Ok. Tilgiv mig kammerater hvis det tenderer til blasfemi af Oskar Hansens klassiske sang ”Når jeg ser et rødt flag smælde …” men i slipstrømmen efter 1.maj syntes jeg det var nærliggende.

Tiden præges af en heftig debat om et stykke stof der viklet rundt på den rigtige måde eller måder bliver til et tørklæde i alle mulige farver. Det kan man da kalde mangfoldighed.

Nøjagtig mangfoldighed var en af overskrifterne og temaerne for et netop overstået landsmøde i Enhedslisten.

Et landsmøde som efter diskussion frem og tilbage endte med at indstille Asmaa Abdol-Hamid til en så godt som sikker valgkreds og dermed så godt som sikret valg til folketinget.

Det der undrer mig en del er Enhedslistens grundlag. Jeg har altid opfattet Enhedslisten med en ateistisk indstilling.

Jeg kan ikke lade være med at spørge mig selv hvad det er der gør at et flertal alligevel anerkender en Gud, endog en meget praktiserende troende muslim som nærmest med Koranen i hånden vil henvise til hvorfor man ikke vil give hånd. Kan man virkelig fremhæve det som en betingelse og samtidig påberåbe sig respekt, troværdighed og stå på folketingets talerstol og snakke medmenneskelighed, værdighed og lighed. Og hvor og hvad er Asmaas politiske kvaliteter? Hun er socialrådgiver, … og? Jeg mener siden hvornår er det blevet et kvalitetsmærkevare at være socialrådgiver. Nej vel. Øretævernes holdeplads for og fra alle samfundslag osv. Hun har været efter hvad jeg har læst ca. 3 år i Roskilde Kommune, hvad hun efter eget udsagn kalder stor erfaring. Pt. Har jeg forstået er hun ved at tage en kandidatuddannelse som socialrådgiver. Godt nok for det. Men helt ærligt, hvorfor springer du over Asmaa hvor der nærmest ikke er noget gærde? Er vi på vej ud i noget Kejserindens Nye Klæder? Vil de garvede folketingspolitikere i Enhedslisten virkelig gøre hende til en ny ”Søren Søndergaard” eller ”Line Barfod” som – undskyld udtrykket – virkelig sparker røv? Jeg tror det næppe, for en som noget så banalt og elementært end ikke vil give hånd som et religiøst princip, hvad vil sådan en i folketinget. Lege socialrådgiver? Være socialminister eller minister for ligestilling? Problemet/udfordringen i at være medlem af folketinget som det parti med færrest folketingsmedlemmer er at, man ikke kan ”gemme” eller ”putte” sig. Det er der simpelthen får få valgte til.

Nogle kommer i hvert fald til at sluge nogle kameler, det tør jeg godt spå om. Man må håbe for Enhedslisten at de ikke er ved at give køb på deres position som det parti i folketinget som vitterlig ikke viger for deres principper. Asmaa ved jo også nok allerede nu, ellers finder hun nok ud af det at som valgt folketingspolitiker får man ikke – normalt de andre mf’er, mulighed for at i ordets ”bedste” forstand at skovle penge ind via lønnen som valgt til folketinget. Der skal afleveres i og til fælleskassen!

Man kan også tage et helt andet standpunkt. Er modstanden mod det der tørklæde funderet i at man ud fra en religiøs forståelse har lagt en forventning/pres blot fordi man er af hunkøn og muslim?

Hvor kender vi det fra, og hvor har vi mødt det fra før?

Jeg mener at vi har mødt det fra janteloven. Du skal ikke tro du er noget. Du skal ikke tro at du kan noget. Du skal ikke tro, osv. Osv. Det ligger som en tung, ubehagelig dyne over vores land og nation. Jeg er sikker på at det trives i bedste velgående der hvor danskerne i stor stil og mængde slår sig ned og laver deres egne … ja ghettoer. Præcis som man kunne læse i en avis for nogle dage siden. Danskerne er ikke et hak bedre. De grupperer sig, vælger deres eget fællesskab, aner dårlig nok hvad der sker omkring dem i det land de nu engang har valgt at bosætte sig i, og sproget ja det giver de poker i vold!

Men ”bror Jante” hvad har den med ”frøken Tørklæde” at gøre? Ikke meget vil mange sige. Men lige så bevidst vi er om Janteloven og dens virkninger lige så sikker tror jeg de fleste er om tørklædets ophav og virkning.

Hvor er så mønsterbryderne, med eller uden tørklæde og med eller uden janteloven. Som lever – ikke MED det – men som lever med bevidstheden om det. I den sidste ende forbliver det et individuelt valg og dermed også et individuelt ansvar. Ansvar for eget liv. Du kan ikke skyde skylden på en religion, dine onde forfædre, end ikke den her regering. Ansvaret er og bliver dit eget. Men BEVIDSTHEDEN om hvad du er op imod DEN er essentielt. Når du med bevidstheden og den viden som den giver dig åbenbarer den for dig nogle valg. Valg som for nogle er selvfølgelige valg, for andre et meget bevidst valg.

At bryde med janteloven er en daglig kamp. At vi ikke alle ser ud som topmodeller på den ene eller anden scene her i livet, og alligevel har en berettigelse til at virke her uden skelen til det udvortes. Det udvortes som i dette tilfælde et tørklæde.

