Nææh, hvor er du dog blevet stor!

Jeg kan huske den gang, du var så lillebitte. Ja, endda før - den gang du bare var ren snak, tanker og firkanter på et stykke papir og i en power point præsentation. Det var sol og sommer, og vi tænkte så meget på, hvordan du mon blev i levende live og glædede os til den efterårsdag, du så dagens lys.

Uha, det blev en hård fødsel.

Det var lige før, du skulle tages manuelt, og alle kæmpede som gale for, at du skulle komme ud med alle dele i behold. Det var som om, du sad fast.

Men lige pludselig, SVUP – så var du der. Lidt lille og svag til at starte med. Og lidt for blå.

Lidt ustabil og uforudsigelig, som nyfødte er – men du skreg ret højt, så der gik ikke længe, før folk kom strømmende til for at se, hvem du dog var.

Det gør de stadig.

Og se nu på dig i dag: Stadig så ung. En nyudklækket teenager, hvor tingene ikke rigtig sidder helt præcist, som de skal endnu, og hvor du nogle gange er lidt mere på tværs, end man kunne ønske. Med en smule tvivl om, hvor din plads i det hele mon er. Men ikke til at bremse.

Nå, jeg skal desværre smutte nu.

Men det skal nok gå med dig, Avisen.dk. Jeg jeg kigger forbi og checker!
 

Vi ses...

Kærlig hilsen

Ex-nyhedsredaktør pr. dags dato