Siden VK regeringens tiltræden i 2001 har der været fri jagt på alle med viden og indsigt. Startskudet lød i Statsministerens første nytårstale med angrebet på smagsdommere og antydningen af, at enhver var en større ekspert end alle æggehovederne. Denne indstilling har været central i den såkaldte værdikamp, og DF med Pia Kjærsgaard i front har dyrket middelmådigheden, appelleret til irrationel frygt først og fremmest for 'fremmede' i en stadig mere skinger tone og taget patent på at udtale sig på 'danskernes' vegne. Som vores helt egen repræsentant for Joe Sixpack, ham vi lærte at kende i den amerikanske valgkamp som prototypen på den ikke alt for højt uddannede, der i spindoktorernes drejebog kun kan forstå simple budskaber.
Vores helt eget svar på Sarah Palin, Lene Espersen, har længe prøvet at gøre Pia Kjærsgaard rangen stridig som landets nultolerance hockey mom nummer et. Hun gjorde sit indtog som partileder på stort set samme måde som sit amerikanske modstykke: stor pressemedvind, frisk pust der skulle bringe nyt liv i et parti præget af for mange år med Mr Ten Percent. Og hun fortsætter helt som Palin med negative kampagner. Selvom hun ikke kan siges at være slyngveninde med Pia Kjærsgaard, istemmer hun alligevel appellen til Danmarks Joe Sixpacks.
Men hvem er denne danske udgave af Joe Sixpack egentlig? Hvem har lyst til at være den laveste fællesnævner, som specielt disse to partiledere taler ned til? Hvem vil indrømme, at de hopper på VKO's spin og ikke har gennemskuet, at de tre partier er godt i gang med at demontere velfærdstaten?
Er tiden ikke kommet til, at vi gør som amerikanerne og siger fra? Skal vi ikke nu forlange, at vores politikere har respekt for os og anerkender, at vi kan tænke selv? Skal vi ikke forlange et opgør med middelmådigheden - også blandt politikerne - og kræve, at de viser, at de har forstand på det, de foretager sig i stedet for at dyrke uvidenhed og talentløshed?
Jeg gider ikke politikere, der tror, jeg falder for deres stunts. Jeg gider ikke at finde mig i en regering, der prøver at bilde os ind, at vi kan købe hele verden, mens skolerne forfalder, ventelisterne til hospitalerne forlænges, politiet ter sig som det passer dem, færre unge får en ungdomsuddannelse, den frie forskning er nærmest afskaffet, landets anseelse er i frit fald og jeg kunne blive ved. Jeg vil have kompetente folk til at lede mit land, jeg vil have folketingspolitikere der spørger om råd hos folk med forstand på tingene, jeg vil ikke have hovsa-lovgivning, og jeg vil ikke have Guantanamolejre på dansk grund.
Så jeg er i hvert fald ikke Joe (eller Jill) Sixpack! Nogen andre, der melder sig?