Da jeg var 13-16 år gammel, havde en eller anden i modeverdenen med overordentlig med humoristisk sans besluttet, at både ballonnederdelen, hængerøvsbukserne, de prikkede seler, neonfarver og gamacherne på samme tid var skingrende smart og moderne. Og jeg må indrømme, at jeg ikke tog det så tungt den gang. Jeg så reerlig ud alligevel ligesom de fleste andre i 80’erne.

Men lige som man troede, at 80’ernes modefænomener var godt og grundig glemt og fortrængt, så kommer de stille og roligt tilbage igen. Jeg har set både selerne, neonfarverne og ballonnederdelen for gang ske nylig, og tjah, det er da også OK. De elementer har alle en vis form for charme. Men hvad der til gengæld desillusionerer mig totalt er gamachernes genkomst.

Det er i orden at lave fejl. For det var, hvad gamacherne var. Erindrer mig selv komme i skole iført grønblomstrede gamacher stramt udspændt over mine små tykke lægge. Et mildest talt nedslående syn – også fordi gamacher får ens fødder til at se større ud. Og jeg har altså aldrig været nogen askepot.

Men ak – at se andre piger/kvinder gentager den fejl, det smerter… stakkels gymnasiepiger iført grånistrede gamacher... der bare ikke ved, at de en dag vil mindes dette med gru og tænke "hvorfor stoppede I mig ikke??"

For der er ved Gud ingen, der ser godt ud i gamacher. Nej – slet ingen. Ingen! Her taler vi vel at mærke ikke om gamacher inden under kjoler og shorts, men om når folk ifører sig udelukkende gamacher. For har røvfeen ikke lige været så gavmild, eller hvis du er en af dem, hvis ben ligner hhv. to saltstænger eller et par bropiller fra færgeleget i Kalundborg, så er du virkelig ilde stedt. Men det er kun det mindste af det. Hvorfor? Jamen hvorfor iføre sig en beklædningsgenstand, der går under betegnelsen ”mumlebukser”. (Og det er kun, hvis jeg bliver spurgt, direkte at jeg forklarer, hvorfor de hedder det!) Hvorfor gå rundt i tøj, der ser ud som om, det er spraymalet på og efterlader folk med to indtryk: B: hendes underbukser strammer. B: hun har ikke nogen underbukser på. (med mindre det selvfølgelig er det, man målrettet går efter.)

Nej… bare få dem væk. Vi kan ikke gøre det igen!