Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Retsstatens opløsning

14. februar 2008 12:51
Visninger  [420 ]   Debat  [10 ]

Den nyeste sag fra PET er endt i, at to personer af tunesisk oprindelse og med bopæl her i landet står til udvisning og har fået dette stemplet i deres pas. Så når de to gentlemen rejser rundt i verden kan udenlandske politi og efterretningsmyndigheder se, at de er ”til fare for staten”. Det interessante i en juridisk sammenhæng er, at det ikke er domstolene der har været inde, at dømme/vurdere.

 

En person med dansk statsborgerskab, men af udenlandsk oprindelse, har været anholdt sammen med de to øvrige i den pågældende sag. Men er efter en såkaldt politiafbørstning sat på fri fod: vist nok uden nogen sigtelser. Det forhold, at PET og justitsministeriet, suverænt, kan agere både politi, anklager og dommer i samme sag er mildest talt noget der minder om retsstatens afvikling. Forholdet er nemlig det, at samfundet, eller domstolene som kontrollerende instans overfor

politimyndigheden, slet ikke har vurderet om de pågældende personer reelt er ”til fare for den danske stat”.  I en retsstat er man jo ellers uskyldig til det modsatte er bevist.

 

En tanke kan også være, at de to personer er ”ønsket af CIA” og derfor slet ikke ender i Tunesien, men på Guantanamo-basen som ”fjendtlige kombattanter”. Det er DK der adlyder USA’s ønske om, at få fat i de to. DK retter jo altid ind når USA kalder. De seneste ugers medieomtale af CIA flyvningerne med mellemlanding på Grønland vidner herom.

 

Det pågældende forhold med udvisningen er rettelig kritiseret fra forskelligt hold. For hvis PET, suverænt, fremover, på baggrund af såkaldt ”antiterrorlovgivning”, skamrider lovgivningen så er det samtidigt et carte blanche til politistaten. VK regeringens bidske juridiske blodhund, Dansk Folkeparti, sanktionerer og støtter PET i sagen. Og i stort set alt hvad PET foretager sig. Næste nøk er, at PET udviser personer af anden nationalitetsbaggrund og etnicitet, men med DK statsborgerskab. De er jo ”til fare for staten”.  Men kan også frygte, at der oprettes særlige interneringslejre til både personer af anden nationalitet og dansk nationalitet mv., men som der ikke lige er et land de kan udvises til.

 

Med andre ord: man anholder personer der kan tilbageholdes på ubestemt tid. Det historiske udtryk for den slags er ”Schützhaft”, det vil sige man kommer i en slags ”bekyttelsesarrest”. Dvs. det er samfundet der skal ”beskyttes”. Krav om, at PET, politiet mv., skal dokumentere deres anklager med beviser etc. nægtes da man henviser til, at dette vil kunne afsløre PET’s arbejdsmetoder etc. Og så har V, K og O nået deres mål: den autoritære danske politistat. Og det er jo set før: diktaturstaten er indført ved hjælp af demokratiet. Bare spørg syd for grænsen.

 

Og hvordan har dette kunnet lade sig gøre i et land hvor ungdommen for en håndfuld årtier siden aktivt bekæmpede nazismen? Jo, hvis man hjernevasker en befolkning med skattelettelser, materialistisk egoisme, ejerboligspekulation, racisme og fremmedfrygt og hjernedød medieunderholdning, så kan alt åbenbart lade sig gøre.

 

PS Hvis man gerne vil se hvad der venter os danskere kan man følge dette link:

http://www.stiftung-bg.de/gums/de/index.htm

Del på Facebook
14.02-2008 | 13:28 af Karin Bennedsen
Venstres Ungdom kalder det slyngelstatsmetoder.

”Vi har ingen sympati for personer, der tilsyneladende vil begå mord på mennesker, som i ytringsfrihedens navn har sat en debat i gang. Men de har, som alle andre i et demokrati, ret til at forsvare sig selv og vide hvad de præcist er anklaget for,” siger VU’s formand, Thomas Banke.

”Saddam Hussein og de værste af verdens forbrydere har fået en rettergang. At vi så ikke engang kan give de to tunesere én er dybt kritisabel. Det minder mere om noget der snarere hører til i en slyngelstat end et demokrati,” uddyber Thomas Banke til jp.dk.

http://jp.dk/indland/indland_politik/article1266015.ece
 
14.02-2008 | 13:28 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
14.02-2008 | 14:19 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
14.02-2008 | 14:37 af Karin Bennedsen
@Johnsen

Vil du dermed sige, at hver gang nogen planlægger et mord, så bliver demokratiet sat ud af kraft?

Den bliver du vist nødt til at forklare lidt nærmere. Jeg kan i hvert fald ikke se sammenhængen.
 
14.02-2008 | 14:58 af Lars Nunnegaard
Det er i alle fald tankevækkende, at vi i vor angst har sat rets og frihedsprincipper ud af kraft. Dermed har terroristerne sejret.
 
 
14.02-2008 | 14:59 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
14.02-2008 | 15:02 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
14.02-2008 | 15:03 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
14.02-2008 | 15:17 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
14.02-2008 | 15:27 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl
Indlæg | 40 | 19.171 | 21
Siden | 25. januar 2008 15:47
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites