Aldrig er der blevet tjent så meget i det danske samfund. Aldrig er der - formodentlig - blevet betalt så meget i skat i faktiske tal.

Alligevel strækker pengene ikke til, selvom servicen overalt, tydeligvis, er blevet forringet, vedligeholdelse er udskudt eller droppet, infrastrukturen har fået lov at forfalde, færre på offentlige ydelser, men offentlige ydelser, der også er betydeligt lavere end tilforn (hvor længe kan vi hævde, at vi stadig opretholder den danske model , når niveauet for udbetalinger i rasende fart nærmer sig andre vestlige landes, mens arbejdsgiverne stadig slipper for socialt ansvar?).

Så hvor bliver vores allesammens fælles penge af? Børnechecken, pensionen (i kraft af afskaffelsen af boligydelsen), dagpenge, kontanthjælp - det hele dækker både færre og med mindre beløb, så der må være rigtig mange penge at bruge på en oprejsning af den offentlige sektor, der jo i modsætning til det meste af det private erhvervsliv leverer uomgængelige og livsnødvendige ydelser.

Det skal vi huske på, når recessionen kommer: så er det tid til at gentage Roosevelts lille mirakel og få gjort alt det, der kan glæde os allesammen og sikre, at vi ikke igen ender i så dum en situation, når opsvinget kommer, fordi vi ikke ville ofre, hvad ordentlige ordninger koster.