Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Hellere blind end fed?

22. februar 2007 18:46
Visninger  [1804 ]   Debat  [5 ]

Jeg havde hørt om det, men troede det ikke helt: tyngdekraftens indvirkning på kroppen er noget anderledes, når man først har været gravid. For nogle af os i hvert fald. (jaja, Angelina Jolie lignede en million tre dage efter fødslen, men hun tæller altså ikke!)

Og der er også noget med, at nogle af de der såkaldte ammedepoter - de er ikke ammedepoter, men bare depoter. Altså dansehåndtag og en blivende "donut" omkring navlen - hvis nogle skulle være i tvivl.

Nå, men til sagen: på grund af blivende depoter og ændret tyngdekraft har jeg udviklet en stor fascination over for sukkerfrit slik. I sig selv er det jo nærmest en selvmodsigelse: slik... sukkerfrit. No-can-do.

Men jo, man kan såmænd få både pletskud, vingummibamser, gajoler og ikke mindst Werthers Echte ("Ih tak, farfar")  uden sukker. Så dem hælder jeg gladeligt i mig - indtil den dag en kollega spørger mig, om de så bare er "proppet med alle de her sundhedsskadelige sødestoffer".

Æh... ja. Det er de jo nok, tænker jeg og erindrer en gang, man talte om synstab, humør- og appetitforstyrrelser samt ikke mindst hjernesvulster i forbindelse med at drikke Cola Light på grund af aspartam.
Ligeledes var sucralose mistænkt for at får skjoldbruskirtlen til at hæve, og saccharin mistænkt (og er det vist stadig?) for at give kræft...

Et hurtigt check på pakken sikrer, at ingen af delene befinder sig i dagens sukkerfri skrivebordsslik. Kun en del xylitol og maltitol (ved så ikke, hvad der var i alt det andet, jeg har spist).

En søgning på effekterne af maltitol ser ud til, at stoffet er relativt tilforladeligt. Dog er det kendt for at forårsage en del prutten, hvis man indtager "større mængder". Hvor meget det så end er.
Og så står der i øvrigt meget beskrivende, at: "Those with extreme anal leakage problems should make sure not to consume maltitol".

Den sidste betegnelse (undskyld intimiteten) passer heldigvis ikke på mig, vil jeg gerne lige slå fast.

Lidt mere søgning på sødemidler viser at E950 Acesulfamkalium, E952 Cyclaminsyre, E952 Calciumcyclamat, 952 Natriumcyclamat og E954 Saccharin er noget skidt. Kræft og andre grimme sager.

I dag har jeg så igen gumlet løs på mine sukkerfri Pletskud. Dog har min kollegas bemærkning sat en ny tanke i hovedet... er det overhovedet værd at hælde skidtet i hovedet? Det ER jo sikkert ikke så særlig sundt, selvom der ikke altid er "beviste sundhedsskadelige effekter"

Skal man lade tvivlen komme slikket eller mig til gode? Vil jeg virkelig hellere være blind og/eller syg end fed?

Del på Facebook
22.02-2007 | 19:51 af Rumleskaft
Helst slank og fyldt med lidt tilsætningsstoffer, tak. Er der ikke også noget med, at Xylitol faktisk er godt for tænder, at det er bakteriedræbende?
 
23.02-2007 | 04:22 af Danny Hedegaard
Beholder du ikke bare den her blog, ændrer lidt i stamoplysningerne og fortsætter i samme gode stil, også efter at du har skiftet job?

Det håber jeg at du gør:-) Du har et stort stampublikum som du meget gerne må fortsætte med at fornøje.

Din humor er i en klasse for sig, og en af de sjældent personlige der kun vanskeligt kan sammenlignes med nogen andres.

Er næsten sikker på at det var dig der tilføjede mit link til familien Færge til oversigten over vintervejrets trafikinformationssider ?

Få overblik over trafiksituationen

http://avisen.dk/overblik-trafiksituationen-220207.aspx

Der blev jeg sgu lidt stolt og overrasket;-)

Nettet er fuld af gode links til entusiasters hjemmesider, der fortjener at langt flere kender dem end tilfældet ofte er?

Jeg vil benytte oplevelsen til at formidle kendskabet til nogle flere links, der formentlig kun er lidet kendt udenfor en snævrere kreds, men mon ikke langt flere kunne få glæde af at kende dem?