Ja lad os slutte til dem som siger at det der ligger til grund for tørklædet er religiøst og undertrykkende funderet. Og alligevel er der piger og kvinder som insisterer på at gå med det. Er de nu ”dumme”, ”uvidende”, ”undertrykte”? Måske – måske ikke. Dem som siger: ”jeg er ikke undertrykt, jeg er ikke blevet tvunget til det, jeg har selv valgt og ønsket det”, skal vi – kan vi i det mindste ANERKENDE deres eget udsagn for troværdige PÅ TRODS af hvad vi ellers ved hvad nogle hævder dette tørklæde er funderet ud af?

Er det, dét nogle kalder for pladderhumanisme når andre hævder at det er deres eget valg, i hvert fald dem som står frem og siger så. Eller er det nogle sølle stakler som bare ikke ved bedre, eller det der er værre ikke vil vide bedre, eller aldrig har fået lov at stille det simple spørgsmål til mor/far… Hvorfor nu denne beklædningsgenstand på mit hoved ”blot” fordi jeg er pige/kvinde?

Fordi noget er – i manges øjne – repræsentant når det vises frem i det udvortes – et tegn på undertrykkelse behøver vi straks at lave den kortslutning der hedder, så er de sgu nok alle sammen undertrykt som render rundt med det her stykke stof over deres hoveder?! Og fordi noget er det, skal det nærmest ophøjes til ”lov” og hetz at DERFOR duer det ikke med det tørklæde fordi du legitimerer det der ligger bag.

Det er en gang nonsens. Hvorfor skal det som opfattes af nogle som godt, ærbar, troværdig, rent, måske helligt, og måske endda beskyttende besudles blot fordi nogle ekstremister ønsker at ”af religiøse – afkode” og gøre os alle til mainstream af deres ”Orwells 1984”?

Jeg er fløjtende ligeglad med hvad der ligger bag de symboler vi omgiver os med. Det er vel netop det vi praler så meget af at vi har demokrati, vi har lov til – næsten – hvad som helst, når som helst. Og alligevel kaster vi os over nogle individer som har valgt at gå med tørklæde i stedet for at kaste os over det grundlag der ligger til grund for at de vil gå med det der tørklæde. Kunne vi ikke tage debatten derfra, altså det gode gammeldagse, gå efter bolden og ikke efter manden.

Det lader til vi har byttet godt og grundigt rundt på begreberne.

Det bliver jo meget principielt og dogmatisk hvis vi havner derude, hvor vi i vores iver og postulater hævder hvor ”ondt” det er at gå med et tørklæde for ”ALT” det som det repræsenterer.

Men ærlig talt, vi omgiver os med og bruger alle en mængde ting og sager som nok skulle få det til at løbe os koldt ned ad ryggen hvis vi virkelig begyndte at tænke os om hvoraf det er udsprunget af. I visse kristne kredse er det at bære et kors om ens hals et stort signal. Hey, se mig, jeg tror på Gud, fordi jeg bærer et kors. Men ved vi ikke alle hvilket grufuld torturinstrument korset var. Ved vi kke alle sammen om stor inkvisationens tid. Det burde da nok få det til at løbe koldt ned af ryggen af de fleste af os. Rationalet er jo ikke at så skal alle smide korset og fluks få det smeltet om til Stjerne, Hammer og Segl. Nej vel, det vil ethvert fornufttænkende væsen jo afvise som det rene nonsens. Hvorfor er det så at vi har så travl med at prædke for stort set samtlige muslimer? I år 2007 begrunder en muslimsk pige/kvinde sit valg af tørklæde muligvis ud fra en religiøs/historisk kontekst, … men gør det så hende til medskyldig for de piger/kvinder som vitterlig bliver undertrykt?

Jeg mener, er jeg som forbruger ikke meget mere skyldig til evig lærdom når jeg mod bedrevidende forbruger og medvirker til ødelæggelse af natur og mennesker i vores egen baghave og den såkaldte 3.verden?

Jeg vender tilbage til det personlige valg og det personlige ansvar. Når jeg hører en pige/kvinde som efter eget valg og udsagn siger: ”Jeg har dette tørklæde på efter eget valg.” ”Og ja jeg er klar over at det mange steder ér et udtryk for som en del, blandt flere virkemidler, et instrument til at undertrykke kvinder”, og alligevel går jeg med det”, så tænker jeg, godt, så lad dem gøre det, og lad dem selv bære konsekvensen. Formynderi bør ikke være et bærende element i et demokratisk samfund. Humanisme i min optik er at respektere individets eget valg, men også konsekvenserne af de valg som individet vælger. Misinformation eller ingen information forpligter vel bare ”os” andre som ikke bærer slør til at oplyse på et sagligt grundlag, konsekvenserne af et sådan valg. Når dette så er gjort, må vi anerkende og respektere det/de valg som den enkelte tager og derefter se på FRUGTEN af det de ønsker at levere. Altså formår de at yde noget med de talenter som de nu engang har. Det gælder vel os alle om vi er tykke, tynde, smukke, grimme osv. Gør vi vores indsats gældende, udfylder vi den rolle vi er tiltænkt på det sted, hvor vi nu er.

Betyder det så noget hvad vi ellers indeholder og udtrykker, så længe det selvfølgelige er indenfor rammerne af de love som vi alle er underlagt.

Afslutningsvis: Jeg er ikke min broder/søsters vogter, som en bedrevidende 3.øje eller ekstra øre, men jeg bør være min broders/søsters nærmeste næste, uanset køn, hudfarve, etnicitet, race, politisk- og/eller religiøs overbevisning.