Tidligere statsminister Poul Schlüter måtte gå af pga. Tamil sagen tilbage i perioden 1987 til regeringens Schlüters afgang i 1993. Den verserende sag, hvor ombudsmanden - måske - træder i karakter - kan gå hen og vise sig om ikke politisk fatalt, så kan den afsløre et systematisk omgang med reglerne fra diverse ministeriers side, godt anført af ministeren selv, fra Bertel Haarder over Rikke Hvilshøj og den nuværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech. I alle årene med statsminister Anders Fogh Rasmussen ved roret.
Én ting er at handle MOD bedre vidende - men hvad siger man til ministre som handler MED viden om at den form for vejledning eller rettere mangel på samme, strider både imod retslige og ikke mindst værdimæssige/menneskelige principper. Politikernes - dvs. de ansvarlige ministres hykleri vil åbenbart ingen ende tage. Magtfordrejning, fiflen og et katalog af skuffe-cirkulærer vælter måske ud af skabene når engang ombudsmanden får sig snuset sig frem til det, hvis der da ikke allerede er røget for meget i makulator.
Når ombudsmanden kommer til bund i denne/disse sager tror jeg det vil være åbenbart dersom ombudsmanden udtaler kritik af integrationsministeriet og diverse ministre, at en regeringens rokade må forventes.
DEt kan være at dem i "blå stue" opfatter EU domstolens afgørelse som politisk. Os andre må sige at den førte integrationspolitik og den omgang med regler som er sket i mange tilfælde, tydeligvis viser en ønsket ideologisk og politsk holdning om at gøre det så vanskelig som overhovedet muligt at få ens ægtefælle til landet. Men "blå stue" som jo ikke kan få nok EU, og gerne hilser det blå flag med de gule stjerner, mener at EU domstolen i denne og andre sager reagerer og agerer politisk. Men kan man bare begynde at lege "stuffer bold" og lave egne regler eftersom det nu passer end bedst, så man er sikker på at være den som vinder, eller mere vigtig at det er de andre som står tilbage taber. Det lader til at være den måde regeringen fører politik på.
Man spørger sig selv , hvilket hensyn og HVIS hensyn er det man ønsker at varetage?
Når Fogh engang er tilbage fra "sommerhuset" i Frankrig, mens fru Anne Mette Fogh gør klar til Vild med Dans, kan Fogh gøre klar til et "vildt efterår. Man fristes til at sige om Fogh i hans tiltider anacronistiske forhold til tid/sted og fakta, blot vil henslynge hans sædvanlige mantra: "Der er intet at komme efter".