsavisen - 2006 -

Indlæg | 2 | 1.570 | 0
Siden | 4. oktober 2006 13:47
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites