Kustoderne udøver partiskadelig virksomhed!
For cirka 30 år siden skrev en, dengang ung og meget ambitiøs socialdemokratisk kvinde hendes kaffeklubber og lakajer, at Socialdemokratiets MF’ere stort set kun bestod af ældre støvede kustoder, implicit at de skadede partiet og unge nye kræfter burde komme til.
Ganske muntert for en ikke socialdemokrat at se og notere, at denne nu lidt ”ældre” ”kustode” Overborgmester Ritt Bjerregaard sammen med andre støvede kustoder af samme skuffe som Mogens Lykketoft, Svend Auken samt ”wannabe politikeren”, ”det talende vandfald” Mette Frederiksen bl.a. via deres Røde Skole forsøger at torpedere Helle Thorning Schmidt og hendes hold af forholdsvis yngre generationer.
Formentlig for at få betonblokken frem igen, og overgå SF og Enhedslisten i ”Social-kammeratlig”
Socialisme, problemet er at disse samme kustoder rent faktisk forærer regeringsmagten til den nuværende regering eller Lars Løkke Rasmussen.
Ritt Bjerregaard og hendes lakajer i dag føre bl.a. landspolitikken frem, så medierne ikke koncentrerer sig for meget om hendes ”fallit” som overborgmester, hvor indfrielse af valgløfter er ren ”utopi” der gælder før valget – bagefter er Fruen bedøvende ligeglad. Ud af sine 5000 lejeboliger til kr. 5000 mdl, er vis 12 næsten færdige. Københavnerne bør ved næste valg smide Socialdemokratiet samt hele venstrefløjen på Københavns Rådhus porten, specielt når bl.a. henses til alle skandalerne omkring Mikkel Warming og hans forsøg på at indføre Ceaucescu tilstande i socialpolitikken i København. Overborgmesteren kan ikke frasige sit et medansvar herfor.
Tilbage til Ritt’s hof af lakajer der før i tiden bl.a. var Karl Hjortnæs og Helle degn m.fl. er det vel i dag
Mette Frederiksen og Anne Vang etc, blot synd at det ikke er gået op for lakajerne at det hele går ud på at promovere Ritt Bjerregaard som Socialdemokratiets modstykke til ”Den kære leder Kim Jong Il” må hun vel betragte sig selv i Danmark som ”Den geniale socialdemokrat”.
Før Socialdemokratiet slipper af med kustoder og betonfløjen,, kommer Helle Thorning Schmidt ikke til at udtale ”jeg slog” AFR eller Lars Løkke, men nærmere Kustoderne forærede regeringsmagten til de borgerlige partier. Og tak for det.
Alene Den Røde Skole skattepolitik på ejerboliger, transportfradrag etc etc, sender Socialdemokrater med ville, vovse og Volvo lige i armene på ikke socialister.
Allerede nu kan Helle Thorning Schmidt påstå på skrift og i tale inden et valg at et ”skattestop” på boliger, kørselsfradrag m.fl. som i Den Røde Skole ikke gælder Socialdemokratiet.
En meget stor del af socialdemokraterne vil stemme borgerligt, ud fra devisen med Ritts lejeboliger samt, ”better safe than sorry”.