In - Line

http://www.rulleskojte.dk/

Ruter til egne rulleskøjteture.

Løbeturen.dk

http://www.kolbek.dk/loebeturen/

Brug Løbeturen.dk til at opmåle ruter til egne løbeture.

Findvej.dk

http://www.findvej.dk/

Findvej.dk, kan hjælpe dig foran skærmen, inden du tager hjemmefra, som sad du i bilen, og skulle bruge din GPS.

Projekt R lyeh

http://rlyeh.trc.dk/

Hjemmeside, hvor interesserede  kan hente scenarier til egne rollespil.

Madpakke.net

Formålet er at guide hjælpeløse forældre til at lave en sund og nem madpakke til deres børn.

Sukkerfrieopskrifter.dk

Her på siden kan du finde opskrifter på mad uden sukker, og med lavt fedtindhold.

Ann Larsen

http://home.worldonline.dk/isl32258/

Om bolchekogning, opskrifter samt billeder af lagkager.

Thomas Thai køkken

http://home6.inet.tele.dk/tsr/

Thomas Thai køkken - en webside om eksotisk mad .

Indisk Madlavning

Denne hjemmeside er helt og aldeles tilegnet det indiske og pakistanske køkken.

http://home19.inet.tele.dk/indisk/

JunkFoodGuide

http://www.junkfoodguide.dk/web/junkfood.nsf

Kæmpe guide til de bedste og værste junkfood templer i landet!

Anmeldelser og karakterer gives med en lidenskab og et engagement som gjaldt det det højere gastronomiske skoleridt, hvilken det på sin vis også gør for disse entusiastiske tilhængere af junkfoodgenren;-)

Chiliens kulinariske verden

http://www.chilijohn.com/

For elskere af stærk chili mad

Ove Andreasens Modelskibe

http://lara.dk/oa_modelskibe/

Hensigten med denne hjemmeside er at vise og fortælle om nogle af mine arbejder gennem et langt modelbyggerliv .

Tog og jernbaner

http://home6.inet.tele.dk/troeholm/

Alt for fans af damp, jernbaner, tog og historien om samme .

Ja, det var en noget blandet landhandel fra min søgning rundt i nettets ydre hjørner, som også linket til Familien Færges hjemmeside om danske færgeruter, var et resultat af:-)

Venlig hilsen

Danny Hedegaard
 
 
23.02-2007 | 09:28 af Stine Bjerre Herdel
Hej Danny

Tak for ros!

Jo, det var mig, der tilføjede dit link. Og tak for de andre også - dem vil jeg nu nok mere anvende privat. Fantastiske links kan man altid bruge.

Jo, jeg har snakket med min chef om at beholde bloggen og så bare blogge som "civilperson". Nu får vi se, hvor meget tid, jeg får på det nye job.

Jeg har haft lidt mere tid end sædvanligt herinde på det seneste, så jeg har kunnet blogge lidt oftere. Ved dog ikke, om jeg kan holde tempoet oppe. Men vil forsøge :-)

venlig hilsen

Stine
 
 
26.02-2007 | 14:45 af Stine Bjerre Herdel
Åh nej! Så har jeg ædt alt det skidt til ingen verdens nytte??

Men på mine Pletskud står der, at der er 20% færre kalorier, ligesom jeg da også har læst om de der sødemidler indeholder lidt færre kalorier, ligesom de ikke påvirker kroppens insulinniveau så meget som sukker (og jeg har et helt vanvittigt blodsukker).
 
 
26.02-2007 | 16:08 af Stine Bjerre Herdel
En venlig læser har sendt mig dette link til en opklarende artikel:

http://www.altomkost.dk/madtildig/Goderaad/Diabetes/Vaerd_at_vide/forside.htm

Tak, Conny!
 
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl
Stine Bjerre Herdel

CV

Tidligere:
Ritzaus Bureau, Yahoo Nordic, Forskerparken CAT, freelance JP, Berlingske Busines, Nyhedsredaktør, Avisen.dk

NU: journalist og rådgiver, Kontrabande

Indlæg | 20 | 29.283 | 127
Siden | 4. oktober 2006 10:10
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites