Den revolutionære strømlining af samfundet, der foregår under VCO regeringen, må komme et sted fra - ikke mindst, fordi den møder så relativt lidt modstand fra oppositionen, der dårligt ved, hvad den skal mene selv. Hvis blot det ikke havde været for Ritt, der nok skal formå at skabe en plads for socialdemokraterne igen.

 Men hvorfor? Hvorfor er det, at den udstrakte, tilkæmpede frihed skal beskæres i alle ender og kanter? Hvorfor er det, at vi i stedet for at arbejde for så lidt og så højt betalt arbejde som muligt, skal kæmpe i stadigt flere timer med stadigt mere ligegyldigt, hvis ikke ligefrem skadeligt arbejde? Det skylder liberalisterne os et svar på!

Og hvorfor nu? Hvorfor er det, at de næsten-50årige og dem i 50erne så emsigt vil blande sig i andre menneskers personlige livsvalg?Jeg tror, at svaret er, at de er forsmåede! De voksede op i skyggen af deres frihedsskabende ældre søskende, fætre, kusiner og onkler og tanter, der havde den frækhed at pisse dem op og ned ad ryggen med andre idealer og anden levevis end den, de selv havde fået indprentet. I stedet for at glæde sig over dem, der var gået forud og havde banet vejen, valgte de at se sig selv som ofre for de andres uhæmmede livsappetit: de blev dem, der som voksne i 80erne tog slæbet i de hårde tider med dårlige lån og dyre boliger og stor arbejdsløshed. De oplevede, at de fik alt det sure - og måtte følge fornuften og pligten og de gamle dyder.

Nu er de blevet politisk modne, mener de selv, og de værdier, de har levet efter, fordi de ikke kunne eller turde andet, skal nu bankes ind i hele befolkningen. Selvom de er aldeles tomme, ændrer idiotisk på mål og midler (ja: økonomien ER altså kun til hjælp for forbrug og varebytte, ikke en guddom, endsige gudgivet) - og rammer med protestantisk arbejdsliderlighed hårdt ned på dem, der kan underholde sig selv og iøvrigt mener, at verden er andet end en slaveanstalt.