Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Paradoksalt
27. januar 2008 01:22
 [1423 ]    [8 ]   Anbefal
Det er et temmelig stort paradoks, at netop danskere er så skeptiske overfor de socialistiske paroler om at arbejde efter evne og nyde efter behov - for ingen har da så stor glæde ved arbejdet i sig selv som danskere. Desværre. For det flytter jo fokus fra projektet: at minimere den nødvendige arbejdsindsats mest muligt, så vi kan bruge tiden på menneskelige sysler: at dyrke indflydelsen i samfundet, læse og blive klogere og i det hele taget udvikle det civile samfund den nuværende arbejdslejrmoral er ved at knuse.
Send til
Debat  8
Anbefal
For at kommentere et blogindlæg skal du være logget ind. Har du ikke en bruger kan du oprette en her.
27.01-2008 | 02:12 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
27.01-2008 | 06:07 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
27.01-2008 | 09:49 af Lars Nielsen
Der er vel ingen partier her i landet der ikke er uenige i parolen "om at arbejde efter evne og nyde efter behov", og jeg kan næppe se at det er socialistiske partier der har patent på den udtalelse.

F.eks. vil Enhedslisten og SF kun nyde, ikke yde til noget som helst, vil ha , vil ha , syntes at være deres motto, så længe de ikke politisk skal bidrage til den kapitalistiske fælles husholdning.

Lad være med at hykle.
 
27.01-2008 | 11:07 af Sheet Head
Det er de færreste der er velsignet med et arbejdsliv som de kan kalde deres interesse. Arbejde går for de fleste ud på at samle nok penge til at have et nogenlunde behageligt liv i relativ frihed uden for arbejdstid.

Penge er stadig midlet der kan give en økonomisk frihed og dermed uafhængighed. I en socialistisk model er den økonomiske uafhængighed slet ikke mulig. Motivationen i sådanne systemer har også været det altdominerende problem, men en faktor de intellektuelle ideologer til stadighed har nægtet at forholde sig til.

Formuleret kan de socialistiske idealer lyde ganske humane og godgørende, det system fungerer bare ikke i virkeligheden. Eksempler er der efterhånden rigeligt af.
 
27.01-2008 | 11:55 af steffeng40
Ebbe Nielsen bekymrede mig først lidt, fordi han tilsyneladende understregede min pointe om glæden ved at knokle løs, uanset med hvad. Heldigvis fik jeg dog ret i mit ønske om at bruge tiden rationelt og fornuftigt med så lidt tid brugt på det kedelige slidsomme som muligt, fordi det fremgår, at EB fornuftigt har kopieret sig frem til den imponerende, massive tekstmasse.

Måske er jeg for én gangs skyld mere enig med misantropiske Jomfru5, end jeg bryder mig om - men pointen er stadig, at danskerne tilsyneladende ikke selv har opdaget det og faktisk tror på, at det falske og overfladiske arbejdsfællesskab har nogetsomhelst med "at deltage i samfundet" at gøre. Min undren er gang på gang, at folk bare finder sig i det og ikke stiller de rigtige krav til deres politikere.

Mens jeg ikke kan give Palle ret i, at der er mange eksempler på, at den socialistiske tanke ikke fungerer i praksis - den er jo f.eks. helt fantastisk integreret i den danske arbejdsideologi, hvor en BORGERLIG arbejdsminister kan tale om "solidaritet med samfundet" og - helt latterligt - "solidaritet med ERHVERVSLIVET" (begge versaler mine) - nej, må jeg bede om anarkiet, hvor folk er herrer og fruer over deres liv. Og heldigvis går vi jo mod en verden, hvor mange skal deles om mindre og mindre arbejde, og vi derfor må finde på nogle andre fordelingsmekanismer.

Foreløbig er min holdning dog, at det herskende system snarere forhindrer væsentlig og uomgængelig indsats, fordi en sådan er underlagt markedet, men jo ikke forsvinder, bare fordi man ikke kan se forretningen i det. Vore kloaker er f.eks. en voksende latent fare under os alle, ikke blot pga. mulige større vandmængder, men simpelthen pga. nedslidning og manglende vedligeholdelse.

Hvis folk fik penge uanset, ville de i det mindste løse de helt livstruende opgaver (som f.eks. frivillige brandvæsener fungerede upåklageligt, til der gik markedsideologi i sagerne), og for mange mennesker er et job, de ikke behøver involvere sig voldsomt i, men kan lægge fra sig ved arbejdstids ophør, en større fristelse end det arbejde, der kræver evig overvejelse og aldrig lader sin udøver hvile.
27.01-2008 | 12:13 af Sheet Head
Steffen40G

Det er lidt af en selvmodsigende samfundsmodel du efterlyser. På den ene side klager du over kloaker der er ved at falde sammen men med samme mund ønsker du Anarki......

Du skal nok ikke regne med at nogen infrastruktur vil fungere i et Anarki, medmindre du helt har misforstået hvad Anarki er for en størrelse.

Vores samfundsmodel er ikke Socialistisk, men trækker på mange socialistiske delelementer. Socialismen fungerer dog ikke hvis man afmonterer ejendomsretten, fordi man dermed også afmonterer motivationen.

I det hele taget synes jeg at dit indlæg roder tingene sammen i en pærevælling og du vil både blæse og have mel i munden. Både den absolutte personlige frihed og en velordnet samfundsstruktur og et land hvor man ikke ligger under for markedskræfter. Hvordan i hele hule, har du tænkt dig at det skulle kunne lade sig gøre? Uden total isolering, en seddelpresse og 100% selvforsyning vil sådan et utopia aldrig kunne realiseres. Jeg tvivler kraftigt på hvordan det selv under sådanne omstændigheder ville kunne relaiseres når man indrager det ikke uvæsentlige element: Menneskets natur. Men det er jo desværre sidstnævnte faktor der altid lader til at blive problemet i forskellige utopismer. Kommunismen og Socialismen lader sig jo heller ikke gøre uden en væsentlig folkeopdragelse ordet alene giver mig kvalme.

Men jeg gad da godt hære dig hvordan du har tænkt dig din samfundsmodel skulle skrues sammen og hvordan du vil løse de paradokser du får opstillet i din ønskeliste.
 
27.01-2008 | 13:02 af steffeng40
Palle, jeg tror, du har misforstået anarkiet, for det er jo ikke lovløshed, ligesom volapyk ikke er vrøvl, men et andet sprog.

Menneskets "natur" er jo en ikke-eksisterende størrelse, hvad tilpasning gennem alle tider og nu forskningen i den enestående fleksibilitet i den menneskelige hjerne fortæller os. Opdragelse til konkurrence motiverer konkurrencementalitet, mens opvoksen i en fælles ansvarlighed - og det er bestemt det modsatte af en socialistisk centralisme, vi her taler om - skaber borgere, der tager på sig i fællesskab at løse problemer og udvikle til alles gavn. Eller mere præcist: hvis markedsøkonomien var universelt sand, ville stort set alt det, vestlige samfund hviler på, aldrig være opstået.
27.01-2008 | 19:57 af Sheet Head
Steffen40G

Menneskets natur er absolut håndgribelig - Vi har en behovspyramide der starter med mad i munden og så kører det helt forudsigeligt derefter.

Socialistisk centralisme har altid været problematisk fordi det kolliderer med den behovspyramide. Derfor har Socialismen indbygget folkeopdragelse. Det kan du ikke løbe fra selvom du prøver. Hvis handlingen ingen følelig konsekvens har for den enkelte, så bliver motivationen for den sociale adfærd abstrakt og mister sin effekt. Det er en akademisk utopi at tro at det forholder sig anderledes.

De bedste til at modbevise at mennesket at socialismen fungerer er som oftest lederne af de socialistiske grupperinger, som i stort set alle tilfælde falder igennem når magten bliver serveret for dem. Egoismen stortrives på venstrefløjen, hvor man har allermest travlt med hvad de andre gør og ikke gør og altid vil have det hele til sig selv og helst gratis - helt uden ide om at der faktisk er folk der skal betale et eller andet sted, hvorimod evnen til at se egne fejl og eget hykleri er nærmest ikke eksisterende.

Ikke kun historisk men også min egen færden igennem livet i kollektiver og forskellige politiske grupperinger, har gang på gang bevist de mest agiterende socialister som de værste hyklere og de allerstørste egoister og udnyttere af andre mennesker end nogen andre. De iscenesætter sig selv som ledere og manipulerer folk til at stemme på generelle ordninger der først og fremmest kommer dem selv til gode, altid under henvisning til fællesskabet . Beder man en af disse om personlig hjælp, får man den sjældent og aldrig gratis. TIl gengæld har folk som venstrefløjsagitatorer altid hænger ud som; kun værende til for eget bedste, altid været dem som af egen vilje og uden man har bedt om noget, været der af godt hjerte hvis man hang i bremsen eller skulle bruge en hånd. Om det er et tilfælde eller ej, tjah..... Det har bare altid været sådan og så må man jo forholde sig til det.

Jeg bliver personligt nødt til at lægge historiske fakta og mine egne oplevelser sammen og så danne en mening derudfra. I det regnskab er socialismen et hyklerisk luftkastel der kun har til formål at forgylde dem der kæfter op og er gode til at manipulere andre mennesker under dække af at være til alles bedste.

Anarki er læren om det antiautoritære og at ingen skal lede eller herske over andre. Det alene koliderer i den grad med socialismen der aldrig ville kunne gennemgå den folkerevolution der lægges op til i den ideologi. Selv de første skridt vil være i direkte modstrid med Anarkismen.

Markedsøkonomi er tudsegammelt og opstået af sig selv. Det er ikke en arkitekttegnet ideologi. Det er desværre for dig DEN som det vestlige samfund hviler på og ikke en eller anden ideologi. Ideologierne er blevet bygget ovenpå markedsøkonomien som en regulerende faktor der gør det muligt for store antal mennesker at leve sammen, men den er hovedsageligt baseret på markedsøkonomien og dens motiverende faktorer.

Jeg synes dit samfundssyn er ret så alternativt og jeg mener at du helt igennem ikke har forstået mekanismerne og hvordan de hænger sammen. At du ikke mener at mennesket har en grundlæggende natur, finder jeg højst bekymrende, men det falder meget godt i tråd med socialismens ide om at folket skal opdrages. Men den ideologi har bare igen og igen, vist at folk ikke bare sådan lader sig manipulere som hjernetomme robotter. Bliver folk sultne bliver de utilfredse og det er som oftest i socialistiske regimer hvor staten har frataget borgeren retten til at brødføde sig selv at sulten rammer de mange. Jeg går ikke ud fra at jeg behøver at nævne eksempler. Dem er der vist rigeligt af.....
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl