Er det rummelighed, tolerance, frihed til forskellighed, forsamlings- og ytringsfrihed?
Mon ikke de fleste kan svare ja til dette og tilføje en masse mere.
Hvorfor er det så at danmark er i en tid med så megen vold, uro, oprør, ballade og "ond stemning"?
Er demokratiet ved at spille fallit i dens nuværende form? Eller er det blot en krusning på overfladen?
Har vi som samfund og enkelt borger i virkelighed bedre af mere centralistisk, totalitært styre, så vi kan få kæft, trit og retning tilbage på sporet.
Men kan man på en og samme tid ønske sig regelmæssighed, fred og fordragelighed uden en stærk totalitær stat med de beføjelser som statsmagten har.
Vi har set med anholdelsen af tre terrormistænkte i Århus at PET ikke viger tilbage for at foretage forebyggende anholdelser og kræve en udvisning på et grundlag ingen, udover måske PET og fjog, ved noget som helst om.
Lad os drage konskvensen hvis samfundet ikke er stand til at værne om demokratiet uden selv at forfalde til totalitære og enssporede "hovsa-løsninger" og indføre det styre som flertals danmark åbenbart råber og skriger efter: nemlig, kæft, trit og retning.
Der var vist noget med en minister - nu fødevareminister om at ulighed er godt, og noget med dynamiske effekter. Måske det med effekter er blevet til dynamik konsekvenser!?
Udskillesløbet ser ud til at drøne derud af med fuld hammer.
De fattige udskilles og udstilles mere og mere tydligere fra de rige.
De meningsdannende opinionsspindoktorer udskiller sig mere og mere fra menigmand.
Pressen har indgået en (NY?)-alliance med alle de andre fra den røde løber, politiker, skuespiller, kort sagt hele eliten.
X-factor VS Y-factor kender ingen grænser for eksponering og det er tilsyneladende populær.
Det er åbenbart den slags substans danmark og danskerne uge efter uge kan hidse sig op til.
Jeg spørger igen, hvad er demokrati og hvad er egentlig meningen med demokrati hvis retten til at undertrykke og fornedre andre misbruges?
Èn ting kan man måske sige, at "omsider" efter flere generationer og større og større graven grøfter mødes danskerne, både de nye, de gamle og dem som måske gerne vil være det i et slag som udkæmpes med vulgære ord, brosten, ild og bomber. Vi har nok endnu ikke set det toppe ...
Jeg er faktisk ligeglad om det er en muslimsk ekstremisk som bliver den første selvmordsbomber et sted i det såkaldte yndige land. Et menneske er et menneske uanset hvad etikke man ellers vil på. Overdanmark har jo allerede dømt de mange muslimer og andre marginaliserede i vort samfund ude. For dem er sloganet både Nok er Nok og Tabt er Tabt.
Hvad har man så mere at tabe ...