Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Oprøret breder sig

17. januar 2007 23:15
Visninger  [1134 ]   Debat  [1 ]

Nu er lægerne fandme også med.

Eller nogen af de studerende af slagsen. Eller én lægestuderende er i hvert fald. Som vist nok kender en anden lægestuderende fra Panum Instituttet, der også netop har meldt sig ind.

På nuværende tidspunkt er der vist et godt stykke over 1000 mennesker i foreningen af B-mennesker, som kræver deres retmæssige B-samfund - og så er det tilmed ikke bare sådan nogen laissez-faire, hængerøvsagtige journalisttyper som mig.  

Næh, min tvillingesøster, der snart er færdiguddannet læge, fortalte mig i dag med vidtåbne øjne og høj stemmeføring om denne her forening, der var dannet, som var for B-mennesker, og man kunne allerede, og, og, og, og...!

Og så husker jeg de få gange i nyere tid, hvor jeg er stået op samtidig med hende, da vi boede sammen (- før klokken syv for Guds skyld!), hvor hun har stået tappert i døråbningen med blodskudte øjne, ludende skuldre og kruset hår og sagt: "Jeg hader det her tidspunkt. Virkelig, virkelig utrolig meget", hvorefter hun er luntet halvsovende ned af trappen, så hun kunne nå til morgenkonference klokken otte på Herlev eller Glostrup Hospital.

Det er jo ikke fordi, hun ikke elsker sit fag, men hvem siger, man ikke kan åbne en praksis, der stadig tager patienter, når de andre læger forlængst er taget på golfbanen tidligt på eftermiddagen, og vi andre har fri fra arbejde?? Og hun er vist ikke den eneste på hospitalet, der har givet udtryk for, at klokken otte i Herlev er ret tidligt.  

Del på Facebook
26.03-2007 | 23:36 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl
Sophie Nyborg

2006 Journalist på Nyhedsavisen

2006 - 2005 Journalistpraktikant på Politiken

2004 - 2005 Journalistik, RUC

2003 - 2004 M.A. Digital Media ved Goldsmiths College, University of London

2000 - 2003 B.Sc. molekylærbiologi ved Roskilde Universitetscenter.

1978 - 2000 Folkeskole i Skovshoved, Student fra Frederiksberg Gymnasium, Scubadiver i Det Røde Hav, fabriksarbejder i Brønshøj, elev på Skolen fra Billedkunst, bartender i London, nøgenbader i New Orleans osv.

Indlæg | 8 | 17.779 | 1
Siden | 5. oktober 2006 10:04
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